Annonce
Faaborg-Midtfyn

Moralsk opsang fra borgerrådgiver til embedsmænd i Faaborg-Midtfyn

Astrid Skotte Lange har gjort status efter sit første år som borgernes rådgiver i kommunen. Arkivfoto: Bent Warncke
Tal ordentligt til og om borgerne, og gør hjemmesiden mere borgervenlig - sådan lyder nogle af anbefalingerne i en status fra Faaborg-Midtfyns borgerrådgiver.

Faaborg-Midtfyn: Borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune har ligesom landets øvrige borgere mulighed for at søge om økonomisk hjælp til for eksempel medicin, briller eller et depositum, hvis de har et behov for det. Men der er ikke meget hjælp at hente på kommunens hjemmeside.

Søger man på stikord som "depositum" eller "briller" på hjemmesiden, får man svaret "intet resultat". For at nå frem til relevant information om emnet, skal man faktisk vide, at man skal søge på ordet "enkeltydelser". Og gør man det så rigtigt, får man faktisk en misvisende information, nemlig at "hvis man deltager i aktive tilbud bevilliget af jobcentret, kan man have ret til visse ydelser, hjælp til forsørgelse eller befordringsgørelse".

Det er ikke korrekt, påpeger kommunens borgerrådgiver Astrid Skotte Lange.

"Det kan få nogle borgere til at undlade at søge enkeltydelser, selv om det ifølge loven ikke er en betingelse, at man deltager i aktive tilbud," konkluderer hun.

Der er heller ikke hjælp at hente for borgeren på hjemmesiden i form af telefonnummer, afdeling man kan kontakte, hvis man har spørgsmål vedrørende enkeltydelser, påpeger hun.

Eksemplet bruger hun som afsæt til at opfordre kommunen til at have et stærkt fokus på borgervenlighed, når en planlagt ny hjemmeside skal udformes.

"Men det er borgerrådgiverens forslag, at der allerede nu arbejdes på at gøre den aktuelle hjemmeside mere overskuelig og tilgængelig for borgerne," skriver hun.

Annonce

Borgerrådgiver

Astrid Skotte Lange startede som borgerrådgiver i august 2018.

Formålet med hendes arbejde er at styrke dialogen mellem borgere og kommune, sikre borgernes retssikkerhed samt læring med henblik på forbedring af kommunens service.

Af de 302 henvendelser til borgerrådgiveren kunne de 64 klares ved at henvise til omstillingen eller til en konkret medarbejder.

Hovedparten af de øvrige 238 henvendelser vedrørte afdelingerne Arbejdsmarked, Opvækst og Læring samt Sundhed og Omsorg.

Syv ud de 15 anbefalinger, som borgerrådgiveren har lavet, vedrørte afdelingen Arbejdsmarked.

Lovlig klagevejledning

Mangelfuld information på hjemmesiden er et af eksemplerne på kommunal service, der kan forbedres, som kommunens borgerrådgiver påpeger i sin første årsrapport.

I alt har Astrid Skotte lange fået 302 henvendelser fra borgerne i det første år, som borgernes rådgiver. I 15 tilfælde har henvendelser fra borgere udmøntet sig i, at Astrid Skotte Lange er gået tilbage til et fagområde med en anbefaling til, hvordan noget ændres, så serviceniveauet bedres for borgeren.

Hun sætter også fokus på andre ømme steder, når det gælder den borgerrelaterede del af den kommunale forvaltning.

For eksempel henvendte en borger sig med et afslag, hvor hun ikke forstod klagevejledningen, der fulgte med. Det gjorde Astrid Skotte Lange heller ikke, og efterfølgende konstaterede hun, at klagevejledningen ikke var i overensstemmelse med gældende lovgivning og ikke har været det i en årrække.

Borgerrådgiveren sendte derefter et forslag til det pågældende fagområde om, hvordan der kunne rettes op, og fejlen blev efterfølgende rettet. I dag får borgerne fra denne afdeling en klagevejledning, der følger loven og er let forståelig.

Tal ordentligt

Astrid Skotte Lange har også haft en del sager, hvor borgere har følt sig talt ned til på en nedladende/afvisende facon i mødet med en kommunal sagsbehandler.

"Disse sager handler ikke om, hvorvidt der træffes korrekte afgørelser, eller om borgerne får det, de er berettiget til. En sag kan være behandlet juridisk korrekt, men hvis man ikke samtidig som borger føler sig ordentlig behandlet, kan man få en oplevelse af, ens sag heller ikke er det," skriver hun i sin rapport.

Hun foreslår derfor, at organisationen sætter fokus på venlig og hensynsfuld optræden og sprogbrug.

"Som offentligt ansatte har vi en magt og en autoritet, som skal forvaltes med respekt og ydmyghed. Selv i den svære dialog er det den ansatte, der har ansvaret for at handle med ordentlighed. Det er derfor borgerrådgiverens forslag, at der blandt medarbejdere og ledere er fokus på, hvordan der tales til og om borgerne", skriver hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Faaborg-Midtfyn

Gypsy-jazz i verdensklasse

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce