Annonce
Danmark

Minister: Ledige skal ikke søge et bestemt antal job

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen hæfter sig ved, at jobcentrene har fået enklere regler og bedre rammer for at sikre et godt match mellem virksomhed og ledige. Arkivfoto: Robert Wengler

Jobcentre skal ifølge Troels Lund Poulsen (V) sikre, at ledige ikke sender umotiverede ansøgninger.

Rekruttering: Det er ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) en udbredt misforståelse, at ledige ifølge loven skal søge et bestemt antal job om ugen, og jobcentrene har ifølge ministeren i dag rammerne til at sikre et godt match mellem ledige og virksomhed.

Avisen Danmark har søgt at træffe beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen for en kommentar til Dansk Erhvervs kritik af jobcentrene, og han svarer i en mail, at "en af jobcentrenes hovedopgaver er at hjælpe ledige og virksomheder med at finde hinanden og sikre, at ledige reelt står til rådighed for job og ikke bare sender umotiverede ansøgninger".

- Den opgave har vi netop givet dem mere frihed til at udføre med aftalen om en mere enkel beskæftigelsesindsats. Blandt andet har vi afskaffet kravet om, at man skal søge job, hvis man allerede har fået ét eller er på vej på for eksempel pension eller barsel. Vi har samtidig afsat i alt 37 millioner kroner til at forbedre jobcentrenes virksomhedsservice i år og næste år, skriver ministeren.

Der er ifølge ministeren ikke noget fast lovkrav om, at ledige skal søge et bestemt antal job om ugen, hvilket har været en udbredt misforståelse, og jobcentrene har efter ministerens opfattelse rammerne til at sikre et godt match mellem ledige og virksomhed uden at gå på kompromis med, at ledige skal stå til rådighed.

- Og vi følger nøje, hvor gode jobcentrene er til at hjælpe ledige i job, lyder det fra ministeren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Vi skærer, hvor det gør ondt, mens der flyder millioner til Frederiksberg og Gentofte

Lokaldebat: Årets budgetlægning (i kommunerne red.) har været præget af stor usikkerhed og forsinkelse. Folketingsvalget kom sent, derefter var Socialdemokraterne og deres støttepartier længe om at få dannet en regering. I stedet for hurtigt at få lavet aftaler med kommuner og regioner, valgte den nye regering at holde sommerferie. Derfor vidste vi ikke, om vi skulle spare 25 eller 100 millioner før sidst i september. Det er ingen let opgave at være politiker i disse år. Vores udgiftspres stiger voldsomt år efter år på grund af flere ældre og flere borgere med tunge diagnoser. Og vores indtægter er meget under landets gennemsnit, så skal der skæres, hvor det gør ondt. Danmark mangler stadig en udligningsreform, der hjælper kommuner som vores. Når velstillede kommuner som Frederiksberg og Gentofte næste år får henholdsvis 90 og 50 millioner i udligning fordi de "har ryddet op i cpr. registret" og derfor mister indbyggere, er kommentarer vist overflødige. Heldigvis er vi i en situation, hvor den ansvarlige politik, de fleste af os har været enige om, gør, at det nu i nogle år er muligt bruge af opsparede midler. I år fremlagde administrationen et effektiviserings- og sparekatalog på 60 millioner med mange tidsler. Det gik heldigvis bedre end forventet, så der blev ”kun” brug for cirka 25 millioner. Det blev muligt at styre udenom de værste forslag omkring daginstitutionerne, skoleområdet, de tidlige indsatser, rengøring hos de ældre og reducering af nattevagter. Det lykkedes også at få et balanceret anlægsbudget, hvor rammen blev hævet fra 90-95 millioner. Det var vigtigt for Venstre, så vi også fortsat har penge til haller, skoler, trafiksikkerhed og cykelstier rundt i Faaborg-Midtfyn Kommune, samtidig med store beløb til byudvikling i Årslev.

Annonce