Annonce
Erhverv

Munck har tabt formue på Island

Munck Gruppen, der først og fremmest blev stor på asfaltering, har ramt et stort hul med opkøbet i Island. Arkivfoto: Munck Gruppen
Nyborg-virksomheden Munck Gruppen havde allerede sidste år tabt et kæmpebeløb i sit datterselskab på Island. Måske trækker koncernen sig ud af landet.

Entreprenørvirksomheden Munck Gruppen i Nyborg havde allerede sidste år tabt i alt 186 millioner danske kroner på Island. Det skriver den islandske ugeavis Viðskiptablaðið (Handelsmagasinet).

Alene fra oktober 2017 til september 2018 tabte det islandske datterselskab Munck Island 121 millioner danske kroner, viser det seneste regnskab ifølge avisen.

Munck Gruppen købte selskabet LNS Saga ved nytår 2017 og fandt ud af, at virksomheden langt fra var så lovende, som køberne var blevet stillet i udsigt. Kort sagt var der store underskud på mange af de ordrer, den allerede havde kontrakt på.

Annonce

Måske ud af Island

I det seneste regnskab i den danske koncern betød det islandske engagement, at det samlede resultat blev et underskud på 147 millioner kroner efter skat.

- De tal, der netop er blevet beskrevet i Island, er allerede indeholdt i regnskabet for hele koncernen, som vi tidligere har offentliggjort. Så det er ikke tegn på nye tab, siger Hans Christian Munck, der ejer virksomheden.

Han og medarbejderne koncentrerer sig først og fremmest om at få afviklet de indeværende og problematiske islandske projekter bedst muligt. Indtil videre tager man ikke nye opgaver ind, og først senere bliver det afgjort, om virksomheden overhovedet skal blive i Island.

Hans Christian Munck forventer, at koncernen får overskud i dette regnskabsår, der slutter 30. september.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce