Annonce
Faaborg-Midtfyn

Knoldet tilværelse: Tidligere fynsk chefredaktør bliver ambassadør - for kartofler

Troels Mylenberg er kartoffelambassadør i 2020. Af tidligere ambassadører kan nævnes blandt andre sanger Stig Rossen, Chipskongen Jørgen, skuespiller Per Pallesen, tv-kok James Price, tv-vært Søren Ryge, formand for Tænketanken Frej, Marie-Louise Boisen og meteorolog Jesper Theilgaard. Arkivfoto
Tidligere ansvarshavende chefredaktør i Jysk Fynske Medier, Troels Mylenberg, er udnævnt som Kartoffelambassadør, hvis job blandt andet går ud på at få flere kartofler på middagsbordet.

Kværndrup: Journalist og politisk redaktør på TV2 News Troels Mylenberg er netop udnævnt som Kartoffelambassadør 2020 af Danmarks Kartoffel Råd.

Troels Mylenberg er tidligere ansvarshavende chefredaktør og direktør på Jysk Fynske Medier.

Den officielle udnævnelse sker, når Danmarks Kartoffel Råd holder årsmøde på Egeskov Slot torsdag 16. januar.

Han ser frem til at være med til at sprede de gode budskaber om kartofler, lyder det i en pressemeddelelse:

- Kartoflen har måske lidt et ry for at være lavstatus. Med alle dens fortræffeligheder synes jeg, at kartoflen fortjener noget finere omtale. Kartoflen er jo køkkenets schweizerkniv ­- der er ingen grænser for, hvad en kartoffel kan bruges til. Vi burde som kartoffeldyrkernation være stolte over kartoflen, og det tror jeg, der er mange, som glemmer, lyder det fra ambassadøren.

Blandt andet gode formidlingsevner er en af grundene til, at valget er faldet på Troels Mylenberg.

- Vi har udnævnt Troels Mylenberg som kartoffelambassadør, fordi han i medierne er en markant herre, som er meget veltalende. Han brænder igennem med sine budskaber, og det er nogle af de egenskaber, vi kigger efter ved en ambassadør, lyder det fra formand for Danmarks Kartoffel Råd Johs. Nørregaard Frandsen.

Danmarks Kartoffel Råd arbejder for at fastholde og fremme kartoflens tilstedeværelse i det danske køkken, og det er på den baggrund, at rådet hvert år udnævner en kartoffelambassadør, som ofte er en kendt eller fremstående person.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce