Annonce
Kultur

Musikgenren der overlever alt: Det her ... det dør fandeme aldrig

Kristine Heebøll spiller violin i det mangedobbelte DMA-prisvindende dansk-svenske band Trio Mio. Foto: Kim Rune

Du finder dem ikke i sladderbladene eller på din top-liste på Spotify. Men folkemusikken har overlevet alverdens bølger, fordi den udvikler sig uden at glemme.

Kristine Heebøll er blandt toppen af danske folkemusikere. Og lad dig nu ikke skræmme væk af ordet "folkemusik". Du hører ikke Heebølls musik på P3, men musikgenren har overlevet i hundredvis af år, og ikke kun overlevet - den lever, fordi folkemusikere konstant udvikler musikken.

- Traditionen er kun levende, hvis vi piller ved det. Hvis det står stille, er det ikke tradition, men et stykke museumsværk, siger Kristine Heebøll.

Der er tydelige tegn på liv i hjemmet. Tegninger på køleskabet, musikinstrumenter støttende mod vægge, kaffekopper og en hund, der højlydt kommenterer forandringer i lokalet. Ud fra køkkenet strækker træaltanen sig ud mod en stor sø omgivet af træer og krat.

- Det er godt nok naboens, men jeg har fået udsigten, siger Kristine Heebøll, der har udgivet sit sjette album "Polyglot Pike" sammen med bandet Trio Mio.

- Når man bosætter sig på fucking Midtfyn, er der så langt til havet. Jeg synes søen er fin, men jeg kan ikke betragte det som rigtigt vand. Men den er levende, for der er gedder i den, siger Kristine Heebøll.

Annonce

Trio Mio består af Peter Rosendal, Kristine Heebøll og Jens Ulvsand. Bandet har eksisteret siden 2004, har udgivet seks CD'er og har vundet syv Danish Music Awards Folk-priser for deres musik.

Storbystrømninger

Det er vigtigt med liv. Liv betyder udvikling, og alt i Heebøls liv skal være i en form for udvikling. Ellers går det i stå og støver til. Med sit band Trio Mio har Kristine vundet syv Danish Music Awards Folk-priser. Hun spiller violin - mest råt med en klang, der godt må knække over, men nu er hun begyndt at få undervisning i teknik af en violinist fra Odense Symfoniorkester.

- Det er sgu sundt at holde sig i gang. Den bløde teknik er ikke en del af mit vokabularium, så det skal prioriteres, siger Kristine Heebøll.

I dag er folkemusik nærmest undergrundsmusik, hvor det egentlige publikum er dem, der selv opsøger musikken, fordi det ikke bliver bredt distribueret.

Men Heebøll ser nogle forandringer i tiden. Noget, der trækker folkemusik nærmere et bredere publikum.

- Det er tydeligt, at der sker noget. Der er en trang efter andre sociale fora end dem, man finder på sociale medier. I de større danske byer er der nogle strømninger, hvor unge tager til folkemusikarrangementer og danser nordisk dans natten lang. Det er socialt, handler om relationer, og derfor holder det. Jeg er fuldstændig slået ud af, hvor fedt det er, fortæller Kristine Heebøll om de events, foreningen Nordisk Dans holder i Odense, Aarhus og København.

- Det her ... det dør fandeme aldrig, for det har så mange fede kvaliteter, siger Kristine Heebøll.

Nabodrengens gedde

Trio Mio spiller svensk-dansk folkemusik, men eksperimenterer også med at tilsætte strøg af jazz eller andre genrer til sine numre.

Eksperimenterne er en del af den udvikling, der holder musikken i live. Men traditionen dør ikke kun, hvis den står stille - den tåler heller ikke at glemme, hvor den kommer fra.

- Vi er et orkester, der taler med forskellige stemmer - jazz, folk, verdensmusik. Men vi skal også være bevidst om, hvilke musikere - hvilken musik - vi står på skuldrene af, siger Kristine Heebøll.

Bandets sjette album "Polyglot Pike" kan oversættes til "mangetunget gedde". Heebøll mener, at deres musik taler mange sprog, når de flirter med andre musikgenrer. Og gedden, ja, det er den, nabodrengen fisker i søen ved siden af huset i Tommerup.

De historier, der giver navn til Trio Mios musik, er fisket ud af hverdagen. Som nummeret "Geddefiskeren" eller "Dieselvals", der blev til efter bandets guitarist, Jens Ulvsand, strandede i Kolding efter at have hældt benzin på dieselbilen.

- Folkemusik er ikke folkets musik i den brede forstand. Det er ikke populærmusik. Folkemusik insisterer på at være i øjenhøjde og deltagende. Ligesom dansk er mit sprog, er folkemusik min musik, siger Kristine Heebøll.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Annonce