Annonce
Assens

Mor bekymret for søn i helhedsafdeling: - Jeg vil gerne have, at han er en del af et fællesskab

Henriette Bakmann fra Aarup har sønnen William i Aarupskolens helhedsafdeling, og hun ønsker, at han snarest muligt kan forsøge at blive en del af den almene skole. Foto: Kim Rune
Da Helhedsskolen rykkede fra Flemløse til Aarup i oktober, flyttede Henriette Bakmanns søn William med. Håbet var, at han med tiden ville blive inkluderet i den almindelige folkeskole, men efter det første skoleår er William og de øvrige elever i specialtilbuddet stadig ikke blevet rystet godt nok sammen med de almene elever, mener moderen.

- Min søn har aldrig gået i en almindelig skole. Men hvorfor kan han ikke få lov at prøve?

Det spørgsmål har Henriette Bakmann fra Aarup angiveligt forsøgt at stille Assens Kommune flere gange, siden hendes søn William på syv år begyndte på Helhedsskolen, der oprindeligt lå i Fremløse. Da byrådet sidste sommer besluttede at lægge skolen sammen med Aarupskolen, var det blandt andet med henblik på at bringe eleverne i specialtilbuddet tættere på de almene elever og øge muligheden for at kunne inkludere dem.

Men ifølge Henriette Bakmann er William stadig adskilt fra de almene elever både i undervisningen og i frikvartererne. Det frustrerer hende, idet hun ikke er sikker på, at det er nødvendigt for ham at være det.

- Da han gik i børnehave, havde han rigtig meget krudt i røven, og vi blev rådet fra, at han skulle i en almindelig folkeskole. Men det, de var bange for dengang, var, at han ikke kunne sidde stille og lære noget, og det har det vist sig, at han godt kan, siger hun.

Henriette Bakmann forklarer, at William ofte giver udtryk for, at opgaverne i matematik og dansk er for lette for ham. Samtidig har han heller ingen psykiatriske diagnoser eller andre konkrete problemer, der, som hun ser det, kan besværliggøre, at han omgås eleverne i den almene skole.

Annonce

Helhedsskolen - et år efter

Sidste sommer var Helhedsskolen i Flemløse under massiv kritik som følge af underbemanding og knappe ressourcer.

I håb om at sikre bedre arbejdsvilkår og færre sygemeldinger besluttede byrådet i Assens Kommune at flytte skolen til Aarupskolen fra oktober.

Det skulle samtidig bringe eleverne i specialtilbuddet tættere på de almene elever og på at kunne blive inkluderet i folkeskolen.

Fyens Stiftstidende har i en ny serie undersøgt, hvordan det er gået en række involverede familier i det første skoleår, siden Helhedsskolen i Flemløse flyttede.

Har lært meget

- William har rykket sig så meget siden børnehaven, men i skolen har han ikke den ro, han har brug for, og jeg ved heller ikke, om han bliver stimuleret nok socialt. Jeg vil bare gerne have, at han har det godt og føler, at han er en del af et fællesskab. Det er jo også sådan noget, han skal lære, forklarer Henriette Bakmann.

Da byrådet i Assens Kommune vedtog at flytte Helhedsskolen fra Flemløse til Aarup sidste sommer, protesterede flere af forældrene mod flytningen. De mente blandt andet, at det ville være for kaotisk for deres børn at blive en del af en almindelig skole, og flere meldte ud, at de i stedet ville lede efter et andet specialtilbud.

Her havde Henriette Bakmann det anderledes. Hun havde allerede to stedbørn, der gik på Aarupskolen, og hun håbede, at flytningen ville føre til, at hendes søn også kunne få lov at forsøge at indgå i den almene undervisning og med tiden blive en del af folkeskolen.

- Det lød, som om, at vi nok skulle finde en løsning, og at det nok skulle blive godt. Jeg troede også, at der ville være lærere inde over, men jeg har heller ikke villet brokke mig for meget, fordi jeg i lang tid i Flemløse heller ikke følte mig lyttet til. Jeg føler mig meget alene med det her, siger hun.

Passer ikke ind

Hun understreger, at hun grundlæggende er tilfreds med helhedsskolen, som den er, og at de pædagoger, der er ansat, gør et godt stykke arbejde for børnene.

- Pædagogerne på skolen er dygtige, og der er ikke noget at sætte en finger på der. Men hvis jeg kunne vælge, havde jeg sagt nej til, at han (William, red.) skulle gå i et specialtilbud, og jeg følte heller ikke, at han passede ind i Flemløse, siger Henriette Bakmann.

Men de fagpersoner, der har vurderet, at han skal være i et specialtilbud, må vel mene, at det er det rigtige for ham?

- Jeg føler lidt, at han bliver skubbet i den retning. Der var for eksempel en dag, hvor han havde kastet en pind efter en. Jeg tænkte, at det kunne da også være sket for nogle af de andre børn ude i skolegården. Men så bliver der råbt alarm, og så skal han undersøges igen, siger Henriette Bakmann.

Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Følg med live: GOG mod Sønderjyske

Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Odense For abonnenter

Veteranhjem vidste intet om ulovligt tilskud fra fond: - Det er en møgærgerlig situation

Annonce