Annonce
Kultur

Musikredaktørens fem Kashmir-favoritsange

Kashmir er genforenet efter seks års pause. Foreløbigt til to arenakoncerter i slutningen af maj 2020. Arkiv pr-foto
Annonce
Annonce

1: "Lampshade", "The Good Life", 1999

Den seks minutter og fire sekunder lange "Lampshade" er min ubetingede Kashmir-favorit. Sangen rummer alle de kvaliteter, der kendetegner bandet. Forsanger Kasper Eistrups vemodige stemme kravler nådesløst gennem en af de mest gribende fortællinger, en dansk sang nogensinde har budt på. Jeg kan sangen fra ende til anden og ville formodentlig kunne skrive en afhandling om de mange geniale metaforer. Melodisk er opbygningen også eminent. En indledning med akustisk guitar. Så lidt keyboard. Flere og flere lag. Mere kraft. Mere nerve. Så kommer trommerne efter knap fire minutter. Og til sidst en regulær eksplosion, som får klimakset til at vække minder om Led Zeppelins grandiose finale i "Stairway to Heaven".

Annonce

2: "The Cynic", "No Balance Palace", 2005

Man kan høre fra første sekund på "The Cynic" at noget stort er i gære. Den bombastiske indledning er helt på sin plads, da David Bowie medvirker på sangen. Det er, så vidt jeg ved, den eneste sang med et dansk band, den engelske legende har sunget med på. Hans monumentale stemme er som skabt til Kashmirs melankolske univers, og det giver mig til stadighed gåsehud at høre Bowie konstatere: "You're so poetic, when you're sad". Eistrups og Bowies stemmer i forening er rendyrket magi, som understøttes af et af de tungeste rockriffs i bandets karriere.

Annonce

3: "Rose", "Travelogue", 1994

Jeg gik i 1. g på Vesthimmerlands Gymnasium, da Kashmirs debutalbum udkom i februar 1994. Det virkede surrealistisk for et rockband at synge om en rose, der skulle gro i nogens have. Men den hammondbårne melodi er den perfekte grobund for den storladne sang, der præcis som "Lampshade" arbejder sig stille og roligt hen mod et frådende klimaks. En sang, der præcis som den omtalte rose er blevet gammel, fordi den har ubestridelige kvaliteter.

Annonce

4: "Rocket Brothers", "Zitilites", 2003

Mere drømmende og poetisk en indledning på en sang skal man lede længe efter. Det engleagtige kor i baggrunden og den sentimentale guitar skaber de perfekte rammer for sangen om raketbrødrene. Sangen er skrevet til Kasper Eistrups storebror, Jacob, og som storebror gør sangen om at savne sin bror til stadighed indtryk. Sangen illustrerer også Kashmirs mod til at lade de fleste sange folde sig helt ud med spilletider på den gode side af fem minutter.

Annonce

5: "Peace in the Heart", "E.A.R.", 2013

Mads Tunebjerg siger i et interview med undertegnede, at han glæder sig til at se, om publikum har et andet syn på albummet "E.A.R." i dag end i 2013, da det udkom. Personligt kan jeg konstatere, at albummet er et af dem, jeg har lyttet allermest til. Jeg skulle vænne mig til de mange elektroniske elementer, men i dag er det i høj grad dem, der løfter nogle af sangene til uanede højder. "Peace in the Heart" på seks minutter og 52 sekunder føles om en rejse både ud i det ydre rum og langt i sig selv. At Kashmir til stadighed udfordrer nye musikalske territorier understreges af den mere end to minutter lange finale, hvor man bevæger sig gennem fremmede universer med intergalaktisk keyboard og syret synthesizer som katapult.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart For abonnenter

Lovændring kan bane vejen for boliger i Gamborg: Der skal være noget til både børnefamilier, sølvbryllup-segmentet og de ældre

Kerteminde For abonnenter

Ekskæresten dræbte hendes bror: Line forsøgte i flere uger at få hjælp til at slippe fri fra voldelig kæreste

Annonce