Annonce
Odense

Museumslukning risikerer at koste forretning

Efter at HCA museet og Lotzes Have er blevet til en byggeplads, må Elisabeth Tejlmand kigge langt efter turister og kunder, der kommer tilfældigt forbi butikken HCA Souvenirs i Bangs Boder. Hun er ikke sikker på, at butikken eksisterer, når det nye museum som forventet åbner i 2020. Foto: Nils Svalebøg

Ikke særlig betænksomt at male gulvet i parkeringskælderen under julemarkedet, lyder det fra ejere af HCA Souvenirshop i Bangs Boder, der er skuffede over manglende støtte fra Odense Kommune. Kun et mirakel kan redde forretningen fra at lukke.

Der har ikke været mange købeklare mennesker i Bangs Boder, siden museet H.C. Andersens Hus lukkede for et år siden. I den tre år gamle forretning HCA Souvenirs i nummer 28-30 har de manglende kunder betydet en nedgang i omsætningen af handel med gadekunder på 60 procent i forhold til året inden, forklarer den ene indehaver, Elisabeth Tejlmand:

- Vi kan mærke, at folk er glade for, at vi er her, og det går fremad men at få fat i virksomheder, som kan se en idé at bruge vores HCA-artikler som kundegaver i udlandet, men det går slet ikke hurtigt nok. Og efter at museet lukkede og adgangen til området er spærret af, er det svært for os at få forretningen til at hænge sammen. Hvis vi fortsat skal være her om et år, skal der ske et mirakel, siger hun.

En af de to øvrige ejere, Richard Storm, fastslår, at butikken, der slog dørene op i august 2015, er en nystartet virksomhed, og at den derfor ikke har en stor kapital at bruge af i nogle dårlige måneder.

- Vi er skuffede over, at Odense Kommune ikke hjælper os mere med at gøre opmærksom på vores eksistens. Som det er nu bruger vi af vores egne penge på at holde gang i forretningen, men det kan vi jo ikke blive med i en evighed, siger han.

Annonce

Som det er nu bruger vi af vores egne penge på at holde gang i forretningen, men det kan vi jo ikke blive med i en evighed.

Richard Storm, en af tre indehavere af forretningen HCA Souvenirs
Souvenirs med H.C. Andersen-motiver er for tiden suppleret med julepynt inspireret af digteren. HCA Souvenirs rykker også ind imellem ud på nogle af de fynske julemarkeder med sine varer. Foto: Nils Svalebøg

Idé fra London

Ifølge de tre ejere er en stor del af problemet, at Odense Kommune ikke tænker dem ind i byomdannelsen. Når der laves kort over området, er deres del af gaden ikke tegnet med, og selv om de har forsøgt at foreslå kommunen at sætte skilte op i området, der viser turister og andre vej, har de ikke fundet en kommunal person, som ville tage imod deres idéer.

- I London har jeg set, hvordan forretninger får lov at skilte ved attraktionerne. Det er mindre kulturelt og mere markedsorienteret, så det kræver at vi tænker lidt anderledes her, end vi plejer, siger Elisabeth Tejlmand. Hendes ene forretningspartner fortsætter:

- Vi efterspørger bare en smule omtanke i forbindelse med planlægningen fra kommunal side. For eksempel er vi med på, at gulvet i parkeringskælderen skal males, men vi forstår ikke, hvorfor det lige skal være nu - op til og under julemarkedet, siger Karin Bonde Storm. Elisabeth Tejlmand undrer sig ikke over, at fodgængerne ændrer adfærd og skifter deres normale mønster ud med et andet, når vejen spærres af.

- Men vi forstår ikke, at kommunen ikke kan yde både dem og os den service at vise bedre vej. Besøgende skal jo gerne have en god oplevelse, når de handler i city, siger hun.

Dem, der går forkert

Inden HCA Souvenirs slog dørene op viste ejerne, at det ville blive nogle udfordrende år, når Lotzes Have med sine daglige sommeroptrædender og tusindvis af gæster ikke længere lå lige uden for døren.

- Men at det skulle blive SÅ svært, som det er, havde vi ikke forudset. Vi var i en god gænge og havde en optimistisk tiltro til, at vi kunne trække folk herned, siger Elisabeth Tejlmand.

Ofte er dem, der kommer ind i butikken, turister der leder efter det midlertidige H.C. Andersen Museum, og som er gået forkert.

- Jeg siger til dem, at de er velkomne til at komme tilbage, når de har set museet, men det gør de ikke, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce