Annonce
Odense

Motion er hans medicin: Lørdag løber Jens sit første halvmaraton

Jens Magelund, 71 år, lader sig ikke slå ud af sin Parkinson-sygdom, han har haft i seks år. Tirsdag stillede han til start i DHL Stafetten og lørdag venter halvmarathon på Samsø. FOTO: Birgitte Carol Heiberg

DHL Stafetten, der tirsdag satte sit præg på Odense, er for de fleste sjov, motion og socialt samvær på samme tid. Men for et af holdene, der er med, er det langt mere end det. De løber for at holde sig raske.

Denne artikel skulle egentligt have handlet om nogle af alle de til tider sjove og pudsige slogans, holdene, der er med i DHL Stafetten beklæder deres T-shirts med. Såsom Rigsarkivets "Du kan ikke løbe fra din historie". Men så hænder det jo, at man støder ind i noget helt andet end det planlagte.

Det skete tirsdag aften på Engen ved i Odense Skovsøen, hvor DHL Stafetten har sit epicenter. For midt i den evindelige speak, der kværner uafbrudt i højtalerne, dukkede pludselig en mand op ved navn Jens. Jens Magelund. Og han er en historie for sig selv.

Annonce
Parkinson til trods løber Jette Andersen fem kilometer på godt 25 minutter. - I morgen skal jeg også ud at løbe, fortæller hun lige efter at være kommet i mål. FOTO: Birgitte Carol Heiberg

I sit livs form

På hans og andre fra hans gruppes t-shirts står sloganet "al motion er medicin".

Det viser sig, at holdet er fra Team Parkinson fra Parkinsonforeningen, som i år stiller op til DHL Stafet for fjerde gang med godt 50 deltagere.

En af dem er netop Jens Magelund på 71 år, som er ramt af sygdommen Parkinson. Men det lader han sig nu ikke slå ud af, for hans tynde og ikke specielt høje krop viser sig at rumme ret så mange vitaminer. De fem kilometer i DHL Stafetten er blot en slags opvarmningsløb.

- På lørdag løber jeg min første halvmaraton på Samsø, fortæller han.

Sygdommen har han haft i seks år, og det var først en dag, da hans kone bemærkede, at han, der til daglig arbejdede som økonom og med ledelse, var blevet langsommere i bevægelserne, han blev klar over, at han måske var syg. Konkret påpegede hun det en dag, han tog bilselen enormt langsomt på. Lægen stillede diagnosen Parkinson.

En alvorlig dom, men samtidig noget, som siden har ført gode ting med sig. For Jens Magelund fik at vide, at motion af stort set enhver slags kunne bevirke, at sygdommen forværrede sig langsommere. Og så var motivationen til en ny livsstil på plads.

- Førhen drejede det sig nok mest om arbejde, erkender han i dag.

Siden da har han danset, løbet og motioneret i et omfang, han aldrig tidligere har gjort. Og formen er sygdommen til trods kun blevet bedre og bedre, så han lørdag altså er klar til halvmarathon.

- Jens er sej

I teltet, hvor Parkinsonforeningen holder til under DHL Stafetten, siger folk med god grund:

- Jens er sej.

Men han er ikke den eneste, der bruger motionen som medicin. Teltet er fyldt med historier om, hvordan folk, der er ramt af sygdommen, giver den modspil ved at træne, og Parkinsonforeningen tilbyder også fast træning et par gange om ugen til alle, der er ramt. Fordi motionen virker.

Jette Andersen, 49 år og fra Flemløse ved Glamsbjerg, fik konstateret Parkinson for otte år siden. Hun træner stort set dagligt og løber de fem kilometer på godt 25 minutter uden at se specielt kvæstet ud.

Ole Thomsen, 77 år, kan stadig cykle 15-20 kilometer på en motionscykel, hvilket han gør et par gange om ugen, og han løb så sent som sidste år med i DHL Stafetten, hvor han kom i mål som sidste mand af alle. Nu vil benene ikke løbe mere, så i år tager han tjansen med at se efter tasker, holde humøret højt i teltet og "se efter pigerne", som han siger med en lidt hviskende stemme, der skyldes sygdommen.

Ifølge Jens Magelund er det sociale samvær den anden ingrediens, som ud over motion har hjulpet ham med at have kræfterne til at holde sygdommen i kort snor. Motion og social samvær er derfor ubetinget hans to råd til andre, der måtte bliver ramt af Parkinson.

- Min kone er også med i pårørendegruppen, og det sætter jeg stor pris på. Det sociale er meget vigtigt, understreger han.

For den 71-årige venter 21,0975 kilometer løb på Samsø lige om hjørnet, og det stopper ikke med det. At røre sig er blevet en fast del af hans liv.

- Indtil videre er det med motion lykkedes mig at holde sygdommen på status quo i fire år, konstaterer Jens Magelund.

På vej væk fra Engen dukker endnu et slogan op på en t-shirt. "Vi løber for fremtidens jernbane".

Man må bare konstatere, at løb kan have mange gode begrundelser. Måske man bare skulle se at komme i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Før konkurs i kemisagen: Købte båd, betalte private regninger og flyttede 11 biler over i nyt firma

Nyborg

75-årig giver et nap med i børnehaven

Leder For abonnenter

Rygeforbud på boldbaner: Hvorfor er S, V og K så vattede?

Hvis man vil nå et bestemt mål, skal man nødvendigvis lægge konkrete planer for, hvordan man kommer derhen. Ellers når man ikke frem. Derfor gør Odenses radikale rådmand, Susanne Crawley Larsen, ret i at ærgre sig over, at et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Konservative i kommunens økonomiudvalg i sidste uge nedstemte et forslag om at indføre et rygeforbud på kommunens boldbaner. For det er, som Crawley Larsen påpegede, uambitiøst at stemme forslaget ned: ”Og det flugter meget dårligt med, at vi har vedtaget den mest ambitiøse rygepolitik, hvor vi i 2025 skal have den første røgfri generation. Det kan blive svært at nå, når vi er så fodslæbende”, som hun sagde til avisen. Kommunen har en politisk vision om at få en røgfri generation i 2025 og et helt røgfrit Odense i 2030. Det er meget ambitiøse mål – ja, ligefrem overambitiøse, hvis man spørger den konservative rådmand Søren Windell. Det er imidlertid et faktum, at man er nødt til at tage meget ambitiøse initiativer, hvis man vil gøre sig håb om at indfri meget ambitiøse mål. Derfor var forslaget om tobaksfri boldbaner og et røgfrit Odense Stadion på sin plads. Og derfor var det indlysende, at Susanne Crawley Larsen i sidste uge meddelte, at hun vil fortsætte kampen mod rygningen. ”Man kommer til at høre fra mig igen”, sagde hun – og det kan man så, alt efter temperament, tage som en trussel eller et løfte. Sikkert og vist er det, at også Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og resten af byrådet er nødt til at forholde sig til den ambitiøse – eller overambitiøse – rygemålsætning. For hvis man virkelig vil gøre Odense til en røgfri by om blot 10 år, skal man stoppe med at sniksnakke og i stedet handle. For man er nødt til at tage langt mere omfattende initiativer end blot at foreslå et banalt rygeforbud på en boldbane. Og man er nødt til at opgive den vattede holdning, som de tre store partier i byrådet har lagt for dagen i denne sag. Sagen er, at Odense ikke bliver røgfri af sig selv. Og derfor må politikerne udvise mere mod, end de tre store partier i Odenses økonomiudvalg har gjort.

Odense

Palle Krabbe i Rismarken

Middelfart For abonnenter

Storpolitik i strandkanten: Lodsejere fik afløb for frustrationer om Baltic Pipe

Fyn

'Groft uforsvarligt': Entreprenør-ægtepar fra kemisagen på vej mod konkurskarantæne

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];