Annonce
Faaborg-Midtfyn

Moralsk opsang fra borgerrådgiver til embedsmænd i Faaborg-Midtfyn

Astrid Skotte Lange har gjort status efter sit første år som borgernes rådgiver i kommunen. Arkivfoto: Bent Warncke
Tal ordentligt til og om borgerne, og gør hjemmesiden mere borgervenlig - sådan lyder nogle af anbefalingerne i en status fra Faaborg-Midtfyns borgerrådgiver.

Faaborg-Midtfyn: Borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune har ligesom landets øvrige borgere mulighed for at søge om økonomisk hjælp til for eksempel medicin, briller eller et depositum, hvis de har et behov for det. Men der er ikke meget hjælp at hente på kommunens hjemmeside.

Søger man på stikord som "depositum" eller "briller" på hjemmesiden, får man svaret "intet resultat". For at nå frem til relevant information om emnet, skal man faktisk vide, at man skal søge på ordet "enkeltydelser". Og gør man det så rigtigt, får man faktisk en misvisende information, nemlig at "hvis man deltager i aktive tilbud bevilliget af jobcentret, kan man have ret til visse ydelser, hjælp til forsørgelse eller befordringsgørelse".

Det er ikke korrekt, påpeger kommunens borgerrådgiver Astrid Skotte Lange.

"Det kan få nogle borgere til at undlade at søge enkeltydelser, selv om det ifølge loven ikke er en betingelse, at man deltager i aktive tilbud," konkluderer hun.

Der er heller ikke hjælp at hente for borgeren på hjemmesiden i form af telefonnummer, afdeling man kan kontakte, hvis man har spørgsmål vedrørende enkeltydelser, påpeger hun.

Eksemplet bruger hun som afsæt til at opfordre kommunen til at have et stærkt fokus på borgervenlighed, når en planlagt ny hjemmeside skal udformes.

"Men det er borgerrådgiverens forslag, at der allerede nu arbejdes på at gøre den aktuelle hjemmeside mere overskuelig og tilgængelig for borgerne," skriver hun.

Annonce

Borgerrådgiver

Astrid Skotte Lange startede som borgerrådgiver i august 2018.

Formålet med hendes arbejde er at styrke dialogen mellem borgere og kommune, sikre borgernes retssikkerhed samt læring med henblik på forbedring af kommunens service.

Af de 302 henvendelser til borgerrådgiveren kunne de 64 klares ved at henvise til omstillingen eller til en konkret medarbejder.

Hovedparten af de øvrige 238 henvendelser vedrørte afdelingerne Arbejdsmarked, Opvækst og Læring samt Sundhed og Omsorg.

Syv ud de 15 anbefalinger, som borgerrådgiveren har lavet, vedrørte afdelingen Arbejdsmarked.

Lovlig klagevejledning

Mangelfuld information på hjemmesiden er et af eksemplerne på kommunal service, der kan forbedres, som kommunens borgerrådgiver påpeger i sin første årsrapport.

I alt har Astrid Skotte lange fået 302 henvendelser fra borgerne i det første år, som borgernes rådgiver. I 15 tilfælde har henvendelser fra borgere udmøntet sig i, at Astrid Skotte Lange er gået tilbage til et fagområde med en anbefaling til, hvordan noget ændres, så serviceniveauet bedres for borgeren.

Hun sætter også fokus på andre ømme steder, når det gælder den borgerrelaterede del af den kommunale forvaltning.

For eksempel henvendte en borger sig med et afslag, hvor hun ikke forstod klagevejledningen, der fulgte med. Det gjorde Astrid Skotte Lange heller ikke, og efterfølgende konstaterede hun, at klagevejledningen ikke var i overensstemmelse med gældende lovgivning og ikke har været det i en årrække.

Borgerrådgiveren sendte derefter et forslag til det pågældende fagområde om, hvordan der kunne rettes op, og fejlen blev efterfølgende rettet. I dag får borgerne fra denne afdeling en klagevejledning, der følger loven og er let forståelig.

Tal ordentligt

Astrid Skotte Lange har også haft en del sager, hvor borgere har følt sig talt ned til på en nedladende/afvisende facon i mødet med en kommunal sagsbehandler.

"Disse sager handler ikke om, hvorvidt der træffes korrekte afgørelser, eller om borgerne får det, de er berettiget til. En sag kan være behandlet juridisk korrekt, men hvis man ikke samtidig som borger føler sig ordentlig behandlet, kan man få en oplevelse af, ens sag heller ikke er det," skriver hun i sin rapport.

Hun foreslår derfor, at organisationen sætter fokus på venlig og hensynsfuld optræden og sprogbrug.

"Som offentligt ansatte har vi en magt og en autoritet, som skal forvaltes med respekt og ydmyghed. Selv i den svære dialog er det den ansatte, der har ansvaret for at handle med ordentlighed. Det er derfor borgerrådgiverens forslag, at der blandt medarbejdere og ledere er fokus på, hvordan der tales til og om borgerne", skriver hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart For abonnenter

Lukket feriecenter tæt på åbning: Oprørte husejere stempler lejeaftale med feriecenter som ulovlig

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Slut med togdrift om søndagen

1995 Ritt Bjerregaard har i hvert fald lært én ting af sin sag med lejligheden på Vesterbro i København: Prisen for at fastholde nogle principper kan blive for stor. Derfor valgte hun i går at meddele finansminister Mogens Lykketoft, at hun giver afkald på 166.000 kroner årligt i ministerpension oven i de godt 1,2 millioner lavt beskattede kroner, som hun får som EU-kommissær. Til Fyens Stiftstidende siger Ritt Bjerregaard, at hun dybest set er modstander af, at man skal rette sig efter tilfældige stemninger, eller hvad der tidligere har været praksis. Når jeg gav affald på pensionen, var det fordi, at situationen efterhånden var blevet så hysterisk, at den skyggede for alt det, jeg skulle lave som kommissær. 1970 Det er radioens udsendelser, der trods alt vinder i konkurrencen om lytter/seernes bevågenhed, måske fordi radiolytning er lettere at kombinere med andre gøremål. Sådan lyder konklusionen af en lytter- og seerundersøgelse, som Danmarks Radio har offentliggjort. Undersøgelsen viser blandt andet, at lytterne uhyre sjældent lukker for en radioudsendelse, fordi de finder den kedelig, Det gør derimod en del seere. Tv har dog stadig meget store seertal. Over to millioner mennesker ser aftenens første tv-avis, hvorimod den sene udgaves seertal er meget afhængig af, hvilken udsendelse, der ligger umiddelbart forud. Hvis det er et populært program, er der mange, der også ser tv-avisen bagefter. 1945 Den længe ventede nedskæring af statsbanetrafikken bliver nu til alvor. I går aftes udsendte statsbanerne meddelelse om, at nedskæringen skal træde i kraft den 1. februar, og at den reducerer toggangen til 20 procent af den normale trafik før krigen. Den almindelige regel for hverdagstrafikken bliver, at der kører et tog om morgenen og et om aftenen, og om søndagen vil der slet ikke køre damptog. Forbindelsen mellem landsdelene bliver efter den nye køreplan meget vanskelig, idet der kun bliver én forbindelse daglig i hver retning – og om søndagen kan man overhovedet ikke rejse. Færgebilletterne til Storebæltsoverfarten genindføres fra 1. februar og udleveres kun i begrænset omfang.

Nordfyn

Ungt ægtepar overtager kendt Bogense-spisested

Annonce