Annonce
Faaborg-Midtfyn

Mulig børnelokker på spil på Fyn: Flere børn forsøgt lokket med slik

Børn i Allested-Vejle, Holluf Pile og Bogense er i de seneste par dage blevet antastet af en mand og forsøgt lokket med. Politiet har mistanke om, at det er den samme mand, der er på spil.

Midtfyn/Odense/Bogense: Fyns Politi har mistanke om, at en mandlig børnelokker er på spil på Fyn. Det kommer efter tre anmeldelser i de seneste par dage, hvor børn fra 10 år og ned er blevet antastet af en mand og forsøgt lokket - blandt andet med slik - til at følge med ham.

Det oplyser politikommissær ved Fyns Politi, Carsten Dichmann. Ifølge ham er der flere ting, der der tyder på, at det er den samme mand, der er på spil.

- Vi har tre episoder, som vi har mistanke om hænger sammen. At vi tror, der er en rød tråd, skyldes dels, at vi har episoder så tæt på hinanden, og at der i de to tilfælde er blevet tilbudt slik, og så er det ud fra et signalement af en gerningsmand, forklarer Carsten Dichmann, som dog ikke på nuværende tidspunkt ønsker at oplyse yderligere om den mulige gerningsmand.

Den ene episode fandt sted i Allested-Vejle torsdag eftermiddag, hvor en dreng blev tilbudt slik af en mand. Da drengen afslog og løb, fulgte manden angiveligt efter. Onsdag ved middagstid blev en pige på Bogense Skole antastet af en mand, som tilbød hende at komme med ud og bowle.

Den sidste episode fandt sted torsdag morgen klokken 8.09 ved Holluf Pile Skole, hvor en pige på vej til skole blev tilbudt slik af en mand. Her søgte hun hurtigt hen til en ældre elev og fulgtes med ham til skolen.

- Vi tager det meget alvorligt, når vi har sådan tre sager. Vi har at gøre med en gerningsmand, der har været rundt, og vi kan ikke udelukke, at han også kan komme flere steder - uden at vi skal jage en skræk i folk. Men det er ikke hverdagskost, at en mand på 50-55 år standser små børn og tilbyder dem slik, siger Carsten Dichmann.

Politiet har derfor rettet henvendelse til skolelederne på de tre skoler og fortalt dem om anmeldelserne. De er blevet bedt om at orientere bredt ud, så alle forældre er orienteret.

- Vi er nødt til at rette henvendelser til skolerne om det her, uden at vi skal male fanden på væggen, siger politikommissæren, som også er blevet direkte kontaktperson for skolerne.

- Vi er klar over, at det kan skabe utryghed derude, og derfor vil vi forsøge at være synlige i områderne. Og i næste uge vil vi forsøge at få vores mobile enhed ud for at at kunne vejlede, siger Carsten Dichmann.

Han opfordrer blandt andet til, at forældre taler med deres børn om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver antastet af en fremmed. Desuden opfordrer han til, at man følges med andre og tager kontakt til voksne, hvis man får henvendelser og aldrig går med nogen, man ikke kender.

- Hvis der er tale om en misforståelse, og manden ikke har haft onde hensigter, så er meget vigtigt, at han henvender sig til Fyns Politi, så vi kan få lukket den her ned, siger Carsten Dichmann.

Har man oplysninger i de tre sager, så vil politiet meget gerne høre om det. Man kan ringe på telefon 114.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Alt for smal kost ved Limfjorden

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce