Annonce
Danmark

Minister om historiske flygtningetal: Det giver os et pusterum

Mattias Tesfaye (S) mener, at nettoudvandringen af flygtninge i Danmark skal fortsætte i en årrække, før vi for alvor vil kunne mærke effekten i samfundet. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Det er et udtryk for, at Folketingets stramme udlændingepolitik har virket, når nye tal viser, at der for første gang i ni år er flere flygtninge, der rejser ud af Danmark, end der rejser hertil, lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Han erkender dog også, at der er en grænse for, hvor meget Danmark kan påvirke flygtningestrømme.
Annonce

For første gang i mindst ni år er der en nettoudvandring af flygtninge i Danmark. Der er udvandret 730 flere flygtninge fra Danmark, end der er rejst hertil. Hvad mener du om den udvikling?

- Det er dejlige tal. De bekræfter for mig to ting. For det første at den stramme udlændingepolitik virker, at der er færre, der kommer hertil, men også at der er flere flygtninge, der er begyndt at rejse hjem og genopbygge deres egne lande, ofte med en pose penge fra den danske stat.

De cirka 700 flygtninge, der netto er udvandret i 2019, kan virke som et relativt lavt antal, når det ses i forhold til, at der alene i 2015 var en nettotilgang af flygtninge på over 16.000. Vil det kunne mærkes i samfundet, at der var nettotilbagegang på cirka 700 flygtninge sidste år?

- Integrationsopgaven bliver trods alt mere overkommelig. Men hvis det virkelig skal have betydning, skal vi kunne fastholde udviklingen flere år i træk. Du har ret i, at hvis vi tager det sidste årti, er der stadig nettoindvandring. Men tallene viser også, at der særligt blandt somaliere og syrere er en del, som beslutter at tage mod en pose penge og rejse hjem og genopbygge deres eget land.

I analysen for 2019 skønnes det, at 1 ud af 10 personer rejste hjem med støtte fra repatrieringsloven, altså med en pose penge fra den danske stat. Er det for jer et højt tal?

- Det er markant højere, end vi har set tidligere. Men jeg synes ikke, det er højt nok. Historisk har der ikke været den samme hjemrejse fra flygtninge, der har fået ophold i Europa. Men jeg synes, det er lige så naturligt for en flygtning, der har boet i Brønderslev at rejse hjem til Damaskus, som det er for en flygtning i Tyrkiet.

Du siger, at den stramme udlændingepolitik har virket. Men hænger faldet ikke primært sammen med at den store flygtningestrøm til Europa er stoppet, og at der derfor også var rekord få, som søgte asyl i Danmark sidste år?

- En af årsagerne til, at så få søger asyl i Danmark, er efter min mening også, at vi fører en stram udlændingepolitik. Hvis vi ser på, hvor mange, der søger asyl i Danmark, ligger vi relativt lavt i Europa. Også meget lavere end vores nabolande Sverige og Tyskland. Det tror jeg skyldes den ført politik, som har haft til formål at få færre til at søge asyl i Danmark. Til gengæld har vi her i 2020 det største budget på udviklingsbistanden i lang tid, og vi har netop kunne sende over 20 millioner kroner til Grækenland til de uledsagede børn, der opholder sig der. Hele formålet med vores udlændingepolitik er, at vi gerne vil hjælpe flere og mere, men at vi gør det tættere på konflikterne og ikke ved, at flygtninge kommer til Danmark og søger asyl. At færre nu søger hertil viser, at politikken virker.

Men der er jo sket en stor nedgang i antallet af nye flygtninge i hele Europa i forhold til 2015 og 2016. Hvor meget batter det reelt set, hvad vi gør i Danmark i den sammenhæng?

- Du har helt sikkert ret i, at asyltallet både afhænger af den politik, der føres i Folketinget, men også af hvad der for eksempel sker ved den græske og tyrkiske grænse, hvorvidt der er grænsekontroller i Europa, hvordan sikkerhedssituationen er i Syrien, og hvorvidt det lykkes nogle af landene i Nordafrika at bekæmpe menneskesmuglere. Det er kun en del af det, vi er i stand til at påvirke i folketingssalen. Men vi kan godt påvirke det i Danmark, det tror jeg er vigtigt at holde fast i. Vi fører en anden politik end Tyskland og Sverige gør.

Hvis det vi gør i Danmark har en effekt, bør vi så holde fast i den lave integrationsydelse og kontanthjælpsloftet?

- Vi skal hvert fald ikke have ydelser, som i sig selv er med til at øge tilstrømningen til Danmark. Det har vi sagt meget direkte, og derfor har vi heller ikke rullet ydelserne tilbage til det, de var før valget i 2015, og det kommer vi heller ikke til. Lige nu afventer vi, at en ydelseskommission kommer med nogle anbefalinger. Efter de er fremlagt vil vi så forsøge at finde en ny balance i ydelserne. Men det er en bunden opgave, at vi ikke skal have ydelser, der er markant højere end nabolandenes, for så er det med til at tiltrække flere hertil.

Efter flere års stop begyndte Danmark sidste år, at tage imod en mindre gruppe særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge. Betyder faldet i antal flygtninge, at vi nu er klar til at tage imod flere kvoteflygtninge i 2020?

- Det er for tidligt at sige. Der står i loven, at vi skal træffe beslutning om det her til sommer, og det skal vi nok gøre. Men lige nu er vi hverken helt eller halvt færdige med den beslutning. Det er rigtigt, at vi sidste år besluttede at tage 30 syriske flygtninge, der opholdt sig i Tyrkiet. Men vi nåede kun at modtage halvdelen, før hele verden lukkede ned på grund af corona.

Men er de faldende tal ikke et argument for, at Danmark skal tage mere ansvar og tage imod flere kvoteflygtninge, hvis det kan lade sig gøre?

- Det er et argument for, at vi tager et større ansvar for at hjælpe flygtninge. Fordi jo færre penge, vi bruger på flygtninge herhjemme, jo flere penge kan vi bruge tættere på konflikterne. Det kan være støtte til de regeringer, der håndterer mange flygtninge. Det kan også være direkte støtte til nogle organisationer som for eksempel FN.

Hvad vil det betyde for det danske samfund, hvis der fortsat kommer en nettoudvandring af flygtninge de følgende år?

- Vi har et integrationsefterslæb, fordi vi i mange år har modtaget flere mennesker, end vores samfund har været i stand til at integrere. For hvert år vi har meget lave indrejsetal, giver det kommunerne et pusterum til at modtage børnene ordentligt i skolen, få sikret at danskundervisningen fungerer, og få hjulpet flygtningene ud på arbejdsmarkedet. Det var en meget svær opgave for mange kommuner, da der i 2015, 2016 og 2017 kom mange flygtninge på kort tid. Derfor er det positivt, vi nu har nogle år, hvor de kan få mere ro på, og vi forhåbentligt kan få flere ind på arbejdsmarkedet og få lært flere dansk.

Analysen

Udlændinge- og Integrationsministeriet har undersøgt, hvor mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der ind- og udvandrede i perioden 2011-2019. For første gang i perioden oversteg antallet af udvandrede flygtninge antallet af indvandrede i 2019.

Den samlede udvikling dækker over betydelige forskelle mellem landene. Der var flere personer med flygtningebaggrund fra Somalia, Syrien, Irak og Bosnien- Hercegovina, der forlod Danmark, end der kom hertil. Men det modsatte gælder for borgere med herkomst i Eritrea, Iran og Afghanistan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Michelsen efter nederlag: - Det var fortjent

OB

Kampen minut for minut: OB tabte til Randers i den første kamp om Europa League-kvalifikation

Annonce