Annonce
Indland

Minister til pædagoguddannelser: Tag jer sammen

Det er et krav at lave uddannelse med nok antal timer, siger Sofie Carsten Nielsen om sag om pædagogstuderende.

Det er et krav at lave uddannelse med nok antal timer, siger Sofie Carsten Nielsen om sag om pædagogstuderende

Uddannelseslederne skal tage sig sammen. Sådan lyder den direkte opfordring fra uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) i kølvandet på sagen om, at nogle pædagogstuderende ikke er tilfredse med det lave antal timer, skolen udbyder.

En af de studerende oplyser til Fyens Stiftstidende, at hun blot har 7,5 times undervisning om ugen. Ofte ved de studerende ikke, hvad de skal lave, når de møder op på skolen, fortæller flere studerende samstemmende.

Det vil ministeren ikke sidde overhørig.

- Herfra er det en direkte opfordring til uddannelserne om, at hvis det her holder, så skal de tage sig sammen. 1,5 times undervisning om dagen er ikke nok.

- Det kan jeg ikke sidde overhørig, så skal man gøre noget ved det. Derfor har jeg bedt dem fortælle mig, hvordan de vil løfte det, siger uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen.

Tidligere har Fyens Stiftstidende beskrevet, at underviserne på landets pædagoguddannelser læser langt under halvdelen af de studerendes opgaver.

For nylig underskrev ministeren såkaldte undervisningskontrakter med uddannelserne, hvor uddannelseslederne forpligtigede sig til at øge studietiden og det antal timer, de studerende bruger på studiet.

Ministeren afviser, at uddannelserne blot kan undslå sig med, at de mangler penge til øget undervisning.

- Det kan ikke gøres op alene i det. Det er helt fair at sige, at man gerne vil have flere midler. Det er der ingen uddannelser eller uddannelsesminister, der ikke gerne vil have.

- Men uddannelserne har selv ansvar for at levere, jeg kan ikke med trylleslag gøre noget her. Det, jeg kan sige meget, meget klart er, at det er helt uacceptabelt, hvis de studerende ikke får feedback, og at de kun har 1,5 time om dagen.

- Det kan man ikke sidde overhørig, hvis man er leder på en professionshøjskole, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce