Annonce
Indland

Mistanke om urent trav: Fynbus strammer kontrolskruen

Det var Odense kommunes kontrolenhed, der startede kontrollen af vognmænd, der kører flekstrafik for Fynbus. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Slut med kontrol via mail. Det offentlige trafikselskab vil nedsætte et kontrolpanel med arbejdsmarkedets parter, som skal mødes en gang i kvartalet og gennemgå sager om vognmænd, der er under mistanke for urent trav

Fynbus skærper endnu engang kontrollen med vognmænd, der kører for det offentlige trafikselskab.

Det sker, når Fynbus nedsætter et kontrolpanel, der skal tjekke, om vognmændene lever op til den arbejdsklausul, som Fynbus indførte i 2015. Den betyder, at alle, der vil køre for Fynbus, skal skrive under på klausulen, som blandt andet forlanger, at chauffører får en ordentlig hyre og har ordentlige arbejdsvilkår.

Annonce

Men det kan jo ikke passe, at de to største ejerkommuner, Odense og Svendborg, som selv har nogle af landets bedste og største kontrolenheder, ikke har en skrap kontrol på det her område, og dem, der udfører kontrollen, skal vide noget om det, de kontrollerer.

Flemming Madsen, Svendborg Kommune, medlem af Fynbus' repræsentantskab

Kontrol af arbejdsklausul

Fynbus er et offentligt trafikselskab, ejet af de fynske kommuner og Region Syddanmark.

Selskabet indførte i 2015 en arbejdsklausul.

Klausulen pålægger vognmænd at give sine medarbejdere ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Kontrollen af vognmænd foregår i dag ved, at arbejdsmarkedets parter får tilsendt materiale i anonymiseret form.

Parternes tilbagemelding sker via mail, men der er ingen tilbagemelding på kontrollen.

Oplægget til et kontrolpanel i Fynbus er:

Kontrolpanelet skal mødes en gang i kvartalet - fysisk.

Vognmænd, hvis sager gennemgås, bliver ikke anonymiseret, men chaufførernes identitet bliver.

Arbejdsmarkedets parter skal underskrive en fortroligheds-erklæring, der sikrer tavshedspligt.

Der er lagt op til, at følgende parter er repræsenteret i panelet:

ATAX - arbejdsgiver for taxibranchen, 3F, Kristelig Arbejdsgiverforening og Det Faglige Hus.

Panelet kan ikke beslutte, hvad der skal ske med vognmanden, men lave en indstilling til Fynbus.

- Vi vil ikke have brodne kar, og nu laver vi et system, som vi håber, er endnu mere effektivt end det, vi har i forvejen, siger Morten Andersen (th), borgmester i Nordfyns kommune og formand for Fynbus-bestyrelsen. Arkivfoto: Robert Wengler

Fysisk møde

Det nye kontrolpanel skal bestå af arbejdsmarkedets parter, der også indgår i en kontrolfunktion i dag, men aldrig mødes ansigt til ansigt. De får i stedet tilsendt anonymiseret materiale og giver Fynbus tilbagemeldinger via mail. Den proces er ifølge Fynbus både langtrukken og uden opfølgning til kontroldeltagerne, og fremover skal et kontrolpanel mødes fysisk og gennemgå vognmænd, som af den ene eller anden grund havner i søgelyset.

- Vores kontrolfunktion har fungeret, men man kan stille spørgsmålstegn ved, om vi er effektive nok, og om vi fanger det, der er behov for. Det ved vi reelt ikke, men vi vil ikke have brodne kar, og nu prøver vi at lave et mere fintmasket system, og vores forventning er, at det er mere effektivt, siger Morten Andersen (V), formand for Fynbus-bestyrelsen og borgmester i Nordfyns Kommune.

Lyssky elementer

I Odense og Svendborg - de to største ejerkommuner i Fynbus - er der tilfredshed med det nye tiltag.

- For nogle år siden var kontrol i Fynbus nærmest ikke-eksisterende, men nu bliver den hele tiden skrappere og skrappere, og det er også nødvendigt, siger Anders W. Berthelsen (S), Odense Kommunes repræsentant i bestyrelsen.

- Vi kan jo se, at der er lyssky elementer, som hele tiden er dygtige til at finde smuthuller. Det nyeste er, at virksomheder betragter sig selv som paraplyorganisationer for andre, der er selvstændigt erhvervsdrivende. Det er en gråzone, som vi også skal have fokus på og se, om vi kan få gjort noget ved, mener Berthelsen.

Det er Flemming Madsen (S), repræsentantskabsmedlem for Svendborg Kommune, meget enig med sin partifælle i. Han har tidligere arbejdet for 3F, er nu pensioneret, men synes, der kan og skal gøres meget for at få ryddet ud i alt, hvad der emmer af urent trav.

- Jeg så helst, at Fynbus tilsluttede sig den kontrolfunktion, som Odense Kommune har, for den er virkelig god, men det kan vi desværre ikke. Men det kan jo ikke passe, at de to største ejerkommuner, Odense og Svendborg, som selv har nogle af landets bedste og største kontrolenheder, ikke har en skrap kontrol på det her område, og dem, der udfører kontrollen, skal vide noget om det, de kontrollerer, lyder det fra Madsen og understreger, at han ikke ved, om der er sluppet snydere gennem den nuværende kontrol.

- Men jeg har forstået, at man i dag har et system, så en sag i f.eks. Kristelig Arbejdsgiverforening sendes til kontrol i Kristelig Arbejdsgiverforening. Det er det da at sætte ræven til at vogte gæs - og derfor er det vigtigt, at alle parter sidder med ved bordet.

Papir duer ikke

Fagforeningen 3F er en af de parter, der får plads i kontrolpanelet, og Jens Mathiesen, formand for 3F Transport i Odense, glæder sig til, at det ser dagens lys.

- Det er vigtigt, at man mødes fysisk. Det der med, at man får tilsendt noget papir, det duer ikke, og det tager også al for lang tid. Alle har en interesse i, at reglerne bliver overholdt, og stod det til mig, så skulle Fynbus kunne ophæve en kontrakt med en vognmand, der ikke har rettet ind inden for to gange 14 dage. Sådan en burde man kunne ophæve en kontrakt med i løbet af fem dage, siger Jens Mathiesen.

Kontrolpanelet var på Fynbus' seneste bestyrelsesmøde og skal på endnu engang, inden det endeligt vedtages.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce