x
Annonce
Fyn

Mormor passer under coronakrisen: Forældrepar fortsætter dog gerne med at betale til kommunen

Forældrene Sarah Bruun-Jensen og Niels Christian Jensen betaler fortsat til kommunen for at få børnene Philip og Leah passet, selv om de i øjeblikket bliver passet af deres mormor, Anne Jørgensen. Forældrene har intet imod at fortsætte betalingen til kommunen, idet de gerne vil have, at børnene har gode institutioner at vende tilbage til. Foto: Christian Nordholt
I disse dage passes dagpleje-, vuggestue- og børnehavebørn hjemme. Det betaler danskerne stadig for. Og det gør familien Jensen fra Stenstrup gerne for at sikre, at deres børn kommer tilbage til trygge og vante omgivelser, når institutionerne åbner igen.

Sarah Bruun-Jensen arbejder som lægesekretær på Svendborg Sygehus, mens Niels Christian Jensen er souschef i Meny i Odense. Derfor passes parrets børn, Leah på tre og Philip på fem, af deres mormor i disse uger, hvor børnehaven er lukket.

Og selv om de selv står med børnepasningen, betaler parret gerne den sædvanlige kommunale udgift for børnepasningen.

- Der er stadig mennesker, der skal have løn, og der er stadig mennesker på arbejde og lokaler, der skal holdes ved lige. Alle de udgifter, der er ved at holde en institution kørende, er der stadig, siger Sarah Bruun-Jensen.

Hun påpeger, at parret også stadig får penge til børnenes fra det offentlige.

- Vi får jo vores børnepenge fra staten.

Sarah Bruun-Jensen fortæller, det er afgørende at deres børn kan vende tilbage til trygge omgivelser og kendte ansigter, når coronakrisen har lagt sig.

- De er blevet hevet ud af deres vante hverdag, og det er vigtigt, at der er tryghed, når de kommer tilbage igen.

Annonce
Børnene Philip på fem og lillesøster Leah på tre bliver i øjeblikket passet af deres mormor under det igangværende coronaudbrud i Danmark. Foto: Christian Nordholt.

Presset i forvejen

Philip, parrets søn på fem år, skulle være startet i forårs-SFO her til april. Nu får han i stedet mulighed for at få sagt farvel til sine legekammerater og personalet i børnehaven.

- Der er kommet nye tiltag, så han skal tilbage i børnehaven et par dage. Jeg tror også, at han gerne lige vil få sagt ordentligt farvel, siger Sarah Bruun-Jensen.

Sarah Bruun-Jensen og Niels Christian Jensen vil også gerne betale udgifterne til børnepasning for at sikre, at der stadig er personale til at passe deres børn.

- Hvis vi stopper med at betale, får det konsekvenser for antallet af pædagoger. Jeg synes, at institutionerne er meget pressede i forvejen, og at der er mange børn til få hænder. Bliver der endda færre hænder, kan jeg kun gisne om, hvad det vil betyde for børnenes tryghed og trivsel, og hvor meget mere dårlig samvittighed, man som forældre får, når man afleverer dem om morgenen. Det ville få store konsekvenser for børnene.

Nødpasning kan blive aktuelt

Lige nu passes Leah og Philip de fleste dage hos deres mormor, Anne.

- Vi er heldige med, at min mor stadig er frisk, ikke arbejder og selv har tilbudt at passe børnene. Ellers skulle de i nødpasning her de første uger. Det vil udsætte dem og os for en smittefare, fordi de vil være i tæt kontakt med andre. Det vil jeg kunne give videre, og jeg arbejder på et sygehus, forklarer Sarah Bruun-Jensen.

Men nødpasning kan stadig blive aktuelt, hvis børnehaven bliver lukket yderligere, siger Sarah Bruun-Jensen.

- Man har allerede kunne mærke, at de kører død i at lege med hinanden. De søger mere os voksne for at lege på en anden måde, og de mangler kontakt til andre børn, som de har været vant til i børnehaven. Hvis der går meget mere end tre uger, må vi begynder at se på legeaftaler eller nødpasning to-tre dage om ugen for, at de får noget social kontakt. Så der sker noget andet.

Rimeligt at få madpenge tilbage

Parret betaler også til en madordning i børnehaven. Her kan Sarah Bruun-Jensen se en større rimelighed i at få pengene refunderet.

- Hvis vi skulle have penge tilbage, synes jeg måske, det skulle være der. Man kunne sige, at i og med at børnene ikke får mad, så kan man få pengene tilbage. Vi bruger det samme beløb herhjemme, som vi giver til ordningen. Så der bliver brugt flere penge på mad.

Parret brokker sig dog ikke, og Sarah Bruun-Jensen understreger, at det på ingen måde skal være på bekostning af, at køkkendamen mister sit job.

- Der er forskel på institutioner, og hvordan de bruger madordningen. Får man mad udefra, eller har man en køkkendame? Vi kan sagtens undvære pengene, hvis det betyder, at hun får lov at beholde sit job. For os er det småbeløb, og vi får det til at hænge sammen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce