Annonce
Danmark

Morten Østergaard vil trække regeringen mod højre: Danskerne gav ikke mandat til et skarpt venstresving

Morten Østergaard ser mod højre. Han vil i denne valgperiode gøre, hvad han kan for, at den socialdemokratiske regering samarbejder hen over midten med især Venstre. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Rød blok skal ikke isolere sig, men samarbejde med de borgerlige partier. Og det gælder især på udlændingepolitikken. Østergaard mener, Radikale Venstre sidder på de afgørende mandater, og dem vil partiet bruge på at tvinge forhandlingsdøren

Politik: Morten Østergaard er den type, der altid virker til at have energi til at fortsætte - også når andre for længst har udtømt alle depoter. Ligeligt imponerende og irriterende.

På trods af en historisk lang valgkamp og efterfølgende seje regeringsforhandlinger er der ingen træthed at spore hos den politiske leder af Radikale Venstre. Tværtimod giver hans humør mere mindelser om en kvie, der lukkes ud på græs efter en lang mørk vinter i stalden.

Partiet holder i disse dage sommergruppemøde i Nyborg.

- Jeg er ekstremt utålmodig for at komme i gang, fortæller Morten Østergaard til avisen Danmark, inden han i en meget lang talestrøm redegør for, hvad Radikale Venstres politiske projekt bliver de næste fire år. Han fortæller med så stor ihærdighed, at pointerne nærmest snubler over hinanden.

- Det bliver enormt interessant, om vi er i stand til at indtage rollen som brobyggeren, der sørger for, at vi ikke bare forpupper os i det nye flertal, der har bragt en lille regering til magten, men at vi i stedet faktisk forsøger at forandre.

Annonce
Det bliver enormt interessant, om vi er i stand til at indtage rollen som brobyggeren, der sørger for, at vi ikke bare forpupper os i det nye flertal, der har bragt en lille regering til magten, men at vi i stedet faktisk forsøger at forandre.

Morten Østergaard, partileder, Radikale Venstre

Forandring kræver brede aftaler

"Forandring" er et ord, Morten Østergaard tager i sin mund utrolig ofte. Både politikken, men også metoden skal ifølge den radikale leder forandres.

- Folk skal kunne se, at politik handler om at udrette noget for folk, og ikke bare om at lege kispus med hinanden.

- Men hvorfor er det egentlig så slemt, at de, der har vundet valget, også er dem, der bestemmer?

- Jo bredere, vi funderer det, desto mere sikre er vi på, at pendulet ikke bare svinger, hvis vi igen får en regering, der baserer sig på den yderste højrefløj, svarer Morten Østergaard.

Udlændingepolitik vendt på hovedet

Umiddelbart skulle man måske tro, det primært var på det økonomiske område, at Radikale Venstre ville samarbejde med de borgerlige partier. Det er det selvfølgelig også, men noget mere overraskende rækker Morten Østergaard nu også hånden ud, når det kommer til udlændingepolitikken.

Den radikale leder mener, at det er et område, der alt for længe har været præget af ustabilitet og politisk positionering.

- Jeg håber, vi kan få en ny retning for udlændingeområdet, så vi ikke bare etablerer et nyt yderpunkt med rød blok, men at det reelt bliver noget, der er holdbart, og som kan føre til, at vi kommer et andet sted hen, hvor vi løser virkelige problemer, fortæller Morten Østergaard.

Han slår samtidig fast, at han ikke har nogen forventning om, at Venstre og Det Konservative Folkeparti bare æder Radikale Venstres udlændingepolitik råt.

- Jeg gør mig ikke nogen illusioner om, at folk nu begynder at sige, at Radikale Venstre havde fat i den lange ende. Jeg siger bare, at mit ambitionsniveau rækker til mere end at få nogle indrømmelser på udlændingeområdet, som blå blok så kan kritisere. Mit ambitionsniveau rækker til at få en holdbar ny retning i udlændingepolitikken.

Tre steder på udlændingeområdet, hvor Radikale Venstre vil samarbejde

1 Tolkegebyr i sundhedsvæsenet skal afskaffesI dag skal udlændinge, der har boet mere end tre år i Danmark uden at have opnået tilstrækkelige danskkundskaber, opkræves et gebyr ved tolkning. Ordningen blev indført under den tidligere regering og har været udskældt af fagprofessionelle og en række regionrådspolitikere. Radikale Venstre vil have afskaffet egenbetalingen.2 Integrationsgrunduddannelse skal være for flereIntegrationsgrunduddannelsen - også kaldet IGU'en - er en toårig uddannelse, hvor flygtninge og familiesammenførte til flygtninge introduceres til det danske arbejdsmarked. Uddannelsen inkluderer skoleundervisning og en lønnet praktikstilling på en virksomhed. Ordning er kun åben for folk, der har haft folkeregisteradresse i Danmark i under fem år. Radikale Venstre vil have den udvidet, så også flygtninge, der har været i landet i længere tid, kan få uddannelsen.3 Nemmere for danskere at få familiemedlemmer til DanmarkMange etniske danskere kan i dag ikke få deres nære familiemedlemmer familiesammenført til Danmark på grund af de danske udlændingeregler. Radikale Venstre vil have lempet reglerne. Blandt andet skal kravet om at stille bankgaranti droppes.

Den ubekendte faktor

Der er dog ikke meget ved at danse alene, og Morten Østergaards drømmesyn for det brede samarbejde bygger på en ubekendt faktor, hvilket han godt selv er klar over.

- Det kræver, at de borgerlige partier er klar til at drive et samarbejde på sund fornuft og ikke symbolpolitik, fortæller Morten Østergaard og lægger ikke skjul på, at han særligt har forhåbninger til Venstres forandringsvilje.

- Hvorfor mener du, at Venstre pludselig skulle være klar til at lempe udlændingepolitikken?

- Jeg synes, at jeg ser en opblomstring af nogle toner, hvor vi jo blandt andet i valgkampen så, at man lagde afstand til Sjælsmark Kaserne. Spørgsmålet om kvoteflygtninge blev der også blødt op på, svarer Morten Østergaard og fortsætter:

- Det er jo et udtryk for, at debatten har flyttet sig fra, at det nærmest var ligegyldigt, hvordan man strammede - bare det kunne tælle med, så vi kunne få kage igen - og til at man nu forholder sig mere til det som til så meget andet politik.

Danskerne malede ikke Folketinget rødt ved valget. Det mener Radikale Venstres leder, Morten Østergaard. I stedet gav befolkningen mandat til forandring funderet hen over midten af dansk politik - og derfor vil De Radikale bygge bro mellem S og V. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Op til Enhedslisten

Men samarbejdet med de borgerlige partier skal som nævnt ikke begrænses til udlændingepolitikken. Ifølge Morten Østergaard er der en lang række områder, hvor han i forhandlingslokalet vil forsøge at bygge bro over midten.

Den radikale leder føler med andre ord ikke, at hans parti er bundet til rød blok af det såkaldte forståelsespapir, der blev formuleret af partierne i rød blok under regeringsforhandlingerne, der sikrede Socialdemokratiet regeringsmagten

- Forståelsespapiret er en binding af Socialdemokratiet på, hvad partiet skal levere, men det er jo ikke en binding af, hvem der skal være med i det, fortæller Morten Østergaard, der samtidig prøver at ridse op, hvordan han ser den parlamentariske situation.

- Som jeg ser det, kan der dannes flertal på tre måder: med os, med Venstre eller med Dansk Folkeparti. Og selvfølgelig skal venstrefløjen så være med i to af de tre tilfælde.

- Fravælger du ikke Enhedslisten, hvis du vil samarbejde med Venstre?

- Ikke nødvendigvis. Det er i høj grad også op til Enhedslisten selv. Da vi for eksempel lavede et energiforlig med den tidligere regering, åbnede det for, at alle Folketingets partier endte med at være med i den aftale, fortæller Morten Østergaard uden at nævne, at de andre partier i rød blok dengang følte sig presset ind i en aftale, fordi Radikale Venstre havde forhandlet solo.

Ikke mandat til venstresving

Det er da også stærkt tvivlsomt, at Enhedslisten skulle abonnere på Radikale Venstres ambition om et samarbejde med de borgerlige. Som i en tovtrækningskonkurrence må de to partier således formodes at forsøge at trække den socialdemokratiske regering i hver sin retning i forhandlingslokalerne.

Enhedslisten vil i den sammenhæng insistere på, at danskerne har sammensat et rødt Folketing, hvor de venstreorienterede partier står historisk stærkt. Ergo skal der føres rød politik. Men den analyse er Morten Østergaard lodret uenig i.

- Min grundlæggende pointe er, at danskerne gav mandat til forandring. Jeg mener ikke, at danskerne gav et mandat til et skarpt sving til venstre i dansk politik, fortæller han.

- Men står de venstreorienterede partier ikke historisk stærkt i Folketinget?

- Socialdemokratiet gik lidt tilbage, Enhedslisten gik tilbage, SF gik frem, vi gik noget mere frem.

- Og Alternativet tæller du ikke med på venstrefløjen?

- Næ, det gør de jo ikke engang selv, svarer Morten Østergaard og fortsætter.

- Jeg siger det jo ikke for at yppe kiv, jeg siger det, fordi det er en anden retning end at dreje 90 grader til venstre i dansk politik. Det er ikke holdbart, og det vil ikke være respektfuldt over for dem, der stemte noget andet.

Radikale har afgørende mandater

Én ting er dog, hvad Morten Østergaard vil, noget andet er, hvad Mette Frederiksen har af planer. Og at dømme efter hendes valgprogram, virker statsministeren til at søge i en klassisk socialdemokratisk retning, hvilket må formodes at appellere mere til de røde partier end de blå.

- Er det i sidste ende ikke Mette Frederiksen, der afgør, hvem der skal forhandles med?

- Næ, grunden til at jeg har glædet mig så meget til at komme tilbage efter sommerferien, det er jo, fordi jeg mener, at vi er i en position, hvor vi kan præge tingene i en retning, hvor vi kan skabe den forbindelse, og det vil vi gøre aktivt, svarer Morten Østergaard.

- Når man har en regering, der kun består af ét parti, så skal der jo flere partier til at føre politik, og derfor kan man jo formidle rigtig meget ved at være de afgørende mandater.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Opsang til regeringen: Det haster med at afværge trængsel på Lillebælt

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1995: Mand anholdt for ni sexoverfald i Odense

1995 Kriminalpolitiet anholdt kort før kl. 21 i aftes en 37-årig mand fra Odense, som foreløbig mistænkes for at være gerningsmand til ni sexoverfald på kvinder i Odense. Manden, der havde set tv sammen med nogle bekendte, ringende ved 19.30-tiden selv til politiet og fortalte, at det var ham, der onsdag cyklede ind i en 17-årig skolepige på cykelstien bag Haustrups Fabrikker. Han havde genkendt sig selv efter det signalement, som TV 2 havde sendt ud i Nyhederne kl. 19. Den 37-årige tilstod, at det var ham, der havde påkørt den 17-årige pige, men at der var tale om et færdselsuheld. Ifølge pigens forklaring havde den anholdte indhentet og væltet hende på cykelstien men stak af, da hun skreg op. 1970 De to unge odenseanere Peter Sindberg og Bjarne Hildebrandt, der stod som arrangører af beatkoncerten med Jethro Tull i Fyens Forum i fredags, præsenterer en ny koncert allerede på lørdag med den københavnske trio Young Flowers og guitaristen Peter Thorup, der er tidligere medlem af gruppen Beefeaters. Efter forhandling med teaterchef Kai Wilton gennemføres koncerten på Odense Teater som en ”Midnight Session”, der begynder kl. 23.30 og foruden Young Flowers også byder på Otte Franckers kvartet. I øvrigt ligger det nu fast, at den engelske beatgruppe Procul Harum giver koncert i Odense den 19. februar. Koncerten arrangeres i samarbejde med impressario Steen Wittrock. 1945 I Middelfart udviklede der sig rene skandalescener, da kommunen i går åbnede for salget af de kommunale tørvereserver. Praktisk talt alle husstande i byen søgte at sikre sig de tre sække med 40 kilo tørv, som der kunne udleveres, og der opstod vildt slagsmål for at komme frem til udleveringsstedet. Den voldsomme tilstrømning kom helt bag på kæmnerkontoret, der inden for et angivet tidsrum havde åbent for salget. Kvinder og mænd i hundredvis løb storm mod rådhuset, og i løbet af få øjeblikke var alt kaos med råb og skrig fra menneskemængden, hvor der blev puffet og slået med knytnæver. En dame besvimede og en mand fik sin hånd så stærkt læderet, at han måtte under lægehandling.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];