Annonce
Erhverv

Minister: Havvindmøller uden statstilskud er et gennembrud

Dongs nye kontrakt på havvindmølleparker i den tyske del af Nordsøen viser vejen for havvind uden tilskud.

Med en ny kontrakt er energiselskabet Dong med til at vise vejen for nye geografiske og finansielle muligheder for havvind.

Det mener Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), der kalder kontrakten på tre havvindmølleprojekter i den tyske del af Nordsøen for et gennembrud.

Særligt en del af kontrakten, hvor Dong forpligter sig til at opføre to af de tre parker uden statsligt tilskud, hæfter ministeren sig ved.

- Det her er et kæmpemæssigt gennembrud, at det nu kan lade sig gøre at opføre havvindmøller uden tilskud, det er jo helt fantastisk.

- Det er med til at vise, at der har været en enorm teknologiudvikling, der ikke mindst skyldes, at danske virksomheder er helt i front inden for grøn omstilling, vedvarende energi og ikke mindst inden for havvind, siger han.

Adspurgt om det skal have konsekvenser for den danske støtte til den grønne energi, svarer ministeren:

- Det bekræfter mig i, at når vi skal til at tilrettelægge den fremadrettede danske energipolitik, så er det via teknologineutrale udbud, der sikrer, at vi får den lavest mulige pris - det vil sige alle kan byde ind.

- Og det her viser, det kan lade sig gøre uden tilskud, siger han.

De tre nye havvindprojekter har tilsammen en kapacitet på 590 megawatt og skal stå færdige i 2024.

Rettighederne blev sikret i en auktion, hvor Dong Energy sammen med andre selskaber lagde bud ind på det tilskud per produceret megawattime, som de ville have af den tyske stat.

Her lagde Dong Energy for to af parkernes vedkommende et bud på nul euro. Det blev godtaget.

Ifølge ministeren bør man forruden buddet hæfte sig ved placeringen af de nye parker i Nordsøen.

Området kan nemlig blive det nye "Silicon Valley" for vind, mener han.

- I den tyske del af Nordsøen, ser jeg et kæmpemæssigt potentiale for udbygningen af yderligere havvindmølleprojekter i Nordsøen af den række af lande, der ligger op til Nordsøen, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce