x
Annonce
Udland

Mistænkt ændrer mening og erklærer sig skyldig i moskémassakre

Pool/Reuters
Brenton Tarrant har indtil nu nægtet sig skyldig i drab på 51 muslimer i New Zealand sidste år.

Australske Brenton Tarrant, der mistænkes for at stå bag et angreb mod to moskéer i Christchurch i New Zealand sidste år, erklærer sig nu skyldig i alle anklagepunkter.

Det siger han under et retsmøde torsdag morgen lokal tid i Christchurch, skriver avisen The New Zealand Herald.

Under retsmødet er Brenton Tarrant med via et videolink fra et højsikret fængsel i Auckland, hvor han sidder varetægtsfængslet.

Her erklærer han sig skyldig i samtlige 51 anklager om drab.

Den 29-årige Tarrant har hidtil nægtet sig skyldig i moskéangrebet, der den 15. marts 2019 kostede 51 muslimer livet i to moskéer i Christchurch.

Den højreradikale australier er tiltalt for at have dræbt 51 personer og for at have forsøgt at dræbe yderligere 40. Derudover er han tiltalt for at have overtrådt New Zealands terrorlovgivning.

Maksimumsstraffen for sådanne handlinger er livsvarigt fængsel, skriver nyhedsbureauet AP.

New Zealand indførte særlige terrorlove i 2002.

Syv mennesker blev dræbt i Linwood-moskéen, da den mistænkte gerningsmand åbnede ild mod bedende muslimer, inden en 48-årig mand bevæbnet med en tom pistol formåede at skræmme ham væk.

Gerningsmanden optog en 17 minutter lang video, der blev sendt direkte på Facebook og viste mænd, kvinder og børn, der blev skudt på klos hold under fredagsbønnen.

Kort før angrebet havde Brenton Tarrant offentliggjort et 74 sider langt manifest, hvori han beskrev sine højreekstremistiske synspunkter.

Tarrant betegner sig selv som en "almindelig hvid mand" inspireret af Norges massemorder Anders Behring Breivik.

Hisham Alzarzour er en af de overlevende efter angrebet i Christchurch sidste år. Han blev skudt flere gange af Brenton Tarrant.

- Det er godt, at han har erklæret sig skyldig, siger han til The New Zealand Herald.

Retssagen mod Brenton Tarrant var planlagt til at begynde til maj. Der var afsat seks uger til sagen. Men nu hvor Tarrant har indrømmet sine ugerninger, bliver det ikke længere nødvendigt.

- Det er godt, at der ikke skal være nogen retssag, siger Hisham Alzarzour.

Det er en lettelse for mange mennesker, at Brenton Tarrant har erklæret sig skyldig i samtlige 92 anklagepunkter.

Det siger New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, i en erklæring torsdag.

- Indrømmelsen i dag vil være en lettelse for mange mennesker, hvis liv blev lagt i ruiner, af det der skete den 15. marts, udtaler hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce