Annonce
Kultur

Musikgenren der overlever alt: Det her ... det dør fandeme aldrig

Kristine Heebøll spiller violin i det mangedobbelte DMA-prisvindende dansk-svenske band Trio Mio. Foto: Kim Rune

Du finder dem ikke i sladderbladene eller på din top-liste på Spotify. Men folkemusikken har overlevet alverdens bølger, fordi den udvikler sig uden at glemme.

Kristine Heebøll er blandt toppen af danske folkemusikere. Og lad dig nu ikke skræmme væk af ordet "folkemusik". Du hører ikke Heebølls musik på P3, men musikgenren har overlevet i hundredvis af år, og ikke kun overlevet - den lever, fordi folkemusikere konstant udvikler musikken.

- Traditionen er kun levende, hvis vi piller ved det. Hvis det står stille, er det ikke tradition, men et stykke museumsværk, siger Kristine Heebøll.

Der er tydelige tegn på liv i hjemmet. Tegninger på køleskabet, musikinstrumenter støttende mod vægge, kaffekopper og en hund, der højlydt kommenterer forandringer i lokalet. Ud fra køkkenet strækker træaltanen sig ud mod en stor sø omgivet af træer og krat.

- Det er godt nok naboens, men jeg har fået udsigten, siger Kristine Heebøll, der har udgivet sit sjette album "Polyglot Pike" sammen med bandet Trio Mio.

- Når man bosætter sig på fucking Midtfyn, er der så langt til havet. Jeg synes søen er fin, men jeg kan ikke betragte det som rigtigt vand. Men den er levende, for der er gedder i den, siger Kristine Heebøll.

Annonce

Trio Mio består af Peter Rosendal, Kristine Heebøll og Jens Ulvsand. Bandet har eksisteret siden 2004, har udgivet seks CD'er og har vundet syv Danish Music Awards Folk-priser for deres musik.

Storbystrømninger

Det er vigtigt med liv. Liv betyder udvikling, og alt i Heebøls liv skal være i en form for udvikling. Ellers går det i stå og støver til. Med sit band Trio Mio har Kristine vundet syv Danish Music Awards Folk-priser. Hun spiller violin - mest råt med en klang, der godt må knække over, men nu er hun begyndt at få undervisning i teknik af en violinist fra Odense Symfoniorkester.

- Det er sgu sundt at holde sig i gang. Den bløde teknik er ikke en del af mit vokabularium, så det skal prioriteres, siger Kristine Heebøll.

I dag er folkemusik nærmest undergrundsmusik, hvor det egentlige publikum er dem, der selv opsøger musikken, fordi det ikke bliver bredt distribueret.

Men Heebøll ser nogle forandringer i tiden. Noget, der trækker folkemusik nærmere et bredere publikum.

- Det er tydeligt, at der sker noget. Der er en trang efter andre sociale fora end dem, man finder på sociale medier. I de større danske byer er der nogle strømninger, hvor unge tager til folkemusikarrangementer og danser nordisk dans natten lang. Det er socialt, handler om relationer, og derfor holder det. Jeg er fuldstændig slået ud af, hvor fedt det er, fortæller Kristine Heebøll om de events, foreningen Nordisk Dans holder i Odense, Aarhus og København.

- Det her ... det dør fandeme aldrig, for det har så mange fede kvaliteter, siger Kristine Heebøll.

Nabodrengens gedde

Trio Mio spiller svensk-dansk folkemusik, men eksperimenterer også med at tilsætte strøg af jazz eller andre genrer til sine numre.

Eksperimenterne er en del af den udvikling, der holder musikken i live. Men traditionen dør ikke kun, hvis den står stille - den tåler heller ikke at glemme, hvor den kommer fra.

- Vi er et orkester, der taler med forskellige stemmer - jazz, folk, verdensmusik. Men vi skal også være bevidst om, hvilke musikere - hvilken musik - vi står på skuldrene af, siger Kristine Heebøll.

Bandets sjette album "Polyglot Pike" kan oversættes til "mangetunget gedde". Heebøll mener, at deres musik taler mange sprog, når de flirter med andre musikgenrer. Og gedden, ja, det er den, nabodrengen fisker i søen ved siden af huset i Tommerup.

De historier, der giver navn til Trio Mios musik, er fisket ud af hverdagen. Som nummeret "Geddefiskeren" eller "Dieselvals", der blev til efter bandets guitarist, Jens Ulvsand, strandede i Kolding efter at have hældt benzin på dieselbilen.

- Folkemusik er ikke folkets musik i den brede forstand. Det er ikke populærmusik. Folkemusik insisterer på at være i øjenhøjde og deltagende. Ligesom dansk er mit sprog, er folkemusik min musik, siger Kristine Heebøll.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce