Annonce
Mad og drikke

Morten Aagaard glæder sig til første jul i chokoladebutikken i Odense: Han tager konstant temperaturen på sine brune dogmer

41-årige Morten Aagaard åbnede sin lille chokoladebutik i Kongensgade i marts 2019. Det smalle butikslokale har den helt rette størrelse, når sortimentet består af små firkanter, rektangler, sekskanter og kugler, der sjældent måler mere end to centimeter i bredden. Morten Aagaard hyggespiser aldrig, men tilsmager altid –  og nej, han bliver aldrig træt af chokolade. Desuden er det ifølge chokolademageren, der kommer fra Næstved, den bedste butik, man kan have, for kunderne er altid glade. Foto: Robert Wengler
Morten Aagaard åbnede en lille chokoladebutik i Kongensgade i Odense i marts. Det er ifølge den 41-årige chokolademager den bedste butik, man kan have, for nok er det hele brunt, men det er alt andet end kedeligt. Og hvis man følger reglerne og er præcis og tålmodig, er det utroligt let at arbejde med chokolade, mener han. Morten Aagaard er klar til den første jul i butikken og forærer her Eksklusivs læsere opskriften på flere søde mundfulde.

Han tager temperaturen ret ofte. Ikke sin egen, for efter han er blevet selvstændig chokolademager, har han ikke været syg en eneste gang. Chokolade skulle eftersigende også være så sundt, i hvert fald den mørke.

Nej, Morten Aagaard tager temperaturen på alt andet i den lille butik med tilhørende værksted i Kongensgade i Odense. Han har to termometre i butikken og to termometre i værkstedet, og han tager temperaturen på sin chokolade tit og ofte. For når det kommer til chokolade, er der få, men fuldstændig ufravigelige regler.

- Temperering er det hele. Det er dér, det hele starter og slutter. Hvis chokoladen for eksempel ikke er tempereret rigtigt, kan den slet ikke komme ud af formene, konstaterer 41-årige Morten Aagaard, der i marts åbnede butikken Mortens chokolade og lod den brune farve dominere sit liv - og det med fuldt overlæg.

- Det er faktisk slet ikke noget problem at lave chokolade. Hvis man følger reglerne, er præcis og tålmodig, er chokolade faktisk utrolig let at arbejde med. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at snyde, konkluderer han, imens han varmer chokolade - og ikke kakao - i en gryde.

Annonce

Mortens chokolade

Kongensgade 45, 5000 Odense

Selvlært chokolademager Morten Aagaard Borg (41 år)

Åbnede sin butik i marts 2019.

Sælger håndlavet chokolade og afholder desuden prøvesmagninger, flødebollekurser og kurser i temperering af chokolade.

Læs mere: www.mortenschokolade.dk

Lang eftersmag

Morten Aagaard har ikke noget imod at dele sine opskrifter.

- Opskriften på den varme chokolade er skabt ud fra, hvordan mayaerne fra Peru tilberedte drikken for flere tusinde år siden. Den laves på vand og ikke mælk, fortæller den selvlærte chokolademager, imens den brune, fløjlsbløde voksendrik tager form i gryden.

Morten Aagaard eksperimenterer med den intense smag og udvikler sine egne opskrifter. Denne er ingen undtagelse, for han foreslår, at man drysser et eller flere krydderier ovenpå sin varme chokolade - chili, ingefær eller noget helt tredje - alt efter humør.

Andre eksperimenter er blevet til mere faste former og deciderede kollektioner - med smag af alt fra finsk salmiakvodka, rosmarin, rom fra Cuba til bagte blommer fra træet hjemme i Morten Aagaards have.

Chokolademageren har nu styrket sig på en kop varm chokolade og fortsætter det arbejde, han begyndte på i går. Der er mange arbejdsgange, nogle gange op til 10, men efter en nats hvile er hans signaturchokolade endelig klar til at blive overtrukket.

Den lille, brune sekskant har været længe undervejs, men nu er den klar med kardemomme, ren safran og en lille smule citron.

- Når et stykke fyldt chokolade kan koste op til 11 kroner, skal det også bare sidde i skabet. Det er vigtigt for mig at kunne give en oplevelse med min chokolade - og en lang eftersmag. Lidt, men godt, forklarer Morten Aagaard, der er uddannet inden for grafisk markedsføring, og som tidligere har arbejdet som journalist for Sjællandske Medier.

- Min mand og jeg har et sommerhus på Møn, og på et tidspunkt under en ferie besøger vi en chokoladebutik i Stege ejet af Lene Evers. Jeg havde aldrig smagt noget lignende. Vi ender med at blive ret gode venner med Lene Evers, og jeg hjalp hende med at passe butikken sommeren over. Det er tre år siden nu, fortæller Morten Aagaard, der siden fulgte Lene Evers en måned og lærte alt, hvad han kunne.

- Når flødebolleskummet driller, ringer jeg stadig til hende. Hun er en af Danmarks bedste chokoladesmagere og en virkelig dygtig håndværker, roser han.

Ren marmor

Når han ikke har Lene Evers at støtte sig til, har han sine egne dogmer.

Chokoladen skal være håndlavet. Al chokolade skal have en smagsgaranti i syv til 10 dage, fra chokoladen er blevet solgt - også selv om holdbarheden ofte er længere. For smag er vigtig, og Morten Aagaard bruger sin personlige smag som kompas for de små, brune kvadrater.

- Og så skal chokoladen være frisk og produceret samme sted, som den bliver solgt. Jeg tror på, at man kan smage nærheden, siger Morten Aagaard, imens han hælder 45 grader varm, flydende mørk masse på en poleret marmorplade.

- Marmoret køler chokoladen og er i mine øjne den sikreste måde at temperere store mængder chokolade på, forklarer han og bevæger rutineret chokoladen rundt på pladen med en spatel, inden han ved 28 grader skraber den tilbage i skålen igen.

- Kan man så leve af at lave chokolade, bliver Morten Aagaard ofte spurgt - også denne gang.

Og svaret lyder - som altid:

- Man dør i hvert fald ikke af det.

Imens når den mørke chokolade op på den perfekte arbejdstemperatur.

31 grader. Hverken mere eller mindre.

Smagsvarianterne er mange: Her ses blandt andet den orange med finsk salmiakvodka, én med rosmarin, rom fra Cuba og bagte blommer fra Morten Aagaards egen have. Foto: Robert Wengler
Chokoladebutikken set udefra - med kursuslokaler og værksted på førstesalen. Foto: Robert Wengler
Mortens signaturchokolade har været længe undervejs, men nu er den sekskantede mundfuld én af dem, man husker – med smagen af kardemomme, ren safran og en lille smule citron. Foto: Robert Wengler
Temperering af chokoladen foregår på en marmorplade. Det er klart den sikreste metode for et godt resultat ifølge chokolademageren Morten Aagaard, der her laver den sidste del af arbejdet med sin signaturchokolade. Foto: Robert Wengler
Mortens signaturchokolade er ved at tage form. Foto: Robert Wengler
En sød mundfuld. Foto: Robert Wengler
Morten Aagaard eksperimenterer gerne for at finde nye smage til sin chokolade. Her holder han en flaske med gran, som har fået lov til at marinere siden maj. Dengang var granskudene mintgrønne og friske. Nu er de bare brune - og måske smager det af harpiks. Det er altid spændende at se, hvordan smagen udvikler sig, og Morten Aagaard er spændt på, om det kan bruges i en chokolade. Foto: Robert Wengler
Gran i vodka - tæt på. Foto: Robert Wengler
Morten Aagaard hyggespiser aldrig chokolade, men han tilsmager ofte - og altid det sidste stykke. Foto: Robert Wengler
Morten Aagaard har leget med julens smage og udviklet en fyldt chokolade, der kan erstatte eller måske endda supplere den klassiske risalamande. Her er der gemt et kirsebær i alle stykker på nær en enkelt, hvor mandlen gemmer sig. Foto: Robert Wengler
Chokoladen fåes i mange former - blandt andet firkanter, sekskanter og rektangler. Foto: Robert Wengler
Morten Aagaard glæder sig til den første jul i sin chokoladebutik. Foto: Robert Wengler
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce