Annonce
Odense

Musikbiblioteket har tinnitus på tapetet

Musikbiblioteket har inviteret multimediekunstneren Maj Bjørnholdt Kjærsig til at kuratere de to aftener med særegne lydkunstperformances og lydværket ?In the Non Loop?. PR-foto
  • Intro


Odense: Mandag 26. og tirsdag 27. september rykker en gruppe kunstnere ind på Musikbiblioteket i Odense og viser eksempler på ny lydkunst på todagesfestivalen Tinnitus.

Kunstnerne præsenterer alt fra true crime, overflader, feministisk poesi, elektroniske improvisationer, hjemmelavede syngebowler og et audiovisuelt one-man-shaman-show.

Musikbiblioteket har inviteret multimediekunstneren Maj Bjørnholdt Kjærsig til at kuratere de to aftener med særegne lydkunstperformances og lydværket "In the Non Loop". Maj Bjørnholdt Kjærsig er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi samt hos kunstnergruppen Vinyl Terror & Horror.

Man kan også opleve Sif Hedegård undersøge et felt mellem fiktion og virkelighed med inspiration fra true crime-genren i performancen "Teenage Lesbian Truck Murder". Man kan også opleve Sune Lysdal i performancen "Der er ikke nogen overflade": En tegne-lydperformance med brug af bibliotekets inventar og kontaktmikrofoner.

Alle performances vil blive optaget live, og der vil blive udgivet et kassettebånd i samarbejde med Det Fynske Kunstakademi. Kassettebåndet vil derefter kunne lånes eller købes på Musikbiblioteket.

Festivalen er en del af det såkaldte Takeover-koncept på Musikbiblioteket, hvor kunstnere og musikere med tilknytning til Odense indtager rummet med egne installationer og koncerter.

Lydkunstfestivalen fungerer også som optakt til den rolige og dæmpede elektroniske musik, der kan opleves fredag den 30. september i forbindelse med sovekoncerten på Musikbiblioteket i Odense.

Tinnitus foregår mandag 26. og tirsdag 27. september fra klokken 19.00 på Musikbiblioteket på Østre Stationsvej.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce