Annonce
Sydfyn

Missionen er at gøre folk klogere: Folkeuniversitetet Langeland genstarter

Tre af de fire bestyrelsesmedlemmer i Lone Nordals have. Fre ventre Gert Ludwigs Rosing, Pia Just og Lone Nordal. Foto: Catrine Madelaire
Folkeuniversitet Langeland har eksisteret i 31 år og har været ved at blive nedlagt. Nu har en ny bestyrelse genstartet initiativet, der skal gøre folk klogere.

LANGELAND OG STRYNØ: Folkeuniversitetet Langeland har svært ved at løbe rundt økonomisk, og der skal lægges et gedigent stykke arbejde i at skabe opmærksomhed om universitetets foredrag. Alligevel er det hele arbejdet værd, mener en håndfuld ildsjæle, der er trådt til for at løfte initiativet og give det et boost.

- Folkeuniversitetet Langeland var tæt på at blive nedlagt. Vi tænkte, at det kan simpelthen ikke passe, for her er mange mennesker, der interesserer sig for foredrag og relevante emner. Derfor gik vi sammen for at få gang i folkeuniversitetet igen, siger Gert Ludwigs Rosing.

Han udgør sammen med Kirsten Havemann, Pia Just og Lone Nordal Petersen den nuværende bestyrelse. Alle fire bor på Langeland.

Helt ny er bestyrelsen ikke, for Lone Lone Nordal, der er pensioneret folkeskolelærer, var for 31 år siden med til at starte Folkeuniversitetet Langeland.

Annonce
- Folk skal have mulighed for at kvalificere sine egne tanker. Det bidrager folkeuniversitetet til, og derfor er det så vigtigt, at det fortsætter med at eksistere.
Gert Ludwigs Rosing, medlem af bestyrelsen.

Sejt træk

Folkeuniversitetet er en del af Folkeoplysningsloven og har et tæt samarbejde med universiteterne og landets forskere om at gøre forskning tilgængelige for et bredt publikum.

Syddansk Universitet betaler en tredjedel af udgifterne til foredragsholderen, mens de øvrige udgifter skal dækkes via entrebilletter. Det svarer til 1635 kroner for hvert foredrag, som skal betales via entreen.

- Det kniber med at få det til at balancere økonomisk, men vi håber på, at kendskabet til vores foredrag bliver større, så der med tiden kommer flere til arrangementerne og dermed flere entreindtægter, siger Pia Just.

Hun fortæller, at bestyrelsen også arrangerer foredrag på opfordring fra blandt andet foreninger.

- Alle foreninger kan henvende sig til os, hvis de ønsker et foredrag. Vi hjælper med at få relevante oplægsholdere ud til et arrangement og sørge for det praktiske, siger Pia Just.

Lokalt og relevant

Bestyrelsen understreger, at foredragene er apolitiske med vægt på viden og forskning. Gert Ludwigs Rosing sætter ord på det, der driver ham og bestyrelsen.

- Jeg har et behov for at medvirke til at formidle troværdig viden, der både er aktuel og vedkommende for vores befolkning. Det er vigtigt i en tid, hvor det myldrer med fake news, at der er et forum, der bestræber sig på at formidle noget, der er så sandt, som det kan blive. Den fane har vi tænkt os at holde rigtig højt. Den går vi ikke på kompromis med, siger Gert Ludwigs Rosing.

Og så er det vigtigt for bestyrelsen, at foredragene er aktuelle og relevante for lokalområdet.

- Vi arrangerer foredrag, der er aktuelle og relaterer til det, er foregår i lokalområdet. Vi har blandt andet haft en arkitekt til at fortælle om byudvikling, da debatten om Rudkøbing Bymidte var på sit højeste med forslaget om at rive et af husene i Østergade ned, siger Pia Just.

Nogle af de seneste foredrag har handlet om høretab, klimaet og håndtering af sorg. Foredragene sker i det gamle rådhus på Torvet. Rådhuset drives i dag af kirken. Man kan følge Folkeuniversitet Langelands aktiviteter på Facebook.

Folkeuniversitetet Langeland

Folkeuniversitetet Langeland blev stiftet for 31 år siden i april 1988 med en bestyrelse på seks personer - to fra hver af de daværende tre langelandske kommuner. Den nuværende formand var blandt initiativtagerne dengang.

Folkeuniversitetets kurser og foredrag er for alle, der har lyst og interesse. Alle kan følge med og lære noget. Der er ingen adgangskrav eller eksaminer.

Folkeuniversitetet vil gerne samarbejde med foreninger om at arrangere foredrag eller kurser. Foreninger kan få refunderet en del af betalingen til oplægsholderen samt betaling af transport og overnatning.

Om bestyrelsen

Pia Just har tidligere været praktiserende læge samt speciallæge i psykiatri. Derudover er hun psykoterapeut.

Gert Ludwigs Rosing har en baggrund som lærer, men har gennem årene haft forskellige jobs som blandt andet skoleinspektør, konsulent i Kommunernes Landsforening og forstander for Kommunikationscentret Region Hovedstaden.

Kirsten Havemann har en baggrund som læge. I mere end 25 år har hun arbejdet som bistands-arbejder i alle verdensdele, har arbejdet i Verdensbanken og har skrevet en Ph.d. om borgerinddragelse. Hun er desuden landsformand for Patientforeningen.

Lone Nordal er har tidligere arbejdet som lærer og leder. I dag er hun blandt andet korleder og organist.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce