Annonce
Assens

Mor bekymret for søn i helhedsafdeling: - Jeg vil gerne have, at han er en del af et fællesskab

Henriette Bakmann fra Aarup har sønnen William i Aarupskolens helhedsafdeling, og hun ønsker, at han snarest muligt kan forsøge at blive en del af den almene skole. Foto: Kim Rune
Da Helhedsskolen rykkede fra Flemløse til Aarup i oktober, flyttede Henriette Bakmanns søn William med. Håbet var, at han med tiden ville blive inkluderet i den almindelige folkeskole, men efter det første skoleår er William og de øvrige elever i specialtilbuddet stadig ikke blevet rystet godt nok sammen med de almene elever, mener moderen.

- Min søn har aldrig gået i en almindelig skole. Men hvorfor kan han ikke få lov at prøve?

Det spørgsmål har Henriette Bakmann fra Aarup angiveligt forsøgt at stille Assens Kommune flere gange, siden hendes søn William på syv år begyndte på Helhedsskolen, der oprindeligt lå i Fremløse. Da byrådet sidste sommer besluttede at lægge skolen sammen med Aarupskolen, var det blandt andet med henblik på at bringe eleverne i specialtilbuddet tættere på de almene elever og øge muligheden for at kunne inkludere dem.

Men ifølge Henriette Bakmann er William stadig adskilt fra de almene elever både i undervisningen og i frikvartererne. Det frustrerer hende, idet hun ikke er sikker på, at det er nødvendigt for ham at være det.

- Da han gik i børnehave, havde han rigtig meget krudt i røven, og vi blev rådet fra, at han skulle i en almindelig folkeskole. Men det, de var bange for dengang, var, at han ikke kunne sidde stille og lære noget, og det har det vist sig, at han godt kan, siger hun.

Henriette Bakmann forklarer, at William ofte giver udtryk for, at opgaverne i matematik og dansk er for lette for ham. Samtidig har han heller ingen psykiatriske diagnoser eller andre konkrete problemer, der, som hun ser det, kan besværliggøre, at han omgås eleverne i den almene skole.

Annonce

Helhedsskolen - et år efter

Sidste sommer var Helhedsskolen i Flemløse under massiv kritik som følge af underbemanding og knappe ressourcer.

I håb om at sikre bedre arbejdsvilkår og færre sygemeldinger besluttede byrådet i Assens Kommune at flytte skolen til Aarupskolen fra oktober.

Det skulle samtidig bringe eleverne i specialtilbuddet tættere på de almene elever og på at kunne blive inkluderet i folkeskolen.

Fyens Stiftstidende har i en ny serie undersøgt, hvordan det er gået en række involverede familier i det første skoleår, siden Helhedsskolen i Flemløse flyttede.

Har lært meget

- William har rykket sig så meget siden børnehaven, men i skolen har han ikke den ro, han har brug for, og jeg ved heller ikke, om han bliver stimuleret nok socialt. Jeg vil bare gerne have, at han har det godt og føler, at han er en del af et fællesskab. Det er jo også sådan noget, han skal lære, forklarer Henriette Bakmann.

Da byrådet i Assens Kommune vedtog at flytte Helhedsskolen fra Flemløse til Aarup sidste sommer, protesterede flere af forældrene mod flytningen. De mente blandt andet, at det ville være for kaotisk for deres børn at blive en del af en almindelig skole, og flere meldte ud, at de i stedet ville lede efter et andet specialtilbud.

Her havde Henriette Bakmann det anderledes. Hun havde allerede to stedbørn, der gik på Aarupskolen, og hun håbede, at flytningen ville føre til, at hendes søn også kunne få lov at forsøge at indgå i den almene undervisning og med tiden blive en del af folkeskolen.

- Det lød, som om, at vi nok skulle finde en løsning, og at det nok skulle blive godt. Jeg troede også, at der ville være lærere inde over, men jeg har heller ikke villet brokke mig for meget, fordi jeg i lang tid i Flemløse heller ikke følte mig lyttet til. Jeg føler mig meget alene med det her, siger hun.

Passer ikke ind

Hun understreger, at hun grundlæggende er tilfreds med helhedsskolen, som den er, og at de pædagoger, der er ansat, gør et godt stykke arbejde for børnene.

- Pædagogerne på skolen er dygtige, og der er ikke noget at sætte en finger på der. Men hvis jeg kunne vælge, havde jeg sagt nej til, at han (William, red.) skulle gå i et specialtilbud, og jeg følte heller ikke, at han passede ind i Flemløse, siger Henriette Bakmann.

Men de fagpersoner, der har vurderet, at han skal være i et specialtilbud, må vel mene, at det er det rigtige for ham?

- Jeg føler lidt, at han bliver skubbet i den retning. Der var for eksempel en dag, hvor han havde kastet en pind efter en. Jeg tænkte, at det kunne da også være sket for nogle af de andre børn ude i skolegården. Men så bliver der råbt alarm, og så skal han undersøges igen, siger Henriette Bakmann.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce