Mit yndlingsted: Slottets smukke skove

Lige for tiden hænger et helt specielt lysegrønt skær over skoven. Det er, mens bladene stadig er bløde, dunede og nærmest gennemsigtige, at bøgen er smukkest. Men det varer ikke længe. En uge måske, så det er om at komme ud i skoven, gå væk fra stierne og lade sig omslutte af det flygtige grønne lys.

Bøgeskovene på Langeland skulle være nogle af landets flotteste. Ved Stengade Strand står et kroget gammelt træ, som kaldes Oehlenschlägers bøg, fordi digteren efter sigende skrev nationalsangen om de brede bøge dér. Men de lysegrønne blade i denne artikel hænger på søjlehøje bøgetræer længere nord på - i skovene omkring slotsbyen Tranekær.

På toppen af en bakke ligger Tranekær Slot med takket gavl, tårn og den karakteristiske røde farve. Herfra har grevers beslutninger gennem historien sat deres præg på Langelands udvikling. Og også på skovene, der har været en vigtig indtjeningskilde for godset. Mængden af rådyr på øen skulle også være grevskabets fortjeneste, og går man ture i skovene ved Tranekær, møder man de hoppende dyr mellem brombærranker, bregner og bøgegrene.

Forårets altoverskyggende attraktion er ugen, hvor bøgen springer ud og maler alt grønt. Med små klatter af hvidtjørn, gule gyvel og anemoner og andre myldrende blomster i skovbunden. Man kan følge forårets udvikling fra dag til dag. Skoven ændrer karakter hele året.

Om sommeren er kronerne tætte over de høje, slanke bøge- og egetræer, som sikkert er dyrket tæt for at få længde på stammerne. Måske bliver de engang til et spisebord eller til varme i din brændeovn. Mellem løvtræerne er der bakker, hvor nedfaldne nåle og kogler ligger og gør skoven tyst og kølig. Ikke en stribe sol finder skovbunden under nåletræerne, der dufter vidunderligt varmt og krydret.

I sensommeren og til efteråret forvandler skoven sig til et spisekammer. Man kan samle kastanjer, plukke brombær, hvis man når det før dyrene, og finde svampe, hvis man ved, hvor man skal lede.

Og om vinteren har vi oplevet hvide landskaber, der giver lyst til at lære at køre med slæde efter trækheste og holde jul som i en Astrid Lindgren-fortælling. Men på det seneste har december-månederne mest bragt storme og konstant regnvejr, der gør skovstierne mudrede og ufarbare. Der er heldigvis længe, til det bliver vinter igen, og man glemmer let, når man går blandt grønne bøgeblade.

I det hele taget glemmer man også sig selv, når man står mellem 130-årige tykke bøge, krogede egetræer, navr-træer, et bælte unge birketræer eller opdager en blomstrende kirsebær eller vildæbler midt i skovbruget. Der er mange opdagelser at gøre, for skovfogederne gennem tiderne har været glade for at blande træsorter og plante kanttræer i skovene, der smyger sig op og ned ad hatbakkerne - det bløde, runde langelandske landskab, der er formet af istiden.

Man kan følge skovstierne, der bliver holdt brede af godsets jægere og flokkene af islandske heste, der bliver redet i skovene, eller man kan forvilde sig ind i skovdybet via en dyreveksel. Der er kilometervis af grønt til en endagstur til Tranekær - og mere end nok til hver dag i året.