Annonce
Kerteminde

Muslingeprojekt i Kerteminde: Mads Hecter er på jagt efter en investor

Mads Hecter har på kun to år fået en produktion af blåmuslinger op at stå i Kerteminde. Nu er han på jagt efter investorer, og så går han også efter at udvide med østers. Foto: Trine Grauholm
Mads Hecter har brug for et afkogningsanlæg i stedet for at sende sine blåmuslinger både til Limfjorden og Holland, inden de bliver til luksus-konserves. Derfor er han på jagt efter en investor, men det skal være én, der ser projektet på samme måde som ham selv. Og så vil han udvide med østers.
Annonce

Kerteminde: En smukkere dag at være muslingefisker findes næppe. Solen bager ned over Søndre Havnekaj, da Mads Hecter sætter speedbåden i gang med kurs mod sit blåmuslingeanlæg ud for udspringet af Kauslunde Å.

Det er to år siden, han stiftede Kerteminde Muslinger for at udnytte det kommercielle potentiale i områdets store bestand af blåmuslinger og forfølge en drengedrøm om at arbejde med fødevareproduktion.

Med vind i håret og fartstriber af bølgeskvulp bag sig, kunne han ikke forestille sig noget bedre.

- Der findes fire producenter af økologiske linemuslinger oppe ved Limfjorden. Derudover er der kun mig, der gør det på den her måde. Det er helt vanvittigt, at vi ikke har mere bæredygtig aqua-kultur. Den her form for muslingeopdræt er gavnlig for miljøet, fordi muslinger optager enorme mængder kvælstof ved de alger, de filtrerer og lever af. Mit anlæg kan ved fuld produktion fjerner fem ton kvælstof og cirka et ton fosfor om året, fortæller han og spejder ud over det 19 hektar store anlæg med bøjer og liner, der hænger ned under vandoverfladen.

Inde på land er virkeligheden mere broget.

Selv om Mads Hecter har den økologiske fortælling på sin side i forhold til dem, der bundskraber muslinger op og på den måde er meget hårdere ved bundforholdene og havmiljøet, har det ikke været nogen dans på roser at komme i gang med Kerteminde Muslinger.

Først blev hans specialbyggede båd flere måneder forsinket, og derfor måtte han ændre produktionsplanen og opgive ”at strømpe” muslingerne, som det hedder, når man fordeler dem på linerne, så de har plads til at vokse sig store. Derfor blev vægten så voldsom, at mange faldt af linerne på grund af overvægt.

Han blev også hårdt ramt af edderfuglerov og østenstorm i december, hvor flere tons muslinger faldt af linerne, og siden har coronakrisen lagt markedet for ferske blåmuslinger nærmest dødt.

På positivsiden har han imidlertid bevist, at han har et produkt, der er værd at satse på, og at produktionsplanen i bugten kan tilpasses, så muslingerne kan vokse i ly for edderfuglenes rov.

- Jeg kan lave noget, som de ikke kan lave i Limfjorden, og en væsentlig årsag er vandkvaliteten og en mindre koncentration af de alger, som muslingerne lever af. Blåmuslingerne vokser langsommere her end i Limfjorden, og som med så meget andet, er slowfood bare bedre end noget, der vokser meget hurtigt. Jeg har en meget høj kødprocent i mine muslinger, og desuden er de meget fede og saftige og har en flot orange farve, som også betyder noget for prisen.

Traditionelt kan det ellers være en lidt tør fornemmelse at spise blåmuslinger på konserves, men med dem her er det næsten som at spise dem frisk dampede, forklarer Mads Hecter.

Annonce

Spreder risikoen

Det betyder, at Mads Hecter kan sprede sin risiko ved både at sælge sine blåmuslinger fersk til brug i restauranter, men at han også kan forsøge at tage økologiske blåmuslinger på dåse på markedet i en kvalitet, der ikke er set før. Til gengæld er prisen også væsentligt højere og ender måske i mindst 25 kroner mod normalt 10 kroner for en dåse.

- Jeg kan få en god pris for de store ferske muslinger, som er vokset i omkring 18 måneder. Dem vil for eksempel det franske marked gerne vil betale en god pris for. Men jeg tænker meget over at sprede min risiko, og jeg har fra begyndelsen sagt, at jeg ikke kun vil sælge til de hollandske opkøbere. Det er et sårbart marked, og de styrer priserne fuldstændigt. Det er for risikabelt, og jeg vil ikke være afhængig af én salgskanal, forklarer Mads Hecter.

Han har derfor haft fokus på at udvikle et konservesprodukt i samarbejde med Munkebo Seafood, og selv om han ikke kender markedet fuldt ud endnu, er indikationerne meget positive.

De kunder, produktet er blevet præsenteret for de seneste måneder, har i hvert fald alle sammen givet udtryk for, at de var meget interesserede. De har også givet udtryk for, at produktet er unikt.


Jeg har fået et par tilbud, men de har alle fokuseret på, hvordan vi kan skalere op hurtigst muligt og få noget på bundlinjen. Det er selvfølgelig også det, en typisk investor skal fokusere på, men det er bare ikke den model, jeg har lyst til at køre. Jeg vil gerne holde fokus på kvalitet og produktudvikling og på at brande Kerteminde.

Mads Hecter, Kerteminde Muslinger


Lige nu ryger muslingerne imidlertid fra Kerteminde til Limfjorden, hvor de bliver renset og sorteret, inden de bliver kørt til Holland og afkogt.

Derefter bliver det ferske kød kørt tilbage til Munkebo Seafood og lagt på dåse blot fire dage efter, det er høstet. En besværlig proces, som det ville give god mening at holde i Munkebo eller Kerteminde, men det kræver en større investering at få renset og afkogt muslingerne lokalt.

- Jeg har brugt meget tid hen over vinteren på at tale med interesserede, men jeg har ikke bidt på endnu. Jeg vil gerne have en investor ind, der ser projektet på samme måde som mig. Jeg er bange for at få én ind, som vil trække projektet i retning af storproduktion. Det kan også være et fint projekt på sigt, men det er ikke det, vi skal lige nu.

- Jeg har fået et par tilbud, men de har alle fokuseret på, hvordan vi kan skalere op hurtigst muligt og få noget på bundlinjen. Det er selvfølgelig også det, en typisk investor skal fokusere på, men det er bare ikke den model, jeg har lyst til at køre. Jeg vil gerne holde fokus på kvalitet og produktudvikling og på at brande Kerteminde.

- De franske kunder, som allerede har fået produktet i deres eget brand, har også fokus på historien bag produktet, og her bliver Kerteminde en del af den fortælling. Derfor tror jeg også på, at der er et potentiale i at udvikle sit eget brand på sigt, ligesom man har gjort det med muslinger fra Limfjorden. Vi er trods alt nået så langt, at vi har fået et produkt på markedet nu. Det er en milepæl, siger Mads Hecter.

Annonce

Godt på vej

Han er i god dialog og samarbejde med en mulig investor, men de to parter har foreløbigt aftalt at kigge hinanden an i nogle måneder, inden de formelt indleder et partnerskab, som kan tage Kerteminde Muslinger videre.

Og noget skal der ske.

2020 er året, hvor Mads Hecter havde regnet med, at der skulle være balance i virksomhedens økonomi, og at han næste år kunne begynde at hive en løn ud til sig selv. For mens han har brugt det meste af sin tid på muslinger, har han forsømt sit andet firma, Foodcare, som har været hans indtægtskilde de seneste to år.

Og da muslingemarkedet generelt har været hårdt ramt af coronakrisens måneder med lukkede restauranter, er markedet for ferske blåmuslinger presset:

- Alt det, jeg har lavet de seneste to år, har været super spændende, men nu skal der komme nogle indtægter. Det er jeg ikke sikker på sker. Corona er en af forklaringerne, og jeg blev også ramt hårdt i Foodcare. På mange måder er det en krisesituation, jeg står i, fordi mit indtægtsgrundlag er væk, og min forventede omsætning i Kerteminde Muslinger måske også er mere eller mindre væk i år. Det vil tiden vise, men hvis jeg skal ind på markedet, vil det være med et afkogt produkt og med den nuværende model, hvor vi kører muslingerne til Holland.

- Omvendt bliver jeg også nødt til at klappe mig selv lidt på skuldrene over, hvor langt jeg trods alt er nået under disse vilkår. Jeg har fået 25 procent af min produktion etableret, som kan give op til 100 tons muslinger om året. Og jeg føler nu, at jeg har godt styr på anlægget og har foretaget de investeringer, der skal til for at håndtere produktionen effektivt, siger Mads Hecter.

Annonce

Østers til nytårsaften

Idéer skorter det ikke på, og Mads Hecter er allerede i gang med også at etablere østersproduktion. Et projekt, som han har fået 440.000 kroner i FLAG-midler fra EU til at udvikle mod, at han selv kommer med et tilsvarende beløb.

- Jeg tror rigtigt meget på østers, og jeg har haft forsøg med fladøsters, lige siden jeg startede Kerteminde Muslinger. De vokser fint her, og der har også tidligere været en stor forekomst af fladøsters i Storebælt, som helt tilbage til stenalderen var en vigtig fødekilde. Af forskellige årsager har de været næsten uddøde og er i dag kun udbredt i Limfjorden, men jeg kan sagtens få dem til at gro her. Stillehavsøstersen er endnu mere interessant, men det er en invasiv art, og den kan jeg ikke få lov at dyrke endnu, selvom jeg kan få yngel, der ikke kan formere sig. Men jeg håber, det på sigt bliver tilladt, forklarer Mads Hecter.

Derfor tror han på, at østers kan blive en god forretning i Kerteminde.

- Det handler blandt andet om at minimere sygdomsrisikoen. Men smagen er også afgørende. En fladøsters er ikke bare en fladøsters. I Frankrig flytter de for eksempel østersene rundt til forskellige områder med bestemte alger for at få den helt rigtige smag. Fladøsters fra Limfjorden har en kraftig smag, som jeg vil tro kommer fra den høje koncentration af alger og måske også typen af alger. Jeg mener, at smagen her i Storebælt er mere mild, og jeg håber, det kan give en unik fladøsters fra Kerteminde.

Østers er imidlertid højrisiko, men den lave saltholdighed i vandet ud for Kerteminde betyder, at Mads Hecters produktion ikke er så udsat for sygdomme som produktioner andre steder. Han samarbejder med DTU-Aqua om projektet og satser på at have de første østers klar til nytårsaften 2021.

- De første to år har været sindssygt spændende med mange op- og nedture. Indimellem har det været et skridt frem og mere end to tilbage, men det er nok meget klassisk med sådan et sindssygt projekt. Jeg har mødt rigtig meget opbakning, men der er også mange, som siger, at det ikke kan lade sig gøre, fortæller Mads Hecter.

Det får ham nu ikke til at give op.

Coronakrisen har givet ham en mindre pause efter en travl og stressende vinter, og det har givet ham ro til at lægge en ny og mere realistisk tidsplan.

- Læren af de første to år er, at hvis du har en forventning om at omsætte for et eller andet, så træk i hvert fald 80 procent fra, for der er så mange faktorer, der spiller ind. Det er naturen, jeg arbejder med, og jeg skal gøre alle mine erfaringer selv, fordi der ikke er andre, der har gjort det på den her måde før. Samtidig er produktionsperioden rigtig lang. Der går et år, før jeg kan se, om det jeg gjorde året før, var rigtigt. Det kræver god planlægning, så jeg skal være virkelig skarp på min produktionsplan. Men det er også lidt af en drengedrøm. Jeg har altid fisket og elsker at være på vandet.

Tilbage i havnen peger Mads Hecter ind under bådebroen, hvor blåmuslingerne ligger i store klynger.

Mulighederne er til stede.

Kerteminde Muslinger

  • Mads Hecter grundlagde Kerteminde Muslinger for to år siden på baggrund af et forskningsprojekt lavet af professor Hans Ulrik Riisgaard, der konkluderede, at vækstbetingelserne for blåmuslinger i Storebælt kunne have en kommerciel værdi, selv om de vokser langsommere end i Limfjorden.
  • Mads Hecter fulgte med i projektet og meldte sig straks ind i foreningen Kerteminde Maritime Haver, da den fik et foreningsanlæg op at køre.
  • Han er oprindeligt udlært automatikmekaniker men har i mange år arbejdet som lærer, inden han i 2010 stiftede firmaet Foodcare, hvorigennem han blandt andet sælger køkkenmaskiner til restauranter. Det er også Foodcare, han har levet af de seneste to år, hvor han har forsøgt at få økonomi i de økonomiske linemuslinger i Kerteminde Muslinger.
  • Mads Hecter fik 400.000 kroner i Fiskeri LAG-midler fra EU til etableringen af anlægget, mod at han selv kom med til tilsvarende beløb, og han har netop fået tildelt 440.000 kroner fra samme pulje til at etablere østersproduktion.
  • Mads Hecter er den eneste herhjemme, der dyrker økologiske linemuslinger uden for Limfjorden, og hans erfaringer hidtil viser ham, at han er begunstiget af vandforholdene i Kertemindebugten, men udfordret af edderfuglerov om vinteren.
  • Ved at sætte sine liner ud i september/oktober kan han imidlertid time produktionen, så ynglen produceres om vinteren og er for lille til, at edderfuglene vil spise den. Når edderfuglene forsvinder i april, begynder muslingerne at vokse og har hele sommeren til at blive høstklar, før edderfuglene kommer igen. Samtidig gyder muslingerne heller ikke så meget så sent på året, og derfor undgår han også en masse manuelt arbejde med at fordele dem i strømper.
  • For at sprede sin risiko arbejder han både med muslinger, som han sælger fersk, og med at udvikle et luksus-konserves produkt i samarbejde med Munkebo Seafood.
  • Læs mere på kerteminde-muslinge.dk
Mads Hecters var uheldig med, at hans specialbyggede båd blev flere måneder forsinket, og det kostede ham noget i forhold til årets produktion. Men nu ligger den i Kerteminde Havn og er klar til at tage muslingeeventyret et skridt videre. Foto: Trine Grauholm
- Læren af de første to år er, at hvis du har en forventning om at omsætte for et eller andet, så træk i hvert fald 80 procent fra, for der er så mange faktorer, der spiller ind. Det er naturen, jeg arbejder med, og jeg skal gøre alle mine erfaringer selv, fordi der ikke er andre, der har gjort det på den her måde før, forklarer Mads Hecter, der især nyder den del af arbejdet, hvor han er på vandet. Foto: Trine Grauholm
Mads Hecter har altid fisket og er kommet på havnen i Kerteminde gennem hele sit liv. Derfor er det også en drengedrøm, han knokler for at opfylde, med sit muslingeprojekt. Foto: Trine Grauholm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart

Havde ingen symptomer på første skoledag: Elev på Brenderup-skole er testet positiv for corona

Middelfart For abonnenter

Lovændring kan bane vejen for boliger i Gamborg: Der skal være noget til både børnefamilier, sølvbryllup-segmentet og de ældre

Annonce