Annonce
Erhverv

Minister før EU-møde: Bestanden af danske fiskere er truet

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
EU-landene har givet håndslag på, at fiskeriet skal være bæredygtigt i 2020, men det er ikke muligt at nå.

Danmark går mandag til forhandlinger i EU med et mål om at begrænse planlagte reduktioner i kvoter for truede torsk og sild i Østersøen.

Det sker trods en indtrængende appel fra miljøorganisationer, som blandt andet henviser til, at EU-landene har givet håndslag på, at fiskeriet i EU skal være bæredygtigt senest i år 2020.

Den danske fødevare- og fiskeriminister, Mogens Jensen (S), begrunder det danske mandat med, at der er flere hensyn at tage.

- Man kan sige, at vi har at gøre med to truede bestande. Fisk og fiskere. Og jeg forsøger at finde en balance i, at begge fortsat kan bestå, siger Mogens Jensen (S).

I en anbefaling fra den videnskabelige rådgivning Ices, som EU-Kommissionen bygger et oplæg til forhandlingerne på, hedder det, at fiskeri af sild i den vestlige del af Østersøen bør stoppes helt.

Det dækker et farvand fra Bornholm og den sydlige del af Danmark.

- Det, som jeg arbejder på, er, at de (kvoterne, red.) bliver reduceret knap så meget, som der er lagt op til. Stadigvæk inden for den biologiske rådgivning, siger Mogens Jensen.

Fiskeriministeren mener, at der er et spænd at arbejde med i rådgivningen, som den "danske regering holder sig inden for".

- Og jeg kan også se, at DTU, som blandt andet rådgiver os, siger, at det er en meget afbalanceret position, siger Mogens Jensen.

Hos DTU Aqua, som bidrager til den videnskabelige rådgivning om kvoter, der er samlet i det internationale samarbejde Ices, læser man papirerne anderledes.

- Det må stå for egen regning. Hvis man går ud over Ices' rådgivning, så er det klart, så henholder man sig til noget af det tekst, der står i Ices' rådgivning i øvrigt, men som ikke henviser til, om det er bæredygtigt eller ej, siger professor Henrik Mosegaard hos DTU Aqua.

Han opfordrer til, at EU får igangsat en proces med at lave en genopretningsplan for eksempelvis silden i den vestlige del af Østersøen. En sådan findes ikke endnu.

Der er tidligere lavet sådanne vurderinger for torsk og sild i Nordsøen. Dem valgte EU-landene ikke at følge.

- Det er ikke altid, at politikerne vælger at følge det, som vi rådgiver om, siger han.

Ifølge DTU Aqua er det ikke muligt at opnå et fuldt bæredygtigt fiskeri af alle bestande fra 2020, som EU-landenes løfte er.

Både fiskeriministeren og Henrik Mosegaard peger på, at årsagen til nogle svækkede bestande i vid udstrækning skyldes andre naturlige årsager. Det kan være sæler og parasitter.

Nogle bestande vil således ikke kunne genoprettes alene gennem forbud mod fiskeri.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce