Annonce
Fødselsdag

Modebranchens godfather<br/>

Den italienske modeskaber Giorgio Armani fylder 85 år 11. juli. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
I over fire årtier har Giorgio Armani stået i spidsen for et af de mest succesfulde modehuse i verden, og han fortsætter, indtil han dør. Torsdag fylder han 85.

Han er italiener med stort "I". Men det var noget så uitaliensk som en tysk folkevogn, der var med til at kickstarte modeskaberen Giorgio Armanis imponerende karriere. Det vender vi tilbage til.

I dag står Giorgio Armani, der torsdag 11. juli bliver 85 år, bag et af verdens største og mest kendte modehuse, og han har tjent en formue på det.

At han skulle være med til at klæde alverdens kendisser og velhavere på, var dog ikke lige til at forudse i Armanis yngre dage.

Han var først et smut forbi medicinstudiet på universitetet i Milano. Men lægedrømmen holdt blot i tre års tid. Så droppede han ud og søgte ind i hæren. Heller ikke her fandt han sin rette hylde.

Tilbage i Milano - Italiens modehovedstad - fik Giorgio Armani job som vinduesdekoratør i et shoppingcenter, og så var kimen til et liv inden for mode lagt.

Armani gik fra vinduet ind i butikkens herreafdeling som indkøber, hvor hans appetit på herremode blev vakt. Og i slutningen af 1960'erne kom Armani til designeren Nino Cerutti, hvor han skulle designe herretøj.

Der skulle en mand ved navn Sergio Galeotti til at overbevise Armani om, at han skulle starte sit eget. Det var her - i en alder af over 40 år - at Armani måtte sælge sin VW Boble for at få råd til kontorplads og tekstiler til sit og Sergio Galeottis nye firma.

Allerede året efter var der Armani-tøj i butikkerne, og i 1979 var han klar med en kollektion til amerikanerne på den anden side af Atlanten.

I dag er der ikke et kontinent uden Armani-butikker, og italienerens imperium rummer alt fra luksushoteller til duftserier.

Giorgio Armani har ofte været først ude. Blandt andet krediteres han for at være manden, der fandt på, at kendisser skulle iklædes designertøj på den røde løber. Og han var den første designer, der stoppede med at bruge tynde modeller med en BMI (body mass index) på under 18.

Giorgio Armani mener, at det er enkelheden i hans design, der har sikret succes.

Han har ingen planer om at gå på pension.

- Så længe jeg er her, er jeg chefen, har han sagt i et interview med magasinet GQ.

Folkevognen solgte han i øvrigt for godt 4000 kroner dengang i 70'erne. Armanis formue er i dag omkring 60 milliarder kroner. /ritzau

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Brug din tid på Balslev

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce