Annonce
Indland

Minister frygter direktiv så EU-domstol kan æde den danske model

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

En mindsteløn i EU, som kan true den danske model, er på vej. Beskæftigelsesminister vil begrænse skaden.

Stærke kræfter i EU arbejder for en mindsteløn, og for EU-Kommissionen er det en topprioritet.

Kan det ikke stoppes, skal skaden begrænses. Det er tanken både hos regeringen og i fagbevægelsen.

En model, som EU-Kommissionen overvejer, er at udforme planen via et rammedirektiv. Det vil være en direkte trussel mod den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsgivere og fagforbund laver aftaler.

Det finder beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) derfor "stærkt bekymrende".

- Så risikerer man at levne rigtig meget rum for fortolkning til EU-Domstolen. Vi er stærkt bekymrede for, hvilken form man vil fremme dette forslag i, siger han.

EU-Domstolen har flere gange underkendt en national praksis, selv om der i direktiver er indskrevet forbehold, der skulle forhindre dette, i arbejdsmarkedssager.

Ministeren har afsat mandagen i Bruxelles til at påvirke andre EU-lande, EU-Kommissionen, parlamentarikere og til at tale med den europæiske fagbevægelse.

- Dette forslag vil i den bedste af alle verdener give en masse bøvl. I den værste risikerer det på sigt helt af ødelægge den danske arbejdsmarkedsmodel, siger han.

EU's kommissær for beskæftigelse, Nicolas Schmit, har sagt, at en mindsteløn ikke kommer til at påvirke systemer som i Danmark, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler løn og vilkår.

- Det er positivt, at han lader til både at forstå og ville respektere den danske arbejdsmarkedsmodel. Men, og det er et meget stort men: Djævlen ligger i detaljerne, siger Hummelgaard.

Ministeren vurderer - som den danske fagbevægelse - at der helt sikkert kommer til at ske noget, og skaden skal begrænses.

Det bedste udfald vil ifølge Hummelgaard være en henstilling.

Er der ikke vilje til det, håber han, at de EU-lande, som har og ønsker en lovbestemt mindsteløn, kan udforme det i et såkaldt "forstærket samarbejde" under EU-regler kun gældende for disse lande.

Vurderingen i den danske fagbevægelse er, at EU-traktaten ikke giver mulighed for at lave et direktiv om mindsteløn.

- Men det er der nogle i Schmits juridiske afdeling, som anfægter, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Bente Sorgenfrey.

De juridiske notater, som fagbevægelsen har fået lavet, viser, at EU-Domstolen vil kunne overtrumfe den danske model.

- Hvis EU-Kommissionen kunne give os nogle garantier for, at det ikke vil ske, ville vi nok trække vejret lidt lettere. Men det har de ikke kunnet endnu, siger hun.

EU-kommissær Schmit er ikke vendt tilbage på det spørgsmål fra Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce