Annonce
Fyn

Ministeren, skuespilleren og romkuglekongen om deres første gang i avisen: - Det var jo bare mig, der lavede nogle hjemmevideoer

Øverst fra venstre: Rasmus Brohave (youtuber), Peter Rahbæk Juel (borgmester), Trine Bramsen (minister). Nederst fra venstre: Torben Iversen (skuespiller), Ritt Bjerregaard (fhv. minister) og Mai Mercado (folketingspolitiker). Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix, Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix, Katrine Becher Damkjær, Birgitte Carol Heiberg, Ida Marie Kristensen, Michael Bager
Ministeren blev sammenlignet med sit store idol, borgmesteren gav fadøl og youtuberen blev pludselig kendt af "de voksne". 16 markante personer fortæller om første gang, de var i avisen.

Minister for transport og ligestilling, Trine Bramsen, blev sammenlignet med sit politiske idol. Borgmester Kasper Ejsing Olesen red på en Kompan-hest på legepladsen. Torben Iversen var en relativt ukendt skuespiller ved Nyborg Voldspil.

Fyens.dk har i anledning af Fyens Stiftstidendes 250 års jubilæum spurgt 16 markante personligheder, som har været i avisen utallige gange siden, om de kan huske den første gang, deres navn ramte spalterne i Fyens Stiftstidende.

1 Trine Bramsen (S), transport- og ligestillingsminister

Transportminister og minister for ligestilling, Trine Bramsen (S), blev ved sin debut i Fyens Stiftstidendes spalter sammenlignet med sit idol. Foto: Michael Bager

Hun kan blive den nye Lotte. Sådan lød overskriften på den allerførste artikel, som Fyens Stiftstidende bragte om minister og folketingsmedlem Trine Bramsen 2. november 2008. Artiklen handlede om, at den dengang 27-årrige socialdemokrat var på vej til at blive partiets nye kandidat til folketingsvalget i Odense Vest-kredsen.

For Trine Bramsen var den en særlig oplevelse at se sit navn og billede i avisen for første gang, og hun husker godt, hvordan det føltes.

- Det var helt vildt, og det at blive sammenlignet med Lotte Bundsgaard, som var mit store idol på det tidspunkt, det var virkelig, virkelig stort, siger Trine Bramsen.

Hun var dengang meget glad for sammenligningen, men artiklen markerede også overgangen til en ny verden.

- Det var første gang, at der var nogen, der skrev om mit officielle politiske virke, og derfor blev det også på en eller anden måde alvor, og der kom et andet pres på, siger hun.

Tanken om en dag at blive minister virkede dog langt væk på det tidspunkt.

- Samtidig tænkte jeg, nu skal jeg bare lige i Folketinget. Jeg bliver jo aldrig minister. Der er i hvert fald lang vej, siger hun.

Selvom hun nu er vant til at komme i medierne, så har det stadig er særlig betydning for hende at komme i Fyens Stiftstidende.

- Samtlige af alle artikler, der er skrevet i Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende ligger hjemme ved mine forældre. De har klippet alt ud og gemt det i kasser, siger hun.

Den første artikel viser dog også, at ingen er ufejlbarlige.

- Jeg kan også huske, at der stod i artiklen, at jeg oprindeligt kom fra Tåsinge, men jeg er jo fra Thurø. Det viser jo, at selv avisen kan en gang imellem tage fejl, siger hun med et grin.

2 Kenneth Muhs (V), borgmester i Nyborg Kommune

Venstreborgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune. Foto: Johnny Anthon Wichmann

Den første gang Nyborg Kommunes borgmester Kenneth Muhs var i avisen, var da han blev valgt til byrådet i den daværende Ørbæk Kommune i 2001. Det var en noget speciel oplevelse, for der var stemmelighed mellem ham selv og én af hans partifæller. Derfor skulle der trækkes lod om, hvem der fik pladsen i byrådssalen.

De to unge Venstre-kandidater Claus Bisgaard Larsen og Kenneth Muhs havde begge fået 42 personlige stemmer, og derfor skulle der lodtrækning til for at afgøre, hvem der skulle have den 15. og sidste plads i kommunalbestyrelsen. Kenneth Muhs husker, at han egentlig havde fået én stemme mere end sin partifælle, men stemmen blevet kendt ugyldig, og derfor skulle der være lodtrækning.

Lodtrækningen fandt sted i byrådssalen, og det var viceborgmester Peder Hansen, der skulle trække et af de to navne op af en stor porcelænsvase. Den fynske presse var naturligvis til stede for at dække seancen. Op af vasen kom en seddel med Kenneth Muhs’ navn på.

- Det var en noget speciel oplevelse, for vi stod jo begge to og gerne ville ind. Vi kendte jo hinanden godt, for vi var fra samme parti, siger Kenneth Muhs.

Det fremgår dog af Fyens Stiftstidende artikel om lodtrækningen, at den slagne kandidat tog afgørelsen med et smil og ønskede vinderen tillykke.

3 Johannes Lundsfryd (S), borgmester i Middelfart Kommune

Johannes Lundsfryd (S), borgmester i Middelfart Kommune. Foto: Michael Bager

Når man er ung politiker, så gør man meget for at tiltrække både mediernes og de unge vælgeres opmærksomhed. Det gjorde Johannes Lundsfryd også, da han i 2007 stillede op til folketingsvalget.

Sammen med Per Kristensen fra Venstre bød den nuværende borgmester i Middelfart de unge på bordfodbold, karaoke og 50 liter gratis fadøl på Discotek Palæet i Faaborg. Det fangede avisens interesse, og det resulterede i en omtale før arrangementet og en reportage fra det alternative vælgermøde.

- Det var lidt i den sjove ende. Tit, når det er valgkamp, så er det i de sjove og skæve historier, at man kan få lov til at få lidt omtale, siger Johannes Lundsfryd.

Der var to formål med arrangementet. Det ene var at få de unge vælgere i tale, og det andet var at få mediernes opmærksomhed. Begge dele lykkedes, og derfor var det en succes.

- Det er altid en udfordring med unge vælgere. Mens de bor hjemme, så hjælper mor og far dem med at huske, at det er vigtigt at få stemt, men særligt lige når de er flyttet hjemmefra, så er det en udfordring at få dem til at stemme, siger han.

Johannes Lundsfryd husker, at han var lidt nervøs for, hvordan arrangementet ville blive udlagt i avisen.

- Man kan lave 1.000 vinkler på de forskellige aktiviteter. Derfor er man altid lidt spændt på, hvad der kommer ud af det, når man sidder i den anden ende, siger han.

I det her tilfælde følte han dog, at han fik en fair behandling af avisen, og det mener han i øvrigt også, at han generelt får.

4 Ritt Bjerregaard, fhv. minister og overborgmester

Ritt Bjerregaard. Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Ritt Bjerregaard er kendt som den markante unge og kvindelige undervisningsminister på Anker Jørgensen ministerhold i 1970’erne og senere EU-kommissær og overborgmester i København. Nogle husker hende nok også som byrådsmedlem i Odense, hvor hun blev valgt ind i 1970.

Det første møde med den fynske presse handlede dog ikke om politik, men derimod om hendes forfatterskab. Ritt Bjerregaard flyttede til Odense med sin mand i 1966, da han havde fået en stilling på det dengang nyoprettede Syddansk Universitet. Ritt Bjerregaard selv, der er uddannet folkeskolelærer, fik samtidig en stilling på Skt. Klemensskolen.

Lige inden det havde hun skrevet nogle bøger til børnehaveklassen og 1. klasse, som hed Før Dansk og Før Regning. I den anledning lagde Fyens Stiftstidende vejen forbi til en snak med den unge lærerinde om bøgerne.

- Det var en absolut positiv oplevelse. Det var en sød og flink journalist, og det gav en del reaktioner, for dengang orienterede folk sig i aviser. Det var jo før, vi havde sociale medier, siger Ritt Bjerregaard.

Nogle år senere stillede hun op til byrådet i Odense i 1970.

- Der havde jeg også glæde af avisen, for når jeg var ude at holde møder, så var det næsten kun mænd, og derfor var det altid mig, der kom med på billederne i avisen, siger hun.

Den pensionerede toppolitiker har stadig et særligt forhold til Fyns største avis.

- Jeg holder ikke Fyens Stiftstidende, men når jeg er i mit sommerhus i Kerteminde, så køber jeg den nogle gange, fordi jeg synes det er rart at følge med i det lokale stof, siger Ritt Bjerregaard.

5 Rasmus Brohave, youtuber

Rasmus Brohave blev kendt via sin youtube-kanal. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

En burger serveret på McDonalds med en særlig kombination af bøf, salat, mayonnaise og bacon var med til at gøre Rasmus Brohave til et kendt ansigt, da han vandt en konkurrence om at lave en ny burger til restaurantkæden. I dag har han flere end 280.000 følgere på Youtube, som ser hans videoer, hvor han blandt andet prøver forskellige job af.

Da han vandt konkurrencen i 2013, gik han i 9. klasse. Det medførte naturligvis en stort opsat artikel i avisen, at en skoleelev fra Svendborg fik sin egen burger – en McBrohave – på menuen i alle landets McDonalds restauranter.

- Det var rigtig stort, og jeg syntes, at det var sjovt og spændende, for jeg var jo ikke mere end 14-15 år gammel dengang, siger Rasmus Brohave.

Han fortæller, at han også lavede Youtube-videoer på det dengang, men på det tidspunkt var det mest en fritidsinteresse, og han havde ikke forestillet sig, at han en dag skulle leve af det. Derfor gjorde det også indtryk på ham at se sig selv i avisen.

- Det var en stor oplevelse, for jeg var jo vant til at få noget opmærksomhed på de sociale medier, men det var jo bare mig, der lavede nogle hjemmevideoer, siger han.

Rasmus Brohave fortæller, at da artiklen blev bragt i avisen, var der pludselig voksne mennesker, som var meget ældre end ham selv, der så det.

- Jeg kunne klart mærke, at det ændrede et eller andet, og der var pludselig flere i lokalområdet, som vidste, hvem jeg var, siger han.

6 Thomas Pasfall

Thomas Pasfall. Foto: Robert Wengler

Den kendte kok Thomas Pasfall, der i dag driver restauranten Pasfall, har efterhånden set sit navn i avisen mange gange. En af de første gange, han mødte avisen, gik det dog ikke helt som planlagt. Det skete kort efter at han i år 2000 overtog Munkebo Kro.

- Jeg fik lidt dårlig omtale, fordi jeg havde en kokkeelev, som jeg ikke ville have haft ansat dengang. Der kom jeg sgu på forsiden, og det påvirkede mig og min familie rigtig meget dengang. Det kan jeg tydeligt huske, siger han.

Han forklarer, at da han overtog kroen, fulgte der nogle medarbejdere med, herunder en kvindelig kokkeelev, som han ikke mente passede ind. Det udtalte han sig om til journalisten, og det endte med, at artiklen kom på forsiden med overskriften: ”Kro: Nej til kvinder i køkkenet”.

- Jeg kan huske at jeg glædede mig rigtig meget til artiklen, for jeg tænkte, at det havde været et godt interview, og jeg havde fortalt rigtig meget om mine ambitioner, og så havde jeg slet ikke tænkt over, at vi havde talt om det med eleven, siger han.

Han fortæller, at han skulle til en barnedåb den søndag morgen, hvor avisen udkom med historien. Gæsterne til barnedåben havde læst avisen, da de kom, og mange af dem var ikke imponerede.

- Jeg blev simpelthen svinet til af familien til den barnedåb, siger han.

Der har dog også siden været mange positive møder med avisens spalter.

- Jeg har også haft nogle rigtig, rigtig gode og flotte oplevelser med avisen, siger Thomas Pasfall.

Forsiden her ramte postkasserne efter Fyens Stiftstidendes interview med Thomas Pasfall i år 2000. Screenshot, arkiv.

7 Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense Kommune

Peter Rahbæk Juel, borgmester i Odense Kommune. Foto: Jonas Ancher Nyeng

Den første gang, Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel husker, at han så sit navn og billede i avisen, var da han var med til at arrangerer en demonstration på Flakhaven kort efter terrorangrebene i USA 11. september 2001. 

På det tidspunkt var han medlem af DSU – Dansk Socialdemokratisk Ungdom, og han var meget engageret og oprevet over det, der var sket. Derfor var han var med til at arrangere en demonstrationen imod terrorisme sammen med de andre ungdomspolitiske organisationer i Odense.

- Vi skulle ikke kun kæmpe imod global terrorisme, men også imod hårdt, dansk efterårsvejr med regn, men som jeg husker det, kom der en del mennesker, som var med til det, siger Peter Rahbæk Juel.

Han husker, at han klippede avisartiklen ud, for at han kunne vise den til sine forældre, for at de kunne se, at ”det der politik”, han gik og lavede, også havde noget med omverdenen at gøre.

Peter Rahbæk Juel kan godt huske, at han var spændt før mødet med journalisten.

- Jeg var lidt nervøs, selv om jeg dybest set bare skulle fortælle om et arrangement, vi havde lavet, siger Peter Rahbæk Juel.

Selvom Odenses borgmester nu har prøvet at være i medierne mange gange, så føler han sig stadig altid lidt nervøs, før han går ind til et interview.

- Jeg har altid lidt kriller i maven, inden jeg skal give et interview, men nu har jeg prøvet det så mange gange, så jeg ved, at det nok skal gå, siger han.

8 Kasper Ejsing Olesen (S), borgmester i Kerteminde Kommune

Kasper E. Olesen, dengang han var projektleder i Kerteminde kommune. Foto: Yilmaz Polat

Han sad dér på Kompan-hesten iklædt en markant rød vest et sted i Kerteminde. Projektleder var titlen, og Kasper Ejsing Olesen stod i spidsen for "Plads til alle", det projekt, som han selv startede og først gav videre til efterfølgeren, da han i 2018 sprang opad og blev borgmester i Kerteminde Kommune.

Billedet og den medfølgende artikel var første gang, man fra Fyens Stiftstidendes side gjorde opmærksom på manden, der tog sig af de lidt skæve børn, måske ramt på den familiære økonomi, af en mild eller hårdere diagnose eller ensomme.

Der skulle skabes plads til alle ude i foreningslivet, og Kasper Ejsing byggede projektet op fra bunden finansieret af ministerielle Sats-midler, talte med forældre og skolefeerne på Kertemindes Kommunes Skoler. Og naturligvis ikke mindst med de børn og unge, som det hele handlede om.

Et stort kendskab til foreningslivet, især i den østlige del af kommunen, hvor der vel ikke var den post, han ikke havde påtaget sig i boldklubben i Langeskov, var en god ballast, når lille Martin skulle sluses ud i et godt fritidsfællesskab - og følges på vej.

- Jeg fik Stig Tøfting til at være med til en street soccer-turnering på multibanen i Munkebo, husker Kasper. En mand, der kunne fortælle om, hvordan han trods voldsomme oplevelser i barndommen alligevel kom igennem, blandt andet gennem fællesskabet, som han fandt andre steder.

Det gik så godt med projektet, at Kasper af socialministeriet blev bedt om at være mentor for lignende tiltag i andre kommuner. Indtil han satte sig i borgmesterstolen.

9 Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune

Borgmester Hans Stavnsager. Foto: Michael Bager

Det er ikke af vejen med lidt frækhed, hvis man gerne vil have omtale i avisen. Det havde den nuværende borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager, luret, da han var politisk aktiv tilbage i 1980’erne.

Dengang var han formand for DSU – Dansk Socialdemokratisk Ungdom i Faaborg. Foreningen ville gerne have et ungdomshus i kommunen, men det var politikerne ikke indstillet på. Begrundelsen var, at der ikke var penge til det.

For at skabe opmærksomhed om deres ønske, lavede de derfor en indsamling en lørdag formiddag på torvet. Pengene ville de donere til kommunen, fordi de mente, at det var synd for kommunen, at den havde en slunken kasse og ikke kunne betale for et ungdomshus.

- Historien var, at der var en kommunal kassebeholdning på 70 millioner kroner. Så vi syntes sådan set, at der var penge til at lave et ungdomshus. Derfor var det også mere for provokationens skyld og som et satirisk indslag, siger Hans Stavnsager.

Som han husker det, lykkedes det at indsamle omring 25 kroner til den slukne kommunekasse. Han erkender, at det nok ikke var nok til et ungdomshus, men det var måske heller ikke meningen.

- Vi lave aktionen for at få noget opmærksomhed og noget omtale, så at det lykkedes at få en journalist til at skrive om det, det var en succes, siger Hans Stavnsager.

10 Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens Kommune

Søren Steen Andersen. Foto: Michael Bager

Som borgmester i Assens Kommune er Søren Steen Andersen vant til at se sit navn i avisens spalter, men det var han ikke, da han først blev valgt til byrådet i 1997.

Dengang var Søren Steen Andersen nyudlært elektrikersvend. Den nyvundne plads i byrådssalen gav anledning til, at en journalist kom forbi for at interviewe ham. Det foregik på Odense Teater, hvor den unge elektriker var ved at renovere teateret. I den forbindelse blev der taget et billede, hvor han stod på scenen og lavede V-tegn med en bidetang.

- Det var special at komme i avisen, fordi jeg var blevet valgt til byrådet – i øvrigt til min egen overraskelse, siger Søren Steen Andersen.

Han var på det tidspunkt 26 år og den yngste i kommunalbestyrelsen. Det er nu 24 år siden.

- På det tidspunkt tænkte jeg rigtigt meget over, fik jeg nu sagt det rigtige, og hvad tænker andre, siger han.

Det gør han ikke længere på samme måde, da han nu er mere rutineret i at udtale sig til journalister.

- Jeg synes, at det samarbejde jeg har med journalister i dag, er godt, forstået på den måde, at vi respekterer hinandens roller, og vi kan godt forstå, hvor det ene starter, og det andet slutter, siger han.

Den hænder dog, at der også er artikler i avisen, som han ikke er helt tilfreds med.

- Så kan jeg en sjælden gang have nogle stærke holdninger til en avisartikel, hvor jeg tænker, at var lige godt pokkers, men sådan er det nok altid, siger han med et grin.

11 Jens Galschiøt, kunstner

Jens Galschiøt. Foto: Malena Rønnow

Kunstneren Jens Galschiøt er kendt for sine ofte provokerende skulpturer som for eksempel Skamstøtten, Hungermarchen og Min Indre Svinehund. Han modtog prisen Årets Fynbo 2021 for sit utrættelige arbejde med at belyse social og demokratisk uretfærdighed i verden.

Jens Galschiøt husker godt sit første møde med en af avisens reportere i 1987. Journalisten mødte den unge Jens Galschiøt, som er udlært klejnsmed fra Lindøværftet, til en snak om hans første forretning, Smykkesmeden.

- Det var enormt godt. De lavede et rigtig spændende interview, og det var ikke bare sådan et lille et, det var faktisk et lidt mere dybdegående interview, siger Jens Galschiøt.

Han fortæller, at han siden dengang har haft stor glæde af at tale med journalister, der går i dybden med stoffet.

- Når man laver kunst, så har man store problemer med, at kunsten er et andet sprog, end de sprog vi taler. Kunsten kommer et andet sted fra, siger han.

Det at tale med en journalist, hjælper ham med at sætte ord på, hvad han vil med sin kunst, fordi journalister er gode til at spørge ind til de valg, han har truffet i sin kunst.

- Jeg har brugt journalister til at hjælpe mig med at formulere nogle af mine ting og få det ud i sprogform, og det har hjulpet mig utroligt meget, siger han.

Han tilføjer, at han i dag har et rigtig godt forhold til avisen, og at han er meget glad for kåringen til Årets Fynbo.

Den første gange Jens Galschiøt var i avisen.

Torben Iversen, skuespiller

Torben Iversen er kendt for at spille H. C. Andersen ved utallige lejligheder. Arkivfoto: Ida Marie Kristensen

Den første gang, skuespilleren Torben Iversen så sig selv afbilledet i Fyens Stiftstidende var i en artikel i søndagsudgaven i 1982. 

Artiklen fyldte næsten en hel side med flere billeder af den unge håbefulde skuespiller med stråhat og spadserestok i et skotskternet jakkesæt. Dengang han ikke var kendt for andet end at være med i Nyborg Voldspil, men kækheden og måske det ternede jakkesæt fangede interessen hos en journalist på redaktionen i Nyborg.

I dag er Torben Iversen en særdeles kendt herre på Fyn, hvor han ofte optræder som H.C. Andersen. Han modtog desuden prisen Årets Fynbo 2004 for sin afbildning af digteren. Det var han dog ikke, da han første gang var i avisen.

- For en nyborgdreng, der ved Gud ikke kommer ud af en showbiz-familie eller på anden måde nogle, der stiller sig frem i forreste geled, var det en stor oplevelse, siger Torben Iversen.

Det viste sig senere, at artiklen også fik en direkte betydning for hans karriere. Fotografen, der tog billederne til artiklen, blev senere stationsleder på Kanal Fyn, som var Fyens Stiftstidendes tv-kanal, og da han manglede en bingo-vært, kom han i tanke om den unge, kække skuespiller.

- Det var mit lykketræf, siger Torben Iversen.

Det var rollen som bingo-vært, der førte til, at Torben Iversen fik muligheden for at spille H. C. Andersen til Odenses 1000 årsjubilæum i 1988. En rolle, som han efterfølgende har spillet ved utallige lejligheder, og som de fleste kender ham fra i dag.

Torben Iversens første gang i avisen banede vejen for karrieren. Screenshot, Arkiv.
Fotografend er fangede den unge Torben Iversen her, ansatte ham senere som bingo-vært på Kanal Fyn. Screenshot, arkiv.

13 Carsten bak Matthiesen, indehaver af Baks Bakery and Deli

Carsten Bak Matthiesen, romkuglebageren fra Nørre Aaby. Foto: Mia Harm Madsen

En bakke romkugler kan føre til mange ting. Det ved Carsten Bak Matthiesen, som driver Baks Bakery and Deli, alt om. Siden han vandt titlen ”Danmarks Bedste Romkugler i 2018” har han og hans bagerforretning været nærmest landskendt.

Bagermesteren har været i avisen mange gange i forbindelse med, at han drev Strib Bageri fra 2001 til 2015, men det var først, da hans romkugler fra Nørre Aaby Bageri blev kåret til landets bedste, at medieinteressen eksploderede. Dagen efter kåringen var Fyens Stiftstidende også på pletten for at dække, hvordan kunder fra hele landet stod i kø for få fat i de runde kagekugler. Det ænsede bagermesteren dog ikke.

- Det havde vi overhovedet ikke tid til at forholde os til. Det, som det handlede om for os, det var at få rullet nogle kugler, og alt andet, det var sekundært, siger han.

Kåringen førte også til dækning i landsdækkende tv og en række andre medier. Siden dengang er der ikke gået mange måneder imellem, at bagermesteren og hans forretning har været i medierne, og derfor er det efterhånden hverdag for ham at se sig selv i spalterne. Han hæfter sig dog alligevel ved, at der er mange der læser artiklerne.

- Det er da sjovt, at folk har interesse for at læse om det, som vi går og laver. Det bliver hverdag, selvom man laver 10-20.000 romkugler om dagen, siger han.

14 Morten Andersen (V), borgmester i Nordfyns Kommune

Nordfyns borgmester, Morten Andersen. Foto: Michael Bager

Borgmester Morten Andersen i Nordfyns Kommune husker godt sit første møde med avisens spalter. Det var helt tilbage i gymnasietiden, da han skrev et læserbrev som en reaktion på en artikel, som avisen havde bragt om en såkaldt infantalist – det vil sige en voksen mand, der lader som om, han er en baby. Som han husker det, fyldte artikel om voksenbabyen en hel side, og den var også på forsiden.

- Min anke var, at jeg syntes, det var alt for meget opmærksomhed at give den her borger, der var det, siger Morten Andersen.

Det gav genlyd. Efterfølgende var der en anden, der skrev et læserbrev og takkede Morten Andersen for hans indlæg. Der var også en person, som sendte Morten Andersen et personligt brev som tak for indlægget.

- Det var min første tydelige oplevelse af at være i avisen, og det var egentlig en positiv oplevelse ved, at der var respons, på det jeg gjorde, siger Morten Andersen.

Han kan godt huske følelsen af at se sit eget navn i spalterne.

- Jeg tror på en eller anden måde, at jeg syntes, det var stort at komme i avisen. Det tror jeg egentlig var en tilfredsstillelse. Hvis man havde nogle holdninger på det tidspunkt, så var avisen stedet, hvor man ytrede dem, siger han.

Igennem årene har Morten Andersen nu været i avisen mange gange, og han er nu også vant til, at kanonerne en gang imellem peger imod ham.

- Selvfølgelig ved jeg godt, at når man kommer i avisen og ytrer sig, så er det en gang imellem øretævernes holdeplads. Når man sidder som beslutningstager, så er det jo ikke alle, der er enige i de beslutninger, at man tager, siger han.

15 Claus Riis Østergaard, skuespiller

Birgitte Weinberger og Claus Riis Østergaard optager deres kortfilmspodcast "Kort er Godt" live i forbindelse med Odense Internationale Film Festival Foto: Malene Nelting

Det er ikke altid, at det første møde med avisen er lige vellykket. Claus Riis Østergaard er i dag en kendt skuespiller på Odense Teater, hvor han har været fastansat siden 1999.

Han har desuden medvirket i en række film, som for eksempel Nordkraft og Flammen og Citronen, og flere tv-serier - herunder Borgen og Fred til Lands. Han optræder derfor også jævnligt i avisens spalter, men sådan har det ikke altid været.

Første gang, han blev interviewet til avisen, var det som forholdsvis nyuddannet skuespiller. Det gik dog ikke helt efter planen.

- Journalisten interviewede mig en periode, hvor jeg lavede de her musicals, som jeg aldrig har syntes var særligt sjovt at lave. Jeg betragter ikke mig selv som musicalsanger, men det gjorde teateret på det tidspunkt, siger Claus Riis Østergaard.

Kort forinden var Claus Riis Østergaards kone flyttet til Aarhus, hvor hun skulle arbejde som danser. Det fik journalisten udlagt som om, der var problemer i parforholdet.

- Alt i alt blev artiklen til ”den ulykkelige musicalstjerne”. Det var overhovedet ikke sådan, at jeg havde det. Jeg var hverken musicalstjerne eller ulykkelig, siger Claus Riis Østergaard.

Selvom det første møde med Fyens Stiftstidende kunne været gået bedre, så har skuespilleren i dag er godt forhold til avisen.

- Mit forhold til Fyens Stiftstidende er glimrende i dag. Jeg taler tit med journalister fra Fyens Stiftstidende i alle mulige sammenhænge, og vi har kun et positivt forhold, siger han.

16 Mai Mercado (K), folketingspolitiker

Mai Mercado. Foto: Steen Brogaard

I dag er Mai Mercado medlem af Folketinget og tidligere minister, men da hun først stillede op til valget til byrådet i Odense i 2005, var der ikke mange, der kendte den dengang 25-årige konservative politiker. En artikel i Fyens Stiftstidende var dog med til at sætte den dengang relativt ukendte politiker på landkortet.

- Det der gjorde, at jeg trængte igennem lydmuren, og der var vælgere, som begyndte at lægge mærke til mig, det var en artikel i Fyens Stiftstidende, fortæller Mai Mercado.

Artikel handlede om, at Mai Mercado forærede den daværende socialdemokratiske borgmester i Odense, Anker Boye, en hjemmeside. På det tidspunkt var der ikke mange, der havde en hjemmeside, men det havde den konservative spidskandidat Jan Boye dog.

- Jeg sagde, at når nu Anker Boye taber valget, så skal det ikke hedde sig, at det var fordi, han ikke kunne få sit budskab ud til odenseanerne, men at det var fordi Jan Boye var bedre, siger Mai Mercado med et grin.

Den unge politiker oprettede derfor en hjemmeside til borgmesteren, og hun afleverede et skilt med adressen på rådhuset. Borgmesteren kunne dog ikke se komikken.

- Anker Boye blev faktisk mopset. I stedet for at trække på smilebåndet, så blev han lidt halvfornærmet, og det gjorde faktisk, at der kom en artikel ud af det, for Fyens Stiftstidende havde ellers sagt, at avisen ikke ville dække det, fortæller Mai Mercado.

Valget endte i øvrigt med, at Anker Boye tabte til den konservative Jan Boye, der blev borgmester, og Mai Mercado fik en plads i byrådet for de konservative.

Annonce
Middelfart For abonnenter

Michael var bekymret for identitetstyveri, når borgere skulle hjælpes med MitID: Nu er der sket ændringer

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Se video: Ingen hajtænder, dårligt udsyn og biler på skoleelevers cykelstier - Her er de tre største trafikale udfordringer

Odense For abonnenter

Gæster kom fra udlandet for at se letbanen i Odense: Svensker kalder den for en eksemplarisk letbane

Odense

Borgmester afviser at tale om pisk for at få bilisterne over i letbanen: - Det kan jo være, at det går over al forventning i den kommende års tid

Kerteminde For abonnenter

Træhytte, chokolade og kød: Verena og Michael udvider deres firma med frilandsgrønt markant

Hundredvis af ben amputeret, mulige dødsfald og topchef fyret med millionhåndtryk: Det her skal du vide om skandalesagen

Kultur

Ultrapopulær popsmed kom hjem fra fabrikken: Andreas Odbjerg vinder suverænt den største fynske musikpris

Kultur For abonnenter

Ferme fynske fortællere: Et forår præget af blomstrende popdebutanter

For abonnenter

På få år er Modulex gået fra underskud til to-cifret millionoverskud: - Vi kan næsten ikke rekruttere hurtigt nok

Odense

Tætpakket debut for letbanen: En Tesla fik hornet, og borgmesteren måtte bøje i knæene for at holde balancen

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Sport

Se video-analysen: Denne gang fandt Esbjerg de magiske greb - nu skal Odense Håndbold finde guldet i egen have

Middelfart For abonnenter

Salg af kommende bæredygtig bydel trækker ud: Derfor er jorden endnu ikke solgt

Assens

Det så sort og 'utidigt' ud, men Hans klarede turen Fyn rundt: SCO'en fra 1974 måtte pludselig skiftes ud med en Puch Maxi

Annonce