Annonce
Debat

Missing news skåner økologi og snyder forbrugerne

Øko: ”Hvis man vil undgå pesticidrester, skal man spise økologisk”, hedder det i en udtalelse fra DTU Fødevareinstituttet, jf. avisen Danmark 3. maj. Hvordan harmonerer det med, at danske økologer bruger cirka 50 sprøjtemidler, eller gifte, som Økologisk Landsforening siger? Er det fordi noget af øko-sprøjteriet er udvundet af planter som chrysantemum og bacillus thuringensis? Gør det midlerne ”naturlige”? Rød fluesvamp er også naturlig – og hundegiftig, akkurat som nævnte midler er giftige. Det er jo derfor, økologerne bruger dem!

Disse midler er aldrig fundet i øko-varer, lyder svaret. Næh, for der analyseres ikke for dem! Ved at sætte kikkerten for det blinde øje gøres økologi ”ren og naturlig”. Dog ingen regel uden undtagelse: Insektmidlet spinosad er fundet i økovarer. Det er, så vidt vides, den eneste øko”gift”, danske myndigheder leder efter. De andre 50, også de mere skrappe, går fri! Er årsagen, at det er blasfemi at stille spørgsmål ved religiøse sandheder?

Når det er sagt, så tak til DTU for udsagnet om, at forbrugerne trygt kan spise 600 gram frugt og grønt dagligt – og både konventionelt og økologisk. De ”gift”mængder, der lejlighedsvis findes, er mikroskopiske og udgør ingen sundhedsrisiko. Tak også for påpegningen af, at både dansk øko og konventionel produktion er renere end øko-import. I andre EU-lande er der flere end 100 midler på øko-sprøjtelisten, i Italien hele 576, heraf 160 med indhold af kobber. Men i Danmark analyseres kun for spinosad! ”Pesticidsfri øko” er fake news.

Hvorfor kræver minister Ellemann ikke, at både Fødevarestyrelsen, DTU, Økologisk Landsforening, DN og andre holder op med at fremhæve økologi på bekostning af bæredygtig, konventionel produktion? Alternativt kunne Alternativet og det øvrige folketing kræve ren økologi – altså forbyde økologernes ”giftsprøjtning” som betingelse for brug af det røde Ø-mærke. Stil samme krav til importvarer.

Grænsen for indhold af trafikudledte potentielt kræftfremkaldende tjærestoffer i overfladejord i vore byer er 40.000 gange større end det tilladte pesticid-restindhold i grundvand. I vand gælder en grænse på én tusindedel af faregrænsen. Det hænder, en boring ud fra denne grænse lukkes pga fortidens synder. Giftgrænsen for byjord, hvor børn leger, blev i 2006 hævet fra 15.000 til 40.000 gange vandgrænsen. Problemet er især slid fra dæk og asfalt, så elbiler gør ingen forskel. Vi véd også, at økologi yder for lidt og derfor beslaglægger for megen jord med unødig CO2-udledning til følge. Hvorfor trækker sådanne forhold ikke overskrifter i hovedstadsaviserne? Hvor er radio og TV?

Alle taler om fake news. Når det gælder mediebehandlingen af fødevaresikkerhed, miljø og forurening samt klima, rækker det ikke. Missing news er et endnu større problem. Spredning af fake news er at lyve. De ansvarlige for missing news er manipulatorer.

Annonce
Jørgen Lund Christiansen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce