Annonce
Kerteminde

Munkebo Idrætscenter fylder 50 år: Jubilæumsskrift på vej i postkassen

Ove Eriksen (tv) og Hans Rye er de to forfatter af jubilæumsskriftet. De er også tilknyttet Munkebo Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Mette Louise Fasdal
Munkebo Idrætscenter kan holde 50 års jubilæum. 16 siders jubilæumsskrift lander snart i postkasserne hos borgere i den gamle Munkebo Kommune.

Munkebo: For 50 år siden indviede Munkebo sin idrætshal.

Midt i byen ved boldbanerne blev hallen bygget i 1969. Herefter er svømmehallen, bowling - og fitnesscenter og senest multiparken kommet til.

Der var fest i tre dage, dengang idrætshallen blev indviet. Hele byen festede. Der var opvisning, sportskampe, taler, musik og Dirch Passer fik smilene frem, inden hallen blev overladt til idrætten.

Sidst i oktober og i begyndelsen af november vil Munkebo fejre, at Munkebo nu har idrætscentret, som benyttes af alle i kommunen.

Annonce
Jubiæumsskriftet på 16 sider - med skriftet er også et program for de kommende festligheder i Munkebo. Foto: Mette Louise Fasdal

Forarbejdet var gjort

Som optakt til festdagene, og som en påmindelse om, hvad der skete dengang, hallen blev bygget, lander der i disse dage et jubilæumsskrift i postkasserne hos borgere i den gamle Munkebo Kommune.

Det er Ove Eriksen og Hans Rye fra Munkebo Lokalhistoriske Arkiv, der har brugt de sidste tre måneder på at få sat ord sammen, som fortæller hele historien om dengang - fra hallen var på tegnebrættet, til at den stod færdig.

Da Munkebo Idrætscenter for 10 år siden kunne markere sit 40 års jubilæum, havde Ove Eriksen været i færd med at finde materiale, så der kunne skrives en bog om idrætscentret.

På det tidspunkt var idrætscentret en selvejende institution, men centret nåede at komme på kommunale hænder inden jubilæet. Og så var der ikke penge til at udgive en bog, måtte Ove Eriksen erkende.

Det ærgrer han sig ikke over nu, for han og Hans Rye har haft to kasser med materiale til jubilæumsskriftet, som er endt på 16 sider.

Gode billeder søges

De to forfatteres største udfordring med at skabe jubilæumsskriftet har været at skaffe billeder til det.

- Folk i 1969 har ikke lige brugt så meget krudt på at fotodokumentere processen med at bygge, som folk har for vane i dag, fortæller Ove Eriksen.

Med et besøg i Historiens Hus i Odense er det dog lykkes at finde billeder, så det ikke kun er tekst, folk kan nærstudere.

- Med 16 sider synes vi, at der skulle være minimum 10 billeder, og det er heldigvis lykkes, fortæller Ove Eriksen.

Mandag formiddag var de to forfattere i Munkebo Kulturhus for at tælle bunker med skriftet op sammen med frivillige fra Munkebo Fodslaw. Medlemmer fra Munkebo Fodslaw har nikket ja til at fordele skriftet i postkasserne rundt i den gamle Munkebo Kommune.

Det er Støtteforeningen for Munkebo Idrætscenter & Multipark, der er i et samarbejde med Munkebo Lokalhistoriske Arkiv, udgiver skriftet, og det er Lindø Port of Odense, der har gjort det økonomisk muligt at trykke det. Munkebo Fodslaw får også en skilling til foreningens kasse for, at medlemmerne går rundt med skriftet.

Med skriftet er der også et program for de arrangementer, der er i forbindelse med jubilæet.

Medlemmer fra Munkebo Fodslaw kom og hjalp med at fordele jubilæumsskriftet i bunker, så de nu kan blive fordelt. Foto: Mette Louise Fasdal
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce