Annonce
Nyborg

Museet: Præstegården i Flødstrup er umistelig kulturarv

Flødstrup Præstegård skal bevares som præstegård. Det mener Østfyns Museer, der i en udtalelse kalder sammenhængen mellem præstegård og kirke i Flødstrup for "umistelig kulturarv". Foto: Niels Uffe Jørgensen.
Østfyns Museer anbefaler i en udtalelse, at præstegården i Flødstrup bevares som præstegård. Det er en udgør en trussel mod et umisteligt kulturmiljø, hvis en kommende præstefamilie flyttes væk fra landsbyen, mener museet.

Flødstrup/Ullerslev: "Samlet set udgør præstegårdsanlægget sammen med kirken et umisteligt kulturmiljø i Flødstrup…Såfremt præstegården mister sin oprindelige funktion, vil den funktionelt blive løsrevet fra kirken, hvilket i sig selv er en stor trussel for det samlede miljø."

Sådan skriver Østfyns Museer i en udtalelse i forbindelse med Flødstrup/Ullerslevs Menighedsråds planer om at flytte sognepræsten fra den gamle præstegård i Flødstrup til en ny præstegård i Ullerslev.

Dermed kommer museet med et professionelt indspark i diskussionen om præstegården, der er bølget frem og tilbage i Flødstrup og Ullerslev Sogne gennem flere år. Striden er endt med, at flertallet i menighedsrådet har besluttet at sætte præstegården i Flødstrup til salg for at satse på noget nyt i Ullerslev.

Men museet anbefaler altså ikke alene, at bygningerne i Flødstrup bevares. De anbefaler, at funktionen som præstegård bibeholdes for ikke at ødelægge det samlede kulturmiljø i landsbyen.

Det er museumsinspektør og leder af Nyborg Slot & Kulturarv, Mette Ladegaard Thøgersen, der fører pennen i museets udtalelse. Og hun mener, anlægget i Flødstrup har stor værdi ikke bare lokalt, men også i en større sammenhæng:

"Samlet set udgør præstegårdsanlægget sammen med kirken et umisteligt kulturmiljø i Flødstrup. Der er relativt få bevarede præstegårde tilbage på Fyn, hvorfor anlægget også i en større sammenhæng er af stor betydning."

- Vi kommer med denne udtalelse, fordi vi ifølge museumsloven er forpligtet til at kommentere byggesager, lokalplaner og så videre, når der er arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier på spil. Og det er der i høj grad i sagen om præstegården i Flødstrup, siger Mette Ladegaard Thøgersen til Fyens Stiftstidende.

Annonce

SAVE-registrering

I mange kommuner har man - i større eller mindre omfang - registreret bygningers bevaringsværdi efter den såkaldte SAVE-metode.

SAVE er en sammenskrivning af "Survey of Architectural Values in the Environment" (kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet).

Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning: Arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand.

I 1994 blev ejendomme i den gamle Nyborg Kommune registreret i SAVE-systemet, men resten af kommunen er aldrig kommet med i ordningen.

Bygninger, der får karakteren 1-3, betegnes som bevaringsværdige, men der er mange eksempler på, at bevaringsværdige bygninger rives ned.

Fantastisk lade

Mette Ladegaard Thøgersen slår altså på helheden i området ved Flødstrup Kirke, men hun er ikke mindst optaget af præstegårdens store ladebygning:

"Den store og imponerende præstegårdslade fra år 1800 er den mest dominerende bygning. Den stråtækte lade har i kraft af sine dimensioner og sit østfynske bindingsværk nærmest karakter af en herregårdslade. Bindingsværket er specielt ved at være relativt spinkelt med en særlig ”Y-konstruktion” især i hjørnefagene, hvilket er et særligt kendetegn for bindingsværk fra 1800-tallet i det østfynske område. Bindingsværket er rødmalet, hvilket også er en udbredt skik på Østfyn. Laden er således egnstypisk og rummer samtidig en stor arkitektonisk værdi."

Præstegården i Flødstrup består af tre bygninger: Den store lade fra år 1800, stuehuset fra 1892 og en mindre ladebygning. De to lader er bindingsværk med stråtag, mens stuehuset er grundmuret med fast tag.

Stuehuset trækker ned

Stuehuset er den del af præstegården, der imponerer mindst. Den fynske bevaringsekspert Torben Lindegard Jensen har lavet en gennemgang af de fynske præstegårde, og her nævner han præstegården i Flødstrup som et eksempel på en uheldig tidligere modernisering:

"Rodet tagflade på stuehuset. Den store og dårligt proportionerede skorstenspibe går op igennem tagfladen. Tagvinduerne er af forskellig størrelse og sidder med uens indbyrdes afstand."

Desuden peger han på, at kvisten mod syd sidder skævt på huset, og at der ikke er system i placeringen af vinduerne. Stuehuset er klassicistisk, og den stilart kræver symmetri og orden i facaderne.

- Hvis stuehuset havde stået alene, ville vi nok ikke have skrevet denne udtalelse. Det er de tre bygninger tilsammen og tilknytningen til kirken, der har stor arkitektonisk værdi. Og i det billede trækker stuehuset lidt ned, bemærker Mette Ladegaard Thøgersen.

Museumsinspektøren konstaterer, at præstegården i Flødstrup ikke er registreret som bevaringsværdigt - alene af den grund, at bygninger uden for Nyborg by aldrig er blevet vurderet og registreret.

Mette Ladegaard Thøgersen mener, at en grundig vurdering af præstegården ville resultere i karakteren 3 på den såkaldte SAVE-skala, hvilket er en høj bevaringsværdi. SAVE-skalaen går fra 1 til 9, hvor 1, 2 og 3 gives til bygninger med høj bevaringsværdi.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce