Annonce
Indland

Minister om liste over truede arter: Vores natur er i krise

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Tilbagegangen i den danske natur skal vendes, mener miljøministeren. Hun arbejder på ny biodiversitetspakke.

Generelt er danske plante-, dyre- og svampearter blevet mere truede, og det viser tydeligt, at der er brug for handling.

Sådan lyder reaktionen fra miljøminister Lea Wermelin (S), efter at Aarhus Universitet onsdag har offentliggjort en opdateret såkaldt rødliste.

- Den nye rødliste sætter to streger under, at vores natur er i krise. Mange arter er helt i fare for at uddø herhjemme, siger ministeren.

Rødlisten er en oversigt over arter, der enten er forsvundet i nyere tid, er i fare for at forsvinde eller er sjældne. Den viser, at arterne generelt er blevet mere truede.

- Vi skal vende denne her tilbagegang, som vi kan se, at der er bredt set i vores natur, til fremgang, siger Lea Wermelin.

De vigtigste levesteder for de rødlistede arter er - ligesom tidligere - størst i skovene og i det åbne græsland.

Verdensnaturfonden, WWF, foreslår, at staten går forrest og stopper den statslige skovdrift inden 2030.

Ministeren fortæller, at hun, før hun tager stilling til de konkrete forslag, vil have det hele på bordet til en samlet drøftelse.

Hun peger dog på, at regeringen arbejder på en biodiversitetspakke, og hun gerne vil se på skovdriften.

- Det er oplagt, at vi selvfølgelig også kigger på, hvor staten selv kan starte. En af de ting, som vi allerede har sat penge af til på dette års finanslov, er urørt skov.

- Vi skal blandt andet også ind og kigge på, hvor skovdriften ikke skal være, siger hun.

Desuden har Socialdemokratiet allerede lovet, at det vil arbejde for, at 75.000 hektar mere skov skal ligge urørt hen.

SF var også en del af valgløftet om skovene, og her mener naturordfører Anne Valentina Berthelsen, at rødlisten er det seneste af en stribe wake-up-calls.

- Landbrugsstøtten skal i stigende omfang anvendes til at udlægge vild natur og pleje natur frem for ensidig maksimal fødevareproduktion.

- Vi skal stoppe den del af landbruget og skovbruget, der vil pine mest mulig produktion ud af jorden på bekostning af de arter, som lever der, siger Anne Valentina Berthelsen i en pressemeddelelse.

De Radikales naturordfører, Zenia Stampe, kan ikke komme med et konkret tal for, hvor meget mere skov, der skal være urørt.

- Det handler både om, at vi skal udlægge mere natur til såkaldt urørt natur. Det er faktisk den største håndsrækning, vi kan give de mest truede arter. Vi skal omlægge mere landbrugsjord til natur, og så skal vi på, hvilken eventuel negativ påvirkning sprøjtemidler har for naturen, siger hun.

Enhedslisten ønsker, at naturen skal have sin egen lov - i lighed med klimaloven.

- I den nye naturlov skal vi sætte klare og ambitiøse målsætninger for, hvor store arealer natur vi skal have beskyttet - og mål for hvornår vi skal have stoppet tilbagegangen af arter.

- I Enhedslisten mener vi, at vi skal have indført 25 procent naturzoner både på landjorden og havet, udtaler naturordfører Mai Villadsen (EL) i en meddelelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce