Annonce
Kultur

Mordet på en el-bil

Frontløber. GM’s elbil EV1 var den første rigtige elbil. Den fik en stor fanskare. Men til manges overraskelse skrottede GM bilerne. Nu er der nye toner.1996 EV1. W96HV_EV001

I 1990’erne rullede der mange elbiler i Californien. Men pludselig skrottede GM alle de populære EV1-modeller. Filmen "Who killed the electric car" går bag om dramaet. KørGodts Jens Overgård har set filmen og anmelder den.

Annonce

"GM byggede en fantastisk bil med gode køreegenskaber og godt design. Jeg har aldrig set et firma være så kannibalistisk over for dets eget produkt. Det er en mærkelig oplevelse."

Citatet er stærkt og kommer fra en følelsesladet californisk fan af GM’s elbil EV1, da en truck ruller af sted med hans leasede EV1’er, som fabrikken tvangsindsamler for at køre til den store skrotpresser på et øde område i Mesa, Arizona. På trods af, at masser af kunder tigger om lov til at købe bilerne. Hvad skete der?

I filmen "Who killed the electric car" prøver instruktøren Chris Paine at finde svaret.

I bedste mordgåde-stil optrevler han hele baggrunden og forsøger at udpege den eller de skyldige i, at elbilen, som blev søsat i Californien i 1996, forsvandt i 2005, da de sidste biler blev sendt til skrotning.

Filmen er for kort tid siden udsendt på dvd herhjemme. Med dagens fokus på elbiler er den mere aktuel end nogensinde.

Filmen fra 2006 lægger sig naturligt i slipstrømmen på samfundskritiske film som Morgan Spurlocks "Supersize Me", der sætter spørgsmålstegn ved McDonald’s og fast food-kulturen og Michael Moores "Sicko", som gransker USA’s sundhedsvæsen.

Teknikken bag. EV1 byggede på GM’s Impuls konceptbil. Den blev drevet af en motor på 36 hk, som på papiret gav en rækkevidde på 240 km. Den kostede omkring 1250-2500 kroner om måneden at lease.
Annonce

Kendt fanskare

Det så ellers lovende ud, de få år i 1990’erne, hvor Californien efter en historisk lovgivning med krav om, at først to procent, stigende til fem procent og endelig 10 procent af alle solgte biler i 2003 ikke måtte udlede skadelige stoffer, fik en flåde af små EV1’ere rullende på de solbeskinnede veje.

Det blev bremset af en modstræbende bilindustri, der sammen med oliemastodonterne og Bush-regeringen lagde sag an for at få afskaffet reglen - det lykkedes. Men inden da nåede EV1, som blev drevet af en elmotor på det, der svarer til 36 hk, og havde en rækkevidde på papiret var 240 km, at få en trofast fanskare, heriblandt filmstjerner som Mel Gibson og Tom Hanks.

De elskede i næsten kropslig forstand deres miljøvenlige bil og kunne ikke fatte det, da GM systematisk indsamlede de næsten nye elbiler, som blev kørt direkte til skrot, efter at loven blev afskaffet i 2003. Det samme skete for øvrigt også med elektriske modeller fra Toyota, Ford og Honda.

I forvejen havde GM dog sikret sig ved udelukkende at lease bilerne, ingen kunne købes. Derfor var det også let at trække de 800 biler på kontrakt tilbage.

Annonce

Hummer-klassen vandt

Ironisk nok satsede GM i samme periode på gigantbiler som Hummer, der hver især udleder mere CO2 end en supertanker, og det samme gjorde de andre amerikanske bilfabrikker. Samtidig blev udviklingen af ny teknologi sat i bero, mens kæmpebilerne, der byggede på gamle modeller, men som fabrikkerne tjente styrtende på, bare voksede og voksede.

Filmen beskriver, hvordan fabrikkerne lavede en aftale med det magtfulde California Air Ressources Board om, at elbilerne kun skulle fortsætte, hvis der var efterspørgsel. Påstanden fra de californiske græsrødder er, at GM ikke gjorde nok for markedsføringen. GM selv siger, at kunderne simpelthen ikke var interesserede.

Ifølge instruktøren sker der også en politisk desavouering af elbilen. Nemlig ved at præsident George Bush satser på brændselsceller med brint som brændstof, der meget belejligt er på så tidligt et teknologisk niveau og så dyre at bruge i praksis, at de ligger flere årtier ude i fremtiden. Frem for elbilen, som kan køre her og nu - omend batteriteknologien kun tillader en rækkevidde på godt 100-200 km. På den anden side kører en gennemsnitsamerikaner kun godt 46 km om dagen.

Annonce

Obama for el-biler

Præsident Obama har da også som noget af det første trukket stikket ud for brændselscelle-bilerne og proklameret, at det er elbiler, som der her og nu skal satses på sammen med hybridbiler. De har netop fået lovning på det, der svarer til 12 milliarder kroner i støtte fra den amerikanske stat.

Hybridbilerne får for øvrigt også et hip i filmen, som beskriver, hvordan præsident Bill Clinton i 1990’erne lavede en aftale med bilindustrien om, at staten ikke stillede øgede krav til bedre brændstoføkonomi mod, at fabrikkerne begyndte udviklingen af hybridbiler. Det glemte de bare, og præsident Bush løste dem fra aftalen. Japanerne derimod, udviklede løs for at være konkurrencedygtige, og resultatet er i dag højteknologiske biler som tredje generation af Toyota Prius og Honda Insight.

I filmen er det især bil- og olieindustrien, som udpeges som skurke. Bilindustrien fordi den skulle være bange for at tabe penge her og nu, og fordi elbilerne med få bevægelige dele vil mindske et givtigt eftermarked. Olieselskaberne, fordi de ikke ville miste indtægten fra de givtige dråber. Men også forbrugerne, der svigtede og lod mageligheden og fråseriet tage over med de store SUV’er, får en over snuden.

Selv om filmen har et klart budskab, virker den umiddelbart nuanceret, og som i en rigtig "sag", hvor alle parter kommer til orde. Mens der er danske undertekster, er det dog ikke præciseret, hvem der udtaler sig. Så hvis man ikke er stiv i amerikanske bilbosser, politikere og aktivister, kan det være svært at hitte rede i, hvem der siger hvad.

Ironisk nok er elbilerne nu for alvor på vej til at få en revanche. Økonomisk krise og fokus på CO2-udledning har sat udviklingen af elbiler på dagsordenen. Og netop udvikling af mere miljøvenlige køretøjer har været et klart krav fra Obama-administrationen til de kriseramte amerikanske bilfabrikker.

Annonce

Ny film på vej

Set med danske briller er "Who killed the electric car" en film, som giver anledning til eftertanke.

Vi kan her på redaktionen ikke gøre os til dommere. Men det er altid godt at blive klogere og få fremstillet alle sider af en sag så sobert så muligt. Chris Paines film gør det et langt stykke hen ad vejen - selv om det er tydeligt, hvor hans sympati ligger.

Klogt nok udpeger han også forbrugerne som medskyldige. I sidste ende er det nemlig pengepungen, som har den største magt. Vi skal bare alle have et reelt valg. Og det vil den nye generation af elbiler forhåbentlig være med til at åbne lidt mere op for.

Meget apropos er en mere optimistisk opfølger på vej til filmen med titlen "Revenge of the electric car", der får premiere i 2010, og som allerede kan følges på filmens hjemmeside. Vi ser frem til fortsættelsen. I hvert fald tilfælde vil vi alle være en smule klogere, før klimatopmødet i København til december.

Om filmen

Who killed the electric car

Instruktion: Chris Paine

Pris: 99 kr. hos On Air Video

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Ambitioner for kunsten, ja tak

CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Nyborg

Måtte købe køjesenge i Jysk: Nyborg Fængsel indlogerede udvisningsdømte på ufærdig afdeling i al hast

Annonce