Annonce
Indland

Modeuge vil møde tøjbranchen med krav om bæredygtighed

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Copenhagen Fashion Week starter tirsdag og lancerer i år en handlingsplan for bæredygtighed. Planen skal munde ud i en række krav til modevirksomhederne.

I flere år har Copenhagen Fashion Week haft fokus på bæredygtighed, men i denne omgang tager man skridtet videre og lancerer en handlingsplan for årene 2020-2022.

Planen skal munde ud i, at der fra 2023 skal stilles konkrete krav til tøjvirksomhederne til gengæld for deltagelse med shows eller præsentationer under modeugen.

Det fortæller Cecilie Thorsmark, der er direktør for Copenhagen Fashion Week.

- Vi tror på, vi kan bidrage til - ved netop at stille høje bæredygtighedskrav til branchen - at det faktisk bliver danske brands, som kommer i forsædet globalt set, når vi nu skal til at definere en hel ny æra af mode, siger hun.

Cecilie Thorsmark kan ikke gå i detaljer med handlingsplanen eller de kommende krav, men siger, at man går ambitiøst til værks.

Modeindustrien står ifølge FN for 20 procent af verdens spildevand og mere CO2-udledning end flybranchen og shippingbranchen tilsammen.

Problemstillingen er altså presserende. Og spørgsmålet er, hvor meget man kan få modevirksomhederne til at satse på bæredygtighed, når modeugen samtidig er et udstillingsvindue, der skal forbedre omsætning og økonomi.

Den store udfordring består i at finde løsninger, så virksomhederne kan satse på bæredygtighed, uden at det bliver omkostningstungt, siger Else Skjold.

Hun er lektor i design og bæredygtighed hos Kunstakademiets Designskole i København.

Tøjindustrien har længe haltet efter andre brancher, når det kommer til bæredygtighed, mener hun.

- Det handler om at lave færre og bedre varer, som holder så længe som muligt. Det behøver du ikke investere en masse millioner kroner i, siger Else Skjold.

Nogle firmaer går nemlig stadig "i flyverskjul", siger Else Skjold, og dækker sig ind ved for eksempel at opstille en trøje i økologisk bomuld bagest i kollektionen.

- Men det bliver det altså ikke bæredygtigt af.

En rapport fra Greenpeace har konkluderet, at tøj- og skoproduktion på verdensplan forventes at stige med 81 procent frem mod 2030.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce