Annonce
Nyborg

Muhs om børn fra Langæblevej: De er, hvad kommunen har brug for

Borgmesteren håber, at flere unge i Nyborg vil følge i familien Sølund Bagers fodspor og præsentere ham for spændende forslag. Fra venstre: Kenneth Muhs, Anne Louise Nissen, Jens Peter, Carl Emil og Henrik Dyrhøj. Foto: Carl Emil Sølund Bager.
Borgmester Kenneth Muhs (V) undertrykker stor respekt for den søskendefolk, som har sørget for, at 28 husstande nu får adgang til fibernet syd for Nyborg.

NYBORG: Det er ikke hver dag, at en 17-årig og en 12-årig møder velforberedt op på rådhuset med en god idé. Det gjorde Carl Emil og Jens Peter Sølund Bager dog, og deres besøg gjorde stort indtryk på borgmesteren.

I april 2018 mødtes borgmester Kenneth Muhs (V) og IT-chef Henrik Dyrhøj med to af de tre søskende, som kæmpede for bedre internet i området omkring Langæblevej.

- Jeg må bare sige, at de virkelig havde sat sig ind i tingene. De mødte op med mange spændende ønsker og gode argumenter for, hvorfor deres område skulle have fibernet, fortæller borgmesteren.

Kenneth Muhs og Henrik Dyrhøj kunne dog ikke hjælpe de to drenge økonomisk, da kommunen ikke må gå ind og agere som en kommercielaktør på området. De henviste dog til Energistyrelsens bredbåndspulje, som de tre søskende gik videre med.

Annonce

Kæmpe respekt

Det har godt et år efter mødet på rådhuset resulteret i, at der netop i disse dage bliver gravet fibernet ned ved i alt 28 husstande i området omkring Langæblevej syd for Nyborg.

De tre søskende oprettede således Langæble Bredbåndsforening, hvor det lykkedes dem at få 335.778,00 kroner i tilskud fra Energistyrelsens bredbåndspulje.

Og den bedrift hylder borgmesteren.

- Jeg har kæmpe respekt for de unge mennesker. Det betyder meget for kommunen at have nogle unge mennesker, der rejser sig og viser vejen ved hårdt arbejde. Kommunen har brug for unge som dem, fordi de kan inspirere andre til at sætte sig ned, arbejde med tingene og få det ud i livet, fortæller Kenneth Muhs.

Kenneth Muhs glæder sig også over den betydning, som fibernettet tilfører lokalsamfundet syd for Nyborg.

- Fibernettet - og generelt godt internet - betyder rigtig meget i denne tid. Det er både en del af bosætningen og det at drive virksomhed. Derfor må jeg bare igen sige, at det er en rigtig god historie, som vi har ude omkring Tårup, fortæller borgmesteren.

Foruden de 335.778 kroner fra bredbåndspuljen, måtte hver af de 28 husstande i Langæble Bredbåndsforening smide 4.000 kroner for at projektet blev en realitet.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce