Annonce
Assens

Mor bekymret for søn i helhedsafdeling: - Jeg vil gerne have, at han er en del af et fællesskab

Henriette Bakmann fra Aarup har sønnen William i Aarupskolens helhedsafdeling, og hun ønsker, at han snarest muligt kan forsøge at blive en del af den almene skole. Foto: Kim Rune
Da Helhedsskolen rykkede fra Flemløse til Aarup i oktober, flyttede Henriette Bakmanns søn William med. Håbet var, at han med tiden ville blive inkluderet i den almindelige folkeskole, men efter det første skoleår er William og de øvrige elever i specialtilbuddet stadig ikke blevet rystet godt nok sammen med de almene elever, mener moderen.

- Min søn har aldrig gået i en almindelig skole. Men hvorfor kan han ikke få lov at prøve?

Det spørgsmål har Henriette Bakmann fra Aarup angiveligt forsøgt at stille Assens Kommune flere gange, siden hendes søn William på syv år begyndte på Helhedsskolen, der oprindeligt lå i Fremløse. Da byrådet sidste sommer besluttede at lægge skolen sammen med Aarupskolen, var det blandt andet med henblik på at bringe eleverne i specialtilbuddet tættere på de almene elever og øge muligheden for at kunne inkludere dem.

Men ifølge Henriette Bakmann er William stadig adskilt fra de almene elever både i undervisningen og i frikvartererne. Det frustrerer hende, idet hun ikke er sikker på, at det er nødvendigt for ham at være det.

- Da han gik i børnehave, havde han rigtig meget krudt i røven, og vi blev rådet fra, at han skulle i en almindelig folkeskole. Men det, de var bange for dengang, var, at han ikke kunne sidde stille og lære noget, og det har det vist sig, at han godt kan, siger hun.

Henriette Bakmann forklarer, at William ofte giver udtryk for, at opgaverne i matematik og dansk er for lette for ham. Samtidig har han heller ingen psykiatriske diagnoser eller andre konkrete problemer, der, som hun ser det, kan besværliggøre, at han omgås eleverne i den almene skole.

Annonce

Helhedsskolen - et år efter

Sidste sommer var Helhedsskolen i Flemløse under massiv kritik som følge af underbemanding og knappe ressourcer.

I håb om at sikre bedre arbejdsvilkår og færre sygemeldinger besluttede byrådet i Assens Kommune at flytte skolen til Aarupskolen fra oktober.

Det skulle samtidig bringe eleverne i specialtilbuddet tættere på de almene elever og på at kunne blive inkluderet i folkeskolen.

Fyens Stiftstidende har i en ny serie undersøgt, hvordan det er gået en række involverede familier i det første skoleår, siden Helhedsskolen i Flemløse flyttede.

Har lært meget

- William har rykket sig så meget siden børnehaven, men i skolen har han ikke den ro, han har brug for, og jeg ved heller ikke, om han bliver stimuleret nok socialt. Jeg vil bare gerne have, at han har det godt og føler, at han er en del af et fællesskab. Det er jo også sådan noget, han skal lære, forklarer Henriette Bakmann.

Da byrådet i Assens Kommune vedtog at flytte Helhedsskolen fra Flemløse til Aarup sidste sommer, protesterede flere af forældrene mod flytningen. De mente blandt andet, at det ville være for kaotisk for deres børn at blive en del af en almindelig skole, og flere meldte ud, at de i stedet ville lede efter et andet specialtilbud.

Her havde Henriette Bakmann det anderledes. Hun havde allerede to stedbørn, der gik på Aarupskolen, og hun håbede, at flytningen ville føre til, at hendes søn også kunne få lov at forsøge at indgå i den almene undervisning og med tiden blive en del af folkeskolen.

- Det lød, som om, at vi nok skulle finde en løsning, og at det nok skulle blive godt. Jeg troede også, at der ville være lærere inde over, men jeg har heller ikke villet brokke mig for meget, fordi jeg i lang tid i Flemløse heller ikke følte mig lyttet til. Jeg føler mig meget alene med det her, siger hun.

Passer ikke ind

Hun understreger, at hun grundlæggende er tilfreds med helhedsskolen, som den er, og at de pædagoger, der er ansat, gør et godt stykke arbejde for børnene.

- Pædagogerne på skolen er dygtige, og der er ikke noget at sætte en finger på der. Men hvis jeg kunne vælge, havde jeg sagt nej til, at han (William, red.) skulle gå i et specialtilbud, og jeg følte heller ikke, at han passede ind i Flemløse, siger Henriette Bakmann.

Men de fagpersoner, der har vurderet, at han skal være i et specialtilbud, må vel mene, at det er det rigtige for ham?

- Jeg føler lidt, at han bliver skubbet i den retning. Der var for eksempel en dag, hvor han havde kastet en pind efter en. Jeg tænkte, at det kunne da også være sket for nogle af de andre børn ude i skolegården. Men så bliver der råbt alarm, og så skal han undersøges igen, siger Henriette Bakmann.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1994: 47 husmødre fra Vester Hæsinge kørte galt

1994 47 medlemmer af Vester Hæsinge Husmoderforening fik i går formiddag en grim forskrækkelse, da den udflugtsbus, som de var passagerer i, løb løbsk, fordi bussens fører pludselig sank død om bag rattet. Den førerløse bus fortsatte ind på en markvej og væltede om på siden med bagenden hængende ud over en to meter dyb grøft. To passagerer blev lettere kvæstet og kørt til Aabenraa Sygehus, men det kunne være gået langt værre, siger den vagthavende hos Haderslev Politi. Bussen var på vej fra Vester Hæsinge til Møgeltønder, da ulykken skete. De forskrækkede passagerer kunne ikke komme ud af bussen, men måtte vente på assistance fra Falck, der ved hjælp af en stige fik passagerne ud. 1969 - Jeg er helt på det rene med, at det er et spring ud i det uvisse, og ikke mindst derfor er jeg lykkelig for, at teaterchef Kai Wilton er indstillet på, at jeg kommer tilbage, hvis jeg ”brænder fingrene”. Det siger skuespillerinden Lone Helmer, der har fået orlov fra Odense Teater med udgangen af denne sæson for at prøve kræfter med nye opgaver i København. Lone Helmer, der kom til Odense Teater for syv år siden, har været en af teatrets flittigst benyttede skuespillerinder. Hun mener, at det vil være afgørende for hendes videre udvikling, at hun får lejlighed til at arbejde i andre ensembler og med andre instruktører. Der har allerede været bud efter hende fra både tv og filmselskaber. 1944 Opførelsen af de 340 bunkers, som vi skal have i Odense, skrider kun langsomt fremad. Det går ganske godt med støbningen af cementskelletterne, men der er store vanskeligheder med at få inventaret i orden. De sidste dage har arbejdet på de ellers fuldførte dækningsrum ligget stille, fordi der er opstået diskussion om, hvorvidt der skal være fire eller færre elektriske lamper i hvert rum. Driftsbestyrer Westergaard, Randers Elektricitetsværk, har over for Statens Civile Luftværn protesteret mod opsætning af fire lamper, hvilket han hævder er spild af materialer, da man kan nøjes med mindre. Da spørgsmålet er aktuelt for hele landet, vil Elektricitetsværkernes Forening behandle sagen.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Kerteminde

Apoteksejer dropper udbringning: - Vi får 5,49 kroner for at levere en æske medicin

Odense

2000 indviede julefestival i Odense

Annonce