Annonce
Nyborg

Muhs: Nyborg fortsætter i Unesco-sporet

Nyborg fortsætter arbejdet med at få by og slot på Unescos liste over verdenskulturarv. Det slår borgmester Kenneth Muhs fast, efter kritik af Nyborgs ansøgning. Under alle omstændigheder fortsætter arbejdet med slotsprojektet, siger han. Illustration: Cubo og JaJa Arkitekter.
Den rådgivende komité Icomos Danmark ikke vil ikke anbefale, at Nyborg Slot og by bliver optaget Unescos liste over verdenskulturarv. Men den sag er langt fra afgjort, og Nyborg kæmper videre, siger borgmesteren. Under alle omstændigheder fortsætter slotsprojektet

Nyborg: Kongebyen Nyborg - parlamentsby og middelalderlig residensstad er ikke verdenskulturarv, og ministeren skal ikke støtte kommunens ansøgning om at komme videre mod den eftertragtede liste over verdens vigtigste steder med umistelig kultur og natur.

Nogenlunde sådan lød en historie, Stiftstidende bragte tidligere på sommeren, og hvis man læser den efterfølgende debat på blandt andet Facebook, ser det ud, som Nyborg allerede er ude i mørket med sin ansøgning om at komme på Unesco-listen.

Baggrunden for artiklen var en vurdering af Nyborgs ansøgning fra Icomos Danmark, der fungerer som et ekspertorgan for Unesco og de nationale myndigheder

Men Nyborg har ikke givet op, slår borgmester Kenneth Muhs (V) fast.

- Vi fortsætter ufortøvet vores arbejde med at komme på tentativlisten som det første trin mod Unescos liste for verdensarv. Der er kommet et indspark fra Icomos, men det er jo til syvende og sidst ministeren, der afgør hvilke ansøgninger, der går i gennem, siger Kenneth Muhs.

- Vi mener, der er høj kvalitet i vores ansøgning, og gennem de år, vi har arbejdet med det, har der jo været forsket i hele spørgsmålet om Nyborg som residensstad og parlamentsby sådan, at det er blevet yderligere underbygget, siger Kenneth Muhs.

- Historien om Nyborg som landets første residensstad og parlamentsby har en enorm national betydning, og derfor burde det også være en stor fælles interesse i Danmark for at få Nyborg med på den liste, siger borgmesteren.

- Så når Icomos skriver at "Nyborg som residensstad og parlamentsby" har en enorm national betydning, og det er det, der er væsentligt for optagelse på tentativlisten, så undrer det, at Icomos bruger den planlagte tilbygning til slottet som argument imod optagelsen, siger Kenneth Muhs.

Annonce

Slotsprojektet fortsætter

Samtidig med Icomos's vurdering af Nyborgs muligheder for at komme på verdenskulturarv-listen er diskussionen om det store slotsprojekt blusset op igen - blandt andet har foreningen Kultur og Arv haft et stort debatindlæg i Weekendavisen, hvor foreningen argumenterer mod planen om at bygge en ny formidlingsbygning, et højere vagttårn og en gendigtning af ringmuren ved Nyborg Slot.

Men Kenneth Muhs understreger, at byggeprojektet fortsætter under alle omstændigheder, og at det ikke er afhængigt af en eventuel optagelse på Unesco-listen.

- Det har aldrig hængt sådan sammen, at Unesco var en forudsætning for slotsprojektet, siger Kenneth Muhs.

- Men selvfølgelig har vi arbejdet med de to ting sideløbende, siger han.

Byggeriet ved slottet modtog i juni i år sin endelige godkendelse fra fredningsmyndighederne - dog i en udgave, der er noget anderledes end det oprindelige vinderprojekt fra arkitektkonkurrencen.

Der var indbygget en klagemulighed i godkendelsen til at bygge de nye bygninger på Slotsholmen, og medarbejdere hos Slots og Kulturstyrelsen sidder for tiden og arbejder med de indsigelser, der er kommet.

Hvornår byggeriet kan gå i gang er endnu uvist, men museumsdirektør Erland Porsmose har for længst slået fast, at det "nye" slot ikke bliver færdigt til indvielse før 2023.

Da projektet først blev præsenteret for mange år siden af Nyborg Kommune, Kulturministeriet og de to hovedsponsorer, A.P. Møllerfonden og Realdania, regnede man med at tage det nyfortolkede slot i brug i 2020.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce