Annonce
Debat

Mit digitale åndedræt

Annonce

Synspunkt: Uden at være syg i traditionel forstand var jeg lige på akut gæstevisit på OUH nogle timer i sidste uge - uden min telefon. Også uden tandbørste, trusser, læbestift og andre personlige fornødenheder. Men de var ligegyldige. Mobilen var min navlestreng.

Da jeg var etableret med drop og dræn, piber, slanger, ilt og overvågning, fik jeg brug for lidt adspredelse. For oven i diagnosticeret dårligdom, følger typisk en slem lidelse ved navn forlystelsessyge.


Nu ved jeg, gennem et halvt døgn, hvad der er værre end isolationsfængsel. For der kan beboerne jo læse, se tv, høre musik, podcasts osv. Jeg var i det absolutte intet i mange lange timer. Men mit brokkeri viste sig at virke.


Ville lige ringe privat for at få lidt læsestof, min ipad mm. Men ringe fra hvad? Jeg kunne ikke låne en telefon, for sådan en er jo i mange coronahænder, og det går ikke. En kær sygeplejerske ville gerne ringe for mig, men se om jeg kunne huske nummeret? Det er jo kodet ind for mange år siden.

Hun kunne heller ikke skaffe læsestof, for bøger, blade og aviser er jo også coronakilder. Der var intet tv, og jeg kunne ikke flyttes pga. det faste apparatur. Og hvad kunne jeg så? Brokke mig.

Nu ved jeg, gennem et halvt døgn, hvad der er værre end isolationsfængsel. For der kan beboerne jo læse, se tv, høre musik, podcasts osv. Jeg var i det absolutte intet i mange lange timer. Men mit brokkeri viste sig at virke.

For en medicinstuderende, der skulle rundt til alle akut-patienter med tilbud om at være med i en undersøgelse, blev sendt ind til mig først.

Hun var Guds gave til alle utålmodige, knarvorne gamle koner. Hun præsenterede sit projekt på smukt dansk, selv om hendes første sprog er engelsk. Jeg stillede mig lidt dum an, alene for at holde på hende længst muligt. Jeg havde på det tidspunkt fået at vide, hvor længe jeg minimalt skulle tilbageholdes. Så hvert sekund talte.

Hun var supersød og empatisk, og da hun gik, fik jeg hende til at lade døren stå piv-åben. Det betød, at alle, der gik forbi på gangen, pr. automatik drejede ansigtet i min retning. Fin underholdning.

Efter et par timer kom hun tilbage for at give mig en soduko, hun havde tegnet i sin pause. Selv om jeg spiller wordfeud, carcasonne, quizkamp og alt muligt andet sjovt, har jeg aldrig fået lært lige det spil. Men det har jeg nu, for hun var en glimrende læremester.

Hun er omtrent på alder med mit ældste barnebarn, som også læser medicin. Jeg blev - og er - dybt bevæget.

Denne beretning er skrevet til alle andre i risikogruppen for akut kvababbelse.

Mit budskab er primært at minde mine medmennesker om at huske mobilen, uanset hvad.

Jeg erkender min totale afhængighed.

Annonce
Annonce
GOG

GOG: Storsejr med panderynker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

På kanten af kaninhullet

Fyn

Flere arbejdspladser i sigte: Cannabis-succes åbner døren for flere job - byggeri bliver genoptaget

Odense

V-politiker raser: Udvalg ville ikke tale om Tarup Gl. Præstegaard

Annonce