Annonce
Udland

Ministre: Intern grænsekontrol i EU bør høre fortiden til

Østrig vil forlænge kontrol ved grænsen til Ungarn og Slovakiet. Ministre til møde i EU er imod kontrollen.

Det er ikke fremsynet, og det udfordrer den vigtige frie bevægelighed i EU, at Østrig vil forlænge grænsekontrollen ved Ungarn og Slovakiet.

Sådan lyder budskabet fra ministre og EU's kommissær for migration på vej ind til fredagens møder i Luxembourg, hvor medlemslandene skal diskutere asyl og migration i EU.

- Jeg håber, at vi ikke i fremtiden vil have denne form for grænsekontrol. Jeg håber ikke, at Schengen-samarbejdet og den frie bevægelighed hører fortiden til. Men vi får at se, siger Hollands minister for migration, Mark Harbers.

Danmarks midlertidige grænsekontrol udløber 11. november. En orientering om forlængelse skal ske senest fire uger før den dato.

Derfor skal EU-Kommissionen senest 14. oktober have besked fra den danske regering, hvis kontrollen skal videreføres i overensstemmelse med reglerne.

Mark Harbers understreger i lighed med Portugals indenrigsminister, Eduardo Cabrita, at medlemslandene selvfølgelig selv skal vurdere deres egen situation.

Ifølge Eduardo Cabrita er Portugal stor fortaler for fri bevægelighed rundt i Europa.

- Den frie bevægelighed er en af de vigtigste friheder. Den er nutiden og fremtiden for Europa, siger Cabrita.

EU's kommissær for migration, Dimitris Avramopoulos, er stærkt imod grænsekontrol inden for EU.

- Jeg kan forstå, at nogle lande har bekymringer. Men vi kan ikke fortsætte med grænsekontrol i fremtiden. Vi skal holde Schengen-samarbejdet i live. EU's borgere skal frit kunne rejse rundt i Europa, siger han.

Europa skal ikke genopleve fortiden, lyder hans budskab.

Grænsekontrol bliver imidlertid formentlig ikke det store omdrejningspunkt til fredagens møder i Luxembourg. Programmet byder på en lang dagsorden, hvor flere aspekter af migration og asyl skal diskuteres.

Mødet skal være med til at udpege retningen for næste uges topmøde i EU mellem stats- og regeringscheferne, hvor migration også er på programmet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce