Annonce
Kerteminde

Munkebo Bådelaug fylder 50 år: - Lad os mødes på havnen

Der er 44 bådpladser i Munkebo Havn. Egentlig skal man have end båd for at medlem af Munkebo Bådelaug, men der er flere passive medlemmer, som blot nyder godt af det sociale ved at komme i havnen. Privatfoto
I Munkebo Havn er Munkebo Bådelaug et dagligt samlingssted, hvor der bliver snakket og drukket en øl. Sådan har det været i 50 år nu.

Munkebo: - Jeg smutter her ned hver dag. Jeg skal jo lige se, om skibet stadig flyder.

Poul Erik Mogensen smiler, og de andre omkring bordet samtykker med nik.

Sådan har de det også.

Dagligt er de en lille skare, der er medlemmer af Munkebo Bådelaug, som stikker hovederne sammen over en øl og en snak i havnen i Munkebo.

Munkebo Havn er også ofte der, hvor bryllupsgæster på Munkebo Kro smutter over for at få de idylliske bryllupsbilleder taget. Desuden bruges havnen også rekreativt af lokalbefolkningen.

Annonce
Kasserer Kurt Lynnerup (tv) og formand Lars Jensen fortæller, at Munkebo Bådelaug sætter pris på, at der ser pænt ud i havnen. Derfor er der hvet år arbejdsdage, hvor medlemmerne giver et nap med at forskønne havnen. Foto: Mette Louise Fasdal

44 bådepladser

I år har Munkebo Bådelaug fejret sit 50 års jubilæum. Det blev fejret med, at en flok på knap 50 mennesker tog på Restaurant Marinaen i Kerteminde og spiste middag.

Munkebo Bådelaug har 75 medlemmer. I havnen er der 44 bådepladser, og og egentlig er det sådan, at man skal have en båd for at være medlem, men man kan også godt være passivt medlem, hvis man ikke længere har en båd.

Sådan er det for Oluf Dalgaard. Han er også tidligere formand for Munkebo Bådelaug. Nu har han ikke nogen båd, men han lægger gerne vejen forbi havnen hver dag for at få en sludder og følge med i det liv, der udspiller sig.

Det samme gør sig gældende for Tommy Jørgensen, som ingen andre i Munkebo Bådelaug kender som andet end "Tommy Røg."

I røg og damp er det Tommy Røg, der står for at ryge sildene og makrellerne, når der er den årlige røgdag i Munkebo Bådelaug.

Mange aktiviteter på havnen

Røgdagen er bare én af de mange aktiviteter, som Munkebo Bådelaug arrangerer hvert år. Udover de medlemsrettede aktiviteter som blandt andet pålidelighedssejlads laver Munkebo Bådelaug også et santhansarrangement med stort bål på fjorden, og her dukker rigtigt mange fra lokalbefolkningen op.

Som noget nyt i år var der også i slutningen af august et stort vikingeevent i Munkebo Havn, hvor Ladbydragen blandt andet lagde til, og der blev holdt åbent skib.

Det var et arrangement, som trak folk til, og som helt sikkert vil blive gentaget næste år, understreger Kurt Lynnerup, der er kasserer i Munkebo Bådelaug.

Lige nu er medlemmerne lidt bekymrede for fremtiden, for havnen er nedslidt. Det drejer sig om kystsikringen, vanddybden i havnen, og det er generelt en forældet udstyret havn, der trænger til et løft.

Derfor håber Munkebo Bådelaug meget på, at kommunen vil hjælpe lidt til, så havnen ikke helt forfalder. Lige nu er bådelauget dog ikke håbefulde, men fornemmer mere, at deres havn ikke står øverst på kommunens prioriteringsliste.

Da der var vikingeevent i Munkebo Havn, lagde ladbydragen også til. Privatfoto
Skippermøde 2019. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Assens

Slanger i fokus på Terrariet

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce