Annonce
Faaborg-Midtfyn

Motorløb på Midtfyn - men ikke for de fartgale

Rikke og Thomas Brandslund er blandt medlemmerne i Motorklubben Centrum. Den 14. april er klubben vært ved Classic Day på Polymeren i Årslev. Privatfoto
14. april er der såkaldt pålidelighedsløb for ejerne af klassiske biler. Starten går fra Årslev og både bilejere og dem, der bare vil kigge, er velkomne.

Årslev: Den 14. april afholder Dansk Automobil Sports Union (DASU) en særlig dag for classic-folket – altså de mennesker, som har interesse for klassiske biler og som måske ligefrem ejer en klassisk bil.

På Fyn er det Motorklubben Centrum, som er hjemmehørende på Midtfyn, som har påtaget sig opgaven at være vært ved arrangementet.

En af disciplinerne, som man kan deltage i under DASU, kaldes pålidelighedsløb. Kort fortalt handler det om at kunne holde en bestemt gennemsnitsfart, som aldrig overstiger 50 km/t, og deltagerne ledes på vej af en letforståelig rutebog. Ruten går ofte ad nogle af Danmarks kønneste veje, så deltagerne også får en oplevelse med hjem.

Den 14. april kan man prøve disciplinen, når en række DASU-klubber over det ganske land står klar til at modtage interesserede. På Fyn er det ved Polymeren i Årslev, hvor arrangementet starter klokken 10. Efter en kort instruktion sendes deltagerne ud på en lille nem rute, og man møder bare op, hvis man er interesseret.

- Der findes rigtig mange klassiske biler rundt på hele Fyn, og der er mange af ejerne til dem, som godt kunne tænke sig at bruge bilen til lidt mere end blot at køre en lille tur en gang imellem. Ved at deltage i et pålidelighedsløb sammen med ligesindede opnår man både at få luftet bilen lidt, hyggeligt socialt samvær og dertil krydret med lidt konkurrence, siger formanden for Motorklubben Centrum, Hans Oluf Nielsen, i en pressemeddelelse.

Man kan læse mere om Classic Day på www.dasuclassic.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

112

Politi i aktion ved boligblok i Middelfart

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce