Annonce
Indland

Mor betalte selv for hpv-vacciner til sine drenge: - Det er diskriminerende

Mette Søndergaard har valgt at få alle sine drengebørn vaccineret mod HPV. Her er hun fotograferet hjemme med yngste dreng, Gustav. Foto: Michael Bager

Mette Søndergaard har selv betalt for at få sine tre drenge på 14, 20 og 21 år vaccineret mod hpv-virus. Hun mener, det er diskriminerende, at drenge ikke ligesom pigerne får tilbudt vaccinen gratis, når begge køn kan få kræft af virussen.

Drenge skal ligesom piger kunne få gratis vacciner mod hpv-virus. Sådan lyder opfordringen fra flere regionspolitikere, og det er en melding, der glæder 46-årige Mette Søndergaard fra det nordvestlige Odense. Hun har selv tre sønner på 21, 20 og 14 år.

- Jeg har selv betalt for at få dem vaccineret. Det er på tide, at der også ses på, at drenge skal tilbydes gratis vaccine. Det er diskriminerende, at det kun er pigerne, når man tænker på, at vaccinen også forebygger andre kræftformer end livmoderhalskræft. Drenge kan få analkræft og kræft i svælget af virussen, siger hun.

Men selvom Mette Søndergaard synes, det er urimeligt, at det kun er piger, der tilbydes gratis vaccine, har hun ikke været i tvivl om, at hendes drenge skulle have vaccinen alligevel. Hendes to ældste sønner, Kristian og Frederik, blev vaccineret mod hpv som 15-årige, og den yngste, Gustav, blev det, da han var 12 år gammel.

- Hvis jeg kan forebygge, at mine drenge får livstruende sygdomme, så gør jeg det. Mine drenge skal ikke være ringere stillet på grund af deres køn. Men man kan ikke udelukke, at andre fravælger det, fordi de skal betale. Derfor mener jeg, det skal lægges fast i børnevaccinationsprogrammet, siger hun og fortsætter:

- Livmoderhalskræft, analkræft og kræft i svælget er også dyrt for samfundet i keglesnit, operationer, indlæggelser, langtidssygemeldinger og følgevirkninger. Det er uoverskueligt at tænke på, hvor syg man kan blive af for eksempel kræft i svælget.

Annonce

Virussen

HPV står for Human Papilloma Virus. Virussen overføres ved sex. For at få størst beskyttelse skal piger og drenge derfor vaccineres før den seksuelle debut.I Danmark bliver piger tilbudt HPV-vaccinen fra de er 12 år. Der skal gives to doser vaccine. Gratis vaccination gælder til og med 17 år. Drenge kan også få vaccinen, men her skal forældrene selv betale.Vaccinationen mod livmoderhalskræft har været en del af det danske børnevaccinationsprogram siden 2009.Hvert år får omkring 380 kvinder konstateret livmoderhalskræft og 6000 får foretaget keglesnit.Der er årligt cirka 1000 tilfælde af hovedhalskræft, som kræft i svælget er en del af. Tilfældene af kræft i svælget skyldes ofte hpv, men det vides endnu ikke, om hpv-vaccinen kan forebygge dem.

Det er til gengæld bevist, at hpv-vaccinen forebygger analkræft, som der årligt er omkring 50 tilfælde af hos mænd.

17 procent af de danske piger i årgang 2003 er færdigvaccinerede mod hpv. Det tal er markant lavere end i Norge og Sverige, hvor vaccinationsraten ligger på 70-80 %.

Forskere vurderer, at under 1 procent af danske drenge og unge mænd er vaccinerede mod virussen.

Mette Søndergaard har valgt at få alle sine drengebørn vaccineret mod HPV. Her er hun fotograferet hjemme med yngste dreng, Gustav. Foto: Michael Bager

- Skræmmende at mange ikke vaccinerer

Mette Søndergaard har fulgt debatten om pigerne, der blev syge efter at have fået hpv-vaccinen. Det er et emne, hun har diskuteret med andre på sit arbejde, hvor hun er sekretær for en øjenlæge. Men selv har hun ikke frygtet bivirkninger. Mette Søndergaard læner sig op ad, at norske og svenske piger ikke i samme grad har oplevet bivirkninger, og at de danske pigers sygdomme kan skyldes andre ting.

- Det er selvfølgelig rigtig synd for de piger, og der er ikke nogen tvivl om, at de er syge. Men jeg synes ikke, der er belæg for ikke at vaccinere på grund af det. Konsekvenserne ved at vælge vaccinen fra kan være langt større og med dødelig udgang. Det er skræmmende, at så mange nu ikke vaccinerer deres piger. Jeg forstår ikke, de tør lade være, siger hun.

Hos Mette Søndergaards egen familie har der været opbakning til hendes valg om at vaccinere sine drenge. Men det er ikke alle hendes venner, der synes, det var en god ide.

- Andre i min vennekreds har spurgt, hvorfor jeg gør det, når det er drenge, og hvordan jeg tør, når der er bivirkninger. Men jeg har altså ikke været i tvivl, siger hun.

Mette Søndergaard har valgt at få alle sine drengebørn vaccineret mod HPV. Her er hun fotograferet hjemme med yngste dreng, Gustav. Foto: Michael Bager

Vacciner for 10.000 kroner

De to ældste sønner er flyttet fra hjemmet i det nordvestlige Odense, men den yngste, 14-årige Gustav, bor stadig hjemme. Han har ikke været nervøs for bivirkninger ved hpv-vaccinen.

- Jeg er glad for, at jeg har fået vaccinen. Den forebygger nogle andre kræftformer, som jeg helst vil undgå. Det er dejligt, jeg ved nogle af dem nu er udelukket, siger han.

Prisen for at vaccinere de tre drenge løb op i knap 10.000 kroner, men fordi familien er medlem af Danmark, har de fået halvdelen af pengene refunderet.

- På den måde synes jeg ikke, det er dyrt for at forebygge livstruende sygdomme, siger Mette Søndergaard, som opfordrer andre forældre til drenge til at træffe samme valg.

- Jeg oplever mange bekendte med børn i den alder, som er i tvivl. Hvis det var alle i en skoleklasse eller i omgangskredsen, der fik vaccinen, var det nemmere. Så kunne man sige til sig selv, at nu gør man det, fordi det gør alle andre også, siger hun.

Mette Søndergaard har valgt at få alle sine drengebørn vaccineret mod HPV. Her er hun fotograferet hjemme med yngste dreng, Gustav. Foto: Michael Bager
Mette Søndergaard har valgt at få alle sine drengebørn vaccineret mod HPV. Her er hun fotograferet hjemme med yngste dreng, Gustav. Foto: Michael Bager
Mette Søndergaard har valgt at få alle sine drengebørn vaccineret mod HPV. Her er hun fotograferet hjemme med yngste dreng, Gustav. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce