Annonce
112

Mor til dræbt 18-årig: Lad være med at sprede rygter

Lad være med at sprede rygter. Sådan lyder det i et opslag på Facebook fra moren til 18-årige Emil Hertz Bruun Dyremose, der i august blev dræbt, efter at han var blevet ramt af en bil i Refsvindinge. Arkivfoto: Mogens Rasmussen.
Emil Dyremose mistede livet i en ulykke på Østfyn på vej hjem fra en fødselsdagsfest. Rygter og usande forklaringer om, hvorfor han døde, har fået hans mor til at skrive om ulykken.

Refsvindinge: Klokken var cirka 23.09 lørdag 10. august, da 18-årige Emil Hertz Bruun Dyremose døde. Han blev ramt af en bil på Nyborgvej ved Refsvindinge. Politiet oplyste dagen efter ulykken, at han lå på vejen, da bilen ramte ham.

Emil Dyremose havde forladt en 18-års-fødselsdagsfest for at gå hjem, og hvorfor det gik galt på vejen hjem, er der endnu ikke fundet nogen endegyldig forklaring på.

Ulykken føjede sig til rækken af ulykker, hvor unge mænd på vej hjem fra fest er blevet dræbt i trafikken, som Fyens.dk beskrev i en artikel 12. august. Ulykken på Nyborgvej blev omtalt i en oversigt over dødsulykker i den fynske trafik i år, som Fyens.dk bragte 30. september, og den omtale har fået Emil Dyremoses mor til at henvende sig til Fyens.dk.

For ikke alene mistede Fie Dyremose sin søn. Oven i den ubærlige tragedie har hun og familien måttet læse om og høre folk fortælle, at hendes søn selv havde lagt sig på vejen. At han måske ønskede at tage livet af sig selv. At han havde drukket sig voldsomt fuld. Eller at han var faldet om, fordi han havde diabetes.

Det har fået hende til at skrive om ulykken i et opslag på Facebook, hvor hun opfordrer til, at der ikke bliver spredt sladder og forkerte historier om ulykken.

Annonce

- Han er formentlig snublet

"Han gjorde aldrig noget, der kunne gamble med livet (...) han drak sjældent, når han gjorde, så var det med kontrol, han var aldrig overdrevet fuld og var altid i kontrol med sig selv. Han tog dyb afstand fra stoffer," skriver Fie Dyremose og fortæller, at hendes søn, som havde aftalt med hende at sove hos en kammerat, i stedet besluttede sig for at gå hjem.

"Men noget skete denne aften, han fik drukket mere, end han plejede, og har forladt festen, da han mærkede, han ikke havde kontrol over tingene. Han er gået (...) en smutvej, og tænker, han har mistet overblikket, vil ringe, men taber telefonen, som bliver fundet på en mark, hvor der har været helt mørkt.

Han finder op til hovedvejen, og det er her, han bliver påkørt. Han har ligget med brystet og hovedet på vejen, resten af kroppen lå på cykelstien. Det er voldsomt frustrerende, at han ikke lå omvendt, men som politiet siger, han er formentlig snublet."

Fyns Politi oplyser til Fyens.dk, at sagen ikke er formelt afsluttet endnu. Derfor kan politiet ikke kommentere oplysningen om, at Emil Dyremose muligvis er snublet ud over vejen.

- Emil fortjener et korrekt eftermæle

Fie Dyremose håber, at hendes opslag på Facebook giver anledning til, at andre tænker over, hvad der bliver sagt og skrevet efter en ulykke.

"Grunden til dette opslag er at få lukket for alle de rygter, der går. Han havde ikke diabetes, han var ikke selvmordstruet, han var ikke en dreng, der drak sig i hegnet hver weekend, vi er ikke uansvarlige forældre, vi gjorde alt for at passe på ham.

Min søn var sund og rask iflg. obduktion, han havde ingen stoffer i blodet, men havde en promille på 1,83, og det var nok til, at han var fuld, snakkede sort inden han forlod festen, og det hele endte med, han betalte verdens dyreste pris," skriver Fie Dyremose og kommer med denne opfordring:

"Snakker I om ulykken ude i byen, så ved I nu, hvad der er sket, helt faktuelt. Og jeg vil sætte pris på, at alle andre historier, der er konspireret, at I hjælper med at mane dem til jorden! Emil fortjener et ordentligt og korrekt eftermæle, præcis som det fantastiske menneske han var."

Denne artikel er skrevet med accept fra Fie Dyremose.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bandekriminalitet. Vi skal beskytte vidner bedre

Synspunkt: Hvis en borger i Odense, på Fyn eller et andet sted i landet oplever grov kriminalitet, bør det meldes til politiet. Men vi risikerer, at alt for mange afholder sig fra det, fordi de er bange for at vidne – særligt når kriminaliteten er begået af voldsparate, hårdkogte bandekriminelle. Derfor foreslog vi i weekenden, at vidner i bandesager skal sikres langt bedre end i dag: Vidner skal have anonymitet i alle sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidners identitet må aldrig fremgå i sagsakter i sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidner skærmes helt af, så der i retslokalet kun er dommer, domsmænd/nævninge, anklager og forsvarer. Vidnerne skal ganske enkelt kunne udtale sig uden at være hundeangste for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, fordi det tiltalte bandemedlem og hans ’brødre’ kender deres identitet. Bedre beskyttelse af vidner er også klart til samfundets bedste, for gode vidneudsagn er ofte det, der gør, at kriminelle bandemedlemmer dømmes for deres forbrydelser. Som samfund stiller vi tilmed store krav til vidnerne: Et vidne er forpligtet til at udtale sig, tale sandt, møde op i retten og forblive i retten – ellers risikerer vidnet at blive anholdt. Så det mindste, vi som samfund kan gøre, er da at sikre vidnets sikkerhed. På lederplads her avisen lød det dog i mandags, at vores forslag går for vidt. At vi ikke kan have ”et parallelt retssystem, hvor bandemedlemmer og rockere får ringere muligheder for at forsvare sig i retten end andre tiltalte”. Alle skal naturligvis have en retfærdig rettergang, det kunne vi aldrig drømme om at gå på kompromis med. Og det bør bestemt også være muligt, selvom et hardcore bandemedlem ikke får serveret vidnets navn på et sølvfad. Vi foreslår netop, at forsvarsadvokaten skal kende vidnets identitet, så hun/han kan foretage sin egen research om vidnet og udspørge vidnet på kryds og tværs – men forsvareren skal være sig sit ansvar bevidst og ikke afsløre vidnets identitet over for sin bandeklient. Det er vist ikke for meget forlangt. Tryghed er altafgørende for, at vidner fortæller, hvad de har set. Her i avisen kunne vi jo i weekenden læse, hvordan beboere i et boligområde i det nordøstlige Odense afholder sig fra at melde episoder til politiet af frygt for gengældelse fra tvivlsomme typer. Når vi skal banderne til livs, skal vi presse dem konstant. De fleste odenseanere har – desværre – gennem årene bidt mærke i bandernes storskrydende adfærd i vores by. Og en del odenseanere har oplevet trusler og regulære afstraffelser. Som by skal vi stå sammen mod banderne, og vi har brug for, at lovgiverne på Christiansborg giver os de bedste rammer for det – ved at beskytte vidner bedre. Det er godt, at bandemedlemmer nu kan idømmes længere fængselsstraffe, men hvad hjælper det, hvis de ikke dømmes? Fordi vidnerne ikke tør stå frem?

Nyborg

Nyt læserråd er skudt i gang: Nyborg-aktører skal finde løsninger sammen med Fyens Stiftstidende

Annonce