Annonce
Kultur

Musikredaktørens fem Kashmir-favoritsange

Kashmir er genforenet efter seks års pause. Foreløbigt til to arenakoncerter i slutningen af maj 2020. Arkiv pr-foto

1: "Lampshade", "The Good Life", 1999

Den seks minutter og fire sekunder lange "Lampshade" er min ubetingede Kashmir-favorit. Sangen rummer alle de kvaliteter, der kendetegner bandet. Forsanger Kasper Eistrups vemodige stemme kravler nådesløst gennem en af de mest gribende fortællinger, en dansk sang nogensinde har budt på. Jeg kan sangen fra ende til anden og ville formodentlig kunne skrive en afhandling om de mange geniale metaforer. Melodisk er opbygningen også eminent. En indledning med akustisk guitar. Så lidt keyboard. Flere og flere lag. Mere kraft. Mere nerve. Så kommer trommerne efter knap fire minutter. Og til sidst en regulær eksplosion, som får klimakset til at vække minder om Led Zeppelins grandiose finale i "Stairway to Heaven".

Annonce

2: "The Cynic", "No Balance Palace", 2005

Man kan høre fra første sekund på "The Cynic" at noget stort er i gære. Den bombastiske indledning er helt på sin plads, da David Bowie medvirker på sangen. Det er, så vidt jeg ved, den eneste sang med et dansk band, den engelske legende har sunget med på. Hans monumentale stemme er som skabt til Kashmirs melankolske univers, og det giver mig til stadighed gåsehud at høre Bowie konstatere: "You're so poetic, when you're sad". Eistrups og Bowies stemmer i forening er rendyrket magi, som understøttes af et af de tungeste rockriffs i bandets karriere.

3: "Rose", "Travelogue", 1994

Jeg gik i 1. g på Vesthimmerlands Gymnasium, da Kashmirs debutalbum udkom i februar 1994. Det virkede surrealistisk for et rockband at synge om en rose, der skulle gro i nogens have. Men den hammondbårne melodi er den perfekte grobund for den storladne sang, der præcis som "Lampshade" arbejder sig stille og roligt hen mod et frådende klimaks. En sang, der præcis som den omtalte rose er blevet gammel, fordi den har ubestridelige kvaliteter.

4: "Rocket Brothers", "Zitilites", 2003

Mere drømmende og poetisk en indledning på en sang skal man lede længe efter. Det engleagtige kor i baggrunden og den sentimentale guitar skaber de perfekte rammer for sangen om raketbrødrene. Sangen er skrevet til Kasper Eistrups storebror, Jacob, og som storebror gør sangen om at savne sin bror til stadighed indtryk. Sangen illustrerer også Kashmirs mod til at lade de fleste sange folde sig helt ud med spilletider på den gode side af fem minutter.

5: "Peace in the Heart", "E.A.R.", 2013

Mads Tunebjerg siger i et interview med undertegnede, at han glæder sig til at se, om publikum har et andet syn på albummet "E.A.R." i dag end i 2013, da det udkom. Personligt kan jeg konstatere, at albummet er et af dem, jeg har lyttet allermest til. Jeg skulle vænne mig til de mange elektroniske elementer, men i dag er det i høj grad dem, der løfter nogle af sangene til uanede højder. "Peace in the Heart" på seks minutter og 52 sekunder føles om en rejse både ud i det ydre rum og langt i sig selv. At Kashmir til stadighed udfordrer nye musikalske territorier understreges af den mere end to minutter lange finale, hvor man bevæger sig gennem fremmede universer med intergalaktisk keyboard og syret synthesizer som katapult.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce