Annonce
Kerteminde

Museumsdirektør skælder ud: Gid kommunen ville få øjnene op for Kirsebærfestivalens værdi

Kirsebærfestivalen fylder byen med mennesker, men er ikke skabt til at skabe overskud. Den er skabt til at markedsføre og brande byen, og den værdi mener museumsdirektør Erland Porsmose, at kommunen burde anerkende. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
- De frivillige kæmper en heroisk kamp for at holde fanen højt. Jeg ville ønske, at Kerteminde Kommune ville tage et møde med dem og spørge, hvad de kan hjælpe med, siger museumsdirektør Erland Porsmose. - Tænk hvis det var lønnede medarbejdere, der skulle præstere så værdifuld branding af kommunen

Kerteminde: - Tillykke frivillige, nu har i også vundet retten til at gøre toiletter og gader rene om morgenen.

Sådan cirka lød beskeden fra kommunen til de frivillige bag Kirsebærfestivalen i år. En besked, som ærgrer museumsdirektør Erland Porsmose.

- Er branding af kommunen virkelig ikke så meget værd, at man kan investere i det, spørger han.

- Forestil dig prisen, hvis det var Kerteminde Kommunes lønnede medarbejdere, der skulle præstere så værdifuld en branding. De frivillige yder jo hovedparten til festivalen, så kunne man godt ønske sig, at Kerteminde Kommune ville tage et møde med dem og spørge, hvad de kan hjælpe med. Det kunne jo også være noget med at stå for alle de ansøgninger, der hvert år skal sendes ud.

I starten - for 15 år siden og nogle år frem, ydede Kerteminde Kommune et tilskud til festivalen, men det er længe siden, det stoppede.

Det skærer i øjnene i forhold til for eksempel Nyborg, hvor kommunen yder et sekscifret tilskud til Danehofmarked og Julemarked.

I Bogense får Rosenfestivalen 250.000 kroner om året af Nordfyns Erhverv og Turisme.

Annonce

De frivillige kæmper heroisk

- Kirsebærfestivalen var fra starten tænkt til at sætte Kerteminde på landkortet med kunst og kultur, herunder madkultur - og derfor blev sloganet: Se-lyt-smag. Det skulle ikke være en byfest, men en fest uden øl og hornmusik, hvor alle aldre kunne mødes og svælge i alt det dejlige i livet, mindes Erland Porsmose, der var med til at føde ideen til festivalen.

- Men sådan en festival kan aldrig give overskud, og derfor er nogle af de bærende ideer med kunst og kultur nedtonet, for det er der ikke penge i. Alligevel får vi en fin fest igen i år, og det er fantastisk at se, hvordan de frivillige heroisk kæmper for at holde fanen højt. Hatten af for at det lykkes igen og igen. Men det er tungt at se, at de skal have det så besværligt, at der er blevet svingdør ved formandsposten, siger han.

- Markeder som dem i Langeskov og Ørbæk, der satser på masser af ølsalg, masser af boder og fest i teltet, kan sagtens løbe rundt. Men Kirsebærfestivalen, der handler om at live byen op i en weekend og lade lokale og gæster feste sammen, kan ikke. Vi kan jo ikke spærre hverken byen eller Torvet af og kræve entre. Sådan en fest er afhængig af støtte. Heldigvis har Cityforeningen fået øjnene op for festivalens værdi - gid kommunen også fik det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Annonce