Annonce
Sport

Murray er i første ATP-finale siden 2017: Vejen har været lang

Hector Retamal/Ritzau Scanpix
Trods en indopereret metalhofte er tennisspilleren Andy Murray ved at genfinde noget af sin gamle form.

Den skotske tennisspiller Andy Murray erklærer sig overrasket over at være nået i sin første ATP-finale i single siden 2017.

Murray har støt og roligt bygget på sit spil efter en hofteoperation, der kort efter årsskiftet reddede hans karriere.

Lørdag slog han det franske talent Ugo Humbert 3-6, 7-5, 6-2 ved semifinalen i European Open i belgiske Antwerpen.

- Det har været en stor overraskelse for mig. Jeg er glad for at være i finalen, siger Murray til Amazon Prime.

- Det har været en lang vej at nå tilbage til dette punkt. Jeg havde helt sikkert ikke regnet med, at det ville komme så tidligt, efter at jeg begyndte at spille igen.

På søndag møder 32-årige Murray en anden tredobbelt grand slam-vinder, nemlig schweiziske Stan Wawrinka.

Det bliver det 20. møde mellem de to topspillere, der begge huserer noget længere nede på ranglisterne end i deres velmagtsdage.

Murray, der ligger nummer 243, har overtaget med 11 sejre mod den 34-årige schweizer, der ligger nummer 18 og har vundet otte af deres opgør.

Også Wawrinka har de seneste år været plaget af skader med to knæoperationer i 2017.

Der er 250 ranglistepoint til vinderen af finalen. Turneringen i Antwerpen hører dermed til det laveste niveau på hoveddelen af ATP-touren.

I begyndelsen af 2019 regnede mange med et karrierestop for Murray.

Under et tårevædet pressemøde fortalte en skadesplaget Murray, at hans fremtid var uvis.

Kort efter tabte han tydeligt påvirket af smerter en dramatisk kamp i fem sæt i første runde af Australian Open til spanske Roberto Bautista Agut.

Men hofteoperationen, hvor han fik indsat en metalhofte, har forlænget den dobbelte OL-guldvinder Murrays karriere.

Hofteoperationen udføres typisk på lidt ældre patienter. Visse læger har udtrykt usikkerhed i forhold til, hvordan Murrays hofte vil reagere på, at han igen spiller professionel tennis.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce