Annonce
Faaborg-Midtfyn

Modstandere af AlsFyn-bro: Ubærligt at sydfynsk natur skal ødelægges

Thomas Lundsfryd mener, at det er på tide at få sat en stopper for planerne om en brofindelse fra Fyn til Als. Foto: Bent Warncke
Initiativtagere mener, at brotilhængerne for længe har indtaget scenen og har haft mulighed for at påstå, at folkestemningen er for en bro.

Faaborg-Midtfyn: Alt for længe har tilhængerne af en fast forbindelse mellem Fyn og Als fået lov til at sætte dagsordenen og tegne et billede af, at broen har en bred folkelig opbakning.

Det skal være slut nu, mener en initiativgruppe, som inden længe danner foreningen "Fyn-Alsbro nej tak".

Den 17. marts klokken 19.00 holdes der stiftende generalforsamling - og det foregår på Byskolen i Faaborg.

En af initiativtagerne er Thomas Lundsfryd (40), der bor med sin familie i Svanninge. Han fortæller, at han i lang tid har fulgt med i broprojektet og troet, at det bare var en døgnflue.

- Men nu tænker jeg, at det er tiden at få stoppet dette projekt. Personligt har jeg igennem længere tid følt mig provokeret af den måde, det bliver fremlagt på. Jeg mener, at der bliver tegnet et forkert billede af de effekter, det vil have for Faaborg-Midtfyn Kommune, Faaborg og Horneland. Jeg mener ikke, at AlsFyn-sekretariatet forholder sig til de gener, der er, og den pris vi allesammen skal betale. Jeg vil gerne være med til at italesætte de negative konsekvenser, en motorvej også vil have, siger han.

Annonce
Med en ny transportminister - Benny Engelbrecht (S) valgt Sønderborg - har AlsFyn-sekretariatet og Faaborg-Midtfyn og Sønderborg kommuner fået vind i sejlene. Grafik: Cowi

Uønsket vækst

Der er flere ting, der får bromodtanderne op på barrikaderne nu. Et er, at Danmark har fået en transportminister i Benny Engelbrecht (S), der er valgt i Sønderborg og er fortaler for, at staten skal lave en forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn. Noget andet er en uvildig rapport fra Vejdirektoratet, der er blevet holdt skjult for offentligheden i 10 måneder. Den fortæller blandet andet, at en bro og et vejanlæg vil forårsage uoprettelig skade på naturen, som er vurderet vital for egnens biodiversitet.

Den rapport har en anden af initiativtagerne, Vibeke Næser Schaffalitzky de Muckadell (32), læst. Hun bor ud til Areskov sø og er ikke flyttet til Sydfyn med sin familie for at bo i motorvejskorridor, som hun udtrykker det.

- Mange af os, der er med i den her bevægelse, er unge børnefamilier fra København og Århus, som er flyttet hertil, fordi her er naturskønt, frisk luft og kulturlandskaber. Vi vil gerne bo i en kommune, der går efter vækst, når det gælder naturturisme og andre måder at vækste klimaneutralt på. Kunne vi blive Danmarks bedste sted for naturturister, for outdoorsport, og kan vi blive nogle af de bedste til at opfylde FN's klimamål? Det ville være en positiv udvikling og vækst baseret på en samklang mellem natur og mennesker, siger hun.

Den turismevækst, som en broforbindelse vil kunne give, mener hun ikke er ønskværdig.

- Skal man skære det helt hårdt op, kan det godt være, at en motorvej ville kunne tiltrække et Lalandia. Men det er ikke den form for turisme, vi synes er spændende, siger hun.

Stavnsager siger velkommen

Vibeke Næser Schaffalitzky de Muckadell oprettede i efteråret Facebookgruppen "Foreningen mod Als-Fyn broen", som i dag har 350 følgere.

Hun mener, at modstanden mod en broforbindelsen er større, end den offentlige debat hidtil har afspejlet.

- Grunden til, at folk ikke har reageret før, er jo, at de har tænkt, at en Als-Fyn-bro var så skør en ide, at det aldrig blev til noget. Men med en transportminister (Benny Engelbrecht, red.), der tidligere har været lobbyist for projektet, så bliver det pludselig meget mere seriøst. Jeg tror vores forening har potentiale til at vokse sig stor, siger hun.

Som et af de helt tunge våben i arsenalet har bromodstanderne en analyse af trafikforskeren Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitet, der konkluderer, at en bro mellem Als og Fyn vil være den løsning, der vil løse færrest af regionens infrastruktur-problemer.

- Per Homann Jespersen peger på, at den bedste løsning vil være at udvide den eksisterende forbindelse over Lillebælt, påpeger Vibeke Næser Schaffalitzky de Muckadell.

Borgmester Hans Stavnsager, der jo står i spidsen for FMK's bestræbelser på at skabe landspolitisk klangbund for en Als-Fyn-bro, hilser bromodstandergruppen velkommen. Han ser frem til til at få en modpart, man kan diskutere med og inddrage i fremtidige drøftelser.

- Det er jo helt naturligt, at der er modstand mod broen, det har vi jo oplevet et stykke tid, og så er det jo en god dansk tradition, at man så organiserer sig. Jeg synes kun, det er en fordel, at der nu bliver en repræsentant for nogle af de bekymringer, der er der. For debatten om, hvorvidt dette projekt er bæredygtigt både økonomisk miljømæssigt, synes jeg, det er en fordel, at der nu bliver en organisering på den side også, siger Hans Stavnsager.

Fyens.dk satte torsdag gang i en læserafstemning for eller imod broen. Den viser et pænt flertal for broen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce