Annonce
Indland

Muligt stenkast ved Ravnebjerggyden: Fyns Politi har fået 60 henvendelser

Det var ved motorvejsbroen ved Ravnebjerggyden, det seneste formodede stenkast fandt sted. Foto: Michael Bager

Fyns Politi har fået flere henvendelser om det nyeste, mulige stenkast fra Ravnebjerggyden. Og der venter flere afhøringer i sagen. Men de foreløbige resultater af undersøgelserne har ikke givet meget.

Når politiet mangler vidner, går det ofte ud offentligt og spørger efter folk, der har overværet eller været i nærheden af en hændelse. Det har Fyns Politi også gjort i den nyeste sag om et muligt stenkast fra motorvejsbroen ved Ravnebjerggyden, der fandt sted tirsdag den 28. august om aftenen.

Det har ført til, at politiet har modtaget 60 henvendelser, der drejer sig om stenkastet fra Ravnebjerggyden.

- Det er en del, men vi bad også folk, der havde været i området op til om at henvende sig, selvom de ikke havde set noget, siger Jørgen Andersen, der er leder af Fyns Politis efterforskningsgruppe om de mange stenkast, der de seneste år har været langs motorvejen på Fyn.

Derfor er der også en del af henvendelserne, Fyns Politi ikke kan bruge. Men de personer, der har henvendt sig med brugbare informationer, bliver kaldt ind til afhøring. Dog er der endnu ikke blevet gennemført mange afhøringer, kan efterforskningslederen oplyse.

- Vi har indtil nu kun fået afhørt ganske få. Det skal vi bruge meget tid på nu, siger han og vil ikke kommentere på, om henvendelserne og afhøringerne har givet noget.

Annonce

Endnu ikke brugbare spor

I forbindelse med stenkastet blev motorvej E20 mellem afkørsel 52 Odense V og afkørsel 53 Odense SV og området ved Ravnebjerggyden spærret i flere timer. Hundepatruljer og teknikere undersøgte stedet for spor. Og efterforskningslederen har til avisen tidligere oplyst, at de kom derfra med flere spor.

Men de resultater, der er kommet i hus efter første undersøgelse af gerningsstedet, har ikke givet noget brugbart, oplyser Jørgen Andersen.

- Vi har ikke fået alle resultater endnu, men af det, vi har fået, er der ikke noget, vi kan bruge, siger han.

Fyns Politi lukkede også motorvejen onsdag den 29. august - dagen efter det mulige stenkast. Her blev der også sikret flere spor, men hvilke ønsker efterforskningslederen ikke at oplyse.

- Vi er nødt til at afvente resultatet af undersøgelserne, og jeg har ingen viden omkring, om det kommer til at give noget, siger han.

Stenkastet ved Ravnebjerggyden

Det mulige stenkast skal have fundet sted tirsdag den 28. august klokken 21.05. Anmeldelsen gik på, at en 38-årig mand fra Fyn var kommet kørende under motorvejsbroen ved Ravnebjerggyden mellem afkørsel 52 Odense V og afkørsel 53 Odense SV i retning mod Jylland. Her blev hans bil ramt af en genstand.

Fyns Politi har tidligere bekræftet, at der er sket skader i taget på anmelderens bil, men de kan hverken be- eller afkræfte, om der er tale om et decideret stenkast. Det er langtfra første gang, at der har været stenkast fra en fynsk motorvejsbro. I nærheden af det seneste har der været stenkast fra motorvejsbroen ved Spedsbjergvej og broen ved Langesøvej.

Men endnu tyder intet på, at der er en sammenhæng til tidligere sager om stenkast.

- Vi har ikke belæg for at sige, at det kan være den samme eller de samme gerningsmænd. Vi efterforsker det som en selvstændig hændelse, siger Jørgen Andersen.

Podcasten "Stop stenkasteren"

For lidt over to år siden døde en tysk kvinde, da den bil, hun og hendes familie kørte i, blev ramt af en sten, der blev kastet fra motorvejsbroen ved Langesøvej.

Fyens.dk har undersøgt sagen i dybden i podcasten "Stop stenkasteren", som du kan høre her. Du kan også få et overblik over de stenkast, der tidligere har været, i denne artikel.

I kortet herunder kan de se, hvor stenkastet, og de seneste nærliggende, har fundet sted

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce