Annonce
Gear

Morris genopstår som elektrisk retro-varevogn

Den nye elektriske Morris JE varevogn, som her er formummet, har buttede former som ophavet. Foto: Morris Commercials
Elbil-firma relancerer Morris-navnet, som får comeback i en nyfortolkning af den ikoniske og buttede J-Type-varevogn.

Man skal høre meget, før ørerne falder af. Men de var lige ved at gøre det, da vi blev præsenteret for nedenstående nyhed.

Det hæderkronede Morris-navn genopstår nemlig. Det er den engelske investorgruppe Morris Commercial, som har købt rettighederne til navnet, og som genlancerer det sammen med en elektrisk retro-varevogn. Den er designet over den helt klassiske Morris J-Type-van med rødder tilbage til 1948.

Den nye buttede og elektriske Morris JE er designet i England og skal bygge videre på den oprindelige bils tradition for en være en charmerende varevogn. Den første model blev eksporteret til 22 lande og blev for eksempel brugt ved salgsevents eller som en is-bil.

Den nye model skal være et premium-produkt. Den skal altså henvende sig til den del af erhvervslivet, som måske satser mere på livsstilsprodukter, frem for håndværksmestre.

Der foreligger endnu ikke oplysninger om rækkevidde, elmotorstørrelse eller pris.

Annonce

Designet i England

Det er også planen at lancere en række andre elektriske Morris-modeller. Men det er uklart, om der både kommer person- og varevogne.

Med hovedkvarter i Worchestershire er bilerne designet i hjertet af England, og vi kunne på redaktionen da godt håbe på mere klassik engelsk retrodesign, hvis det altså er vellykket. Tag bare en bil som den charmerende Morris Minor-van i nyt dress. Det kunne da være oplagt.

Mens Morris Motorcars blev grundlagt i 1912, kom Morris Commercial til i 1924. Den seneste model var Austin Morris 250 JU-van, der blev produceret fra 1967 til 1974.

På Morris Commercials hjemmeside beskrives udførligt Morris’ historie, og en række modeller vises. Det er dog uklart, hvor mange navne og hvor meget model-dna Morris Commercial har rettigheder til at bygge videre på.

Vises snart

Det er ligeledes uklart, hvem der præcist har investeret i Morris Commercial, men en udtalelse fra Dr. Qu Li, som er grundlægger af Morris Commercial, kunne antyde, at der måske også er kinesiske investorer med.

"Jeg er så stolt over, at vi er nået til dette niveau efter to års intensiv udvikling. Prototypen har været gennem intensive test på vejen, og vi er nu ved at afslutte første del af projektet med enestående resultater. Der er stadig et lille stykke vej, før vi er klar til at sætte en fuld produktion i gang, men vi glæder os til at afsløre JE i løbet af efteråret," lyder det fra Dr. Qu Li.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce