Annonce
Odense

Advarsel nåede ikke ud til alle beboere: Mistanke om colibakterier i drikkevandet

Vandcenter Syd og Odense Kommune forsøger at informere bredt om mistanken om colibakterier i drikkevandet og kogeanbefalingen i det berørte område. Arkivfoto:
Ikke alle får direkte besked, når der opstår mistanke om forurenet drikkevand, som der siden onsdag har været i området omkring Zoo og OUH i Odense. Vandcenter Syd informerer via direkte sms-er, sociale medier, pressen og Odense Kommune, der har kontakt til mange borgere.

Det var ikke alle 1644 beboere i området omkring OUH og Odense Zoo, der fik direkte besked onsdag, da der opstod mistanke om colibakterier i drikkevandet. Onsdag sendte Vandcenter Syd en meddelelse ud om, at man anbefalede beboerne at koge drikkevandet på grund af mistanken.

Vandcenter Syd og Odense Kommune informerede bredt via sms til de borgere, der er tilmeldt centrets sms-tjeneste, via kommunen, der også har en sms-tjeneste og som har direkte kontakt til daginstitutioner, ældre beboere og eventuelt socialt udsatte i området. Resten håber Vandcenter Syd og kommunen får beskeden via de sociale medier, pressen, familie, bekendte og naboer.

Sognepræst Susanne Holst, der bor på en af de berørte adresser er en af de beboere, der intet anede, før hun blev ringet op af en bekendt og fik besked.

- Jeg har ikke været hjemme og er heller ikke tilmeldt sms-beskeder fra hverken Vandcentret eller kommunen, så jeg viste ikke noget. Jeg mødte en beboer i min opgang, som havde været ude og hente vand, og de var heldigvis ikke blevet syge. Heldigvis har jeg ikke nået at drikke af vandet, siger Susanne Holst, der håber, at Vandcenter Syd og Odense Kommune har et beredskab klart, hvis mistanken bliver til vished.

- Jeg tænker, de skal have et beredskab klart til en anden gang. Det kan jo gå grueligt galt især for ældre og svage borgere, bemærker hun.

Hos Vandcenter Syd har man gjort sig nøje overvejelser om, hvordan man bedst når de berørte borgere, fortæller Marianne Bjerrum Lai, der er områdechef i Vandcenter Syd.

- Vi overvejer selvfølgelig, hvordan vi bedst får budskabet ud i tæt samarbejde med Odense Kommunes forvaltninger, der har kontakt til mange borgere både ude i hjemmene og på daginstitutioner og den salgs. Vi overvejede at omdele noget skriftligt i postkasserne, men vi kom frem til, at det ikke nødvendigvis går hurtigere. En vigtig kanal er også de sociale medier. Vi har lagt pressemeddelelsen og adresselisten ud på både Odense Kommunes Facebookside og vores egen Facebookside. Her kan vi se, at beskeden og adresselisten bliver delt. Vi opfordrer også til at naboer giver hinanden besked, siger hun.

I løbet af i dag, torsdag, får Vandcenter Syd endeligt svar på om, der blot er tale om en mistanke eller om der er colibakterier i drikkevandet.

Var der kun tale om en mistanke bliver den information givet videre på samme måde, som beskeden i går, men er der tale om forurenet vand, er det en ny situation, siger Marianne Bjerrum Lai.

- Så sætter vi en helt ny beredskabsplan i gang, siger Marianne Bjerrum Lai.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce