Annonce
Sydfyn

Mistanke: Langeland snydes for tilskud til nedsatte færgetakster

Lise Thillemann Sørensen fra Sammenslutningen af Danske Småøer mener, at Langeland Kommune er blevet snydt for nogle penge. Foto: Anna Stærbo
Der er ydet for lidt i kompensation for det såkaldte landevejsprincip - sagen rejses over for minister.

STRYNØ: Langeland Kommune får lidt i kompensation for det såkaldte landevejsprincip, der kort fortalt økonomisk skal sidestille beboere på småøer med folk på fastlandet eller brofaste øer, når det gælder transport. Det må derfor ikke være dyrere at tage færgen end tilsvarende kørsel på vej.

Det er i Sammenslutningen af Danske Småøer, at man har den klare fornemmelse af, at Langeland Kommune ikke kompenseres fuldt ud. Denne problematik vil blive rejst, når repræsentanter fra denne sammenslutning fredag mødes med social- og indenrigsminister Astrid Krag (S). Det foregår på Fejø ved Lolland.

Formodningen om, at der falder færre penge af til Langeland Kommune, end hvad ø-sammenslutningen mener, bunder i taksterne. Det nævnte sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen fra Sammenslutningen af Danske Småøer over for kommunalbestyrelsen, der mandag holdt sit årlige møde på Strynø.

Ifølge landevejsprincippet kan kommuner selv vælge 46 uger om året, hvor der er nedsatte takster på deres færgeforbindelser.

Folk med bopæl på Styrnø kan i øvrigt komme gratis med færgen, hvis de er fodgængere. Det har de og beboere på andre småøer kunnet i efterhånden mange år.

Og dem, der har bopæl i den øvrige del af Langeland Kommune, slipper billigere end folk fra landets øvrige kommuner på grund af landevejsprincippet.

Annonce
Sammenslutningen af Småøer vil sikre, at alle kommuner, der har færger til øerne, får den rette kompensation. I første omgang taler sammenslutningen med ministeren. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen.

Fejl i opgørelse

Når kompensationen til kommunen skal udregnes, er der mange faktorer i spil.

Ifølge udregninger efter afstanden burde en returbillet for folk, som hverken bor på Strynø eller det øvrige Langeland, ligge på cirka 42 kroner, nævnte Lise Thillemann Sørensen over for kommunalbestyrelsen. I dag ligger prisen på 60 kroner uden for højsæsonen.

Tilsvarende koster en bil 150 kroner. Det burde være omkring 61 kroner, ifølge landevejsprincippet.

Lise Thillemann Sørensen er i tæt samarbejde med Langeland Kommune om at få præcise udregninger for, hvad Langeland går glip af i kompensation, så ø-sammenslutningen har nogle økonomiske argumenter over for ministeren.

Men det kan man ikke nå i denne omgang, påpeger teknisk chef Rikke Fink fra Langeland Kommune.

- Desværre har vi konstateret fejl i nogle af de tal, vi trækker ud fra det eksterne billletsystem, kommunen anvender til Strynøfærgen. De stemmer i nogle tilfælde ikke overens med de tal, vi reelt kan konstatere. Det gælder særligt for den del, der har med erhvervskunder at gøre, og hvor der ydes kredit, oplyser Rikke Fink og fortsætter:

- Vi er ved at få udredt det hele, men økonomiafdelingen er meget presset i denne tid, hvor man er ved at gennemgå konsekvenserne af økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. Så jeg kan simpelthen ikke give et bud på, hvordan det reelt ser ud.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce