Annonce
Danmark

Minister: Fællesskabet må tage over når forældre ikke magter børnene

Astrid Krag
Kommuner bruger alt for meget energi på forebyggende indsatser i familier, hvor børnene ender med at blive anbragt alligevel, mener social- og indenrigsminister Astrid Krag og læner sig op ad en ny analyse.

Tvangsanbringelser: Når børn bliver anbragt i en plejefamilie eller på en døgninstitution, så har der som regel været en lang forhistorie, hvor kommunen har forsøgt at hjælpe familien til selv at kunne give barnet den nødvendige tryghed.

Social- og Indenrigsministeriet offentliggør i dag en nye analyse, som viser, at 80 procent af de 3-17 årige børn og unge, der bliver anbragt uden for familien for første gang, allerede havde modtaget en forebyggende indsats eller foranstaltning i løbet af de seneste fire år. Blandt de 0-2 årige var det 56 procent.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag mener, at analysen er et svar på den kritik, der har været rettet mod statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringens udmelding om at fjerne flere børn tidligere fra hjem, hvor de mistrives.

- Det bliver efterlyst, at vi skal forebygge først, men analysen her viser jo, at i rigtigt mange tilfælde har man forsøgt en forebyggende indsats eller en foranstaltning. Den viser også, at der er en stor gruppe børn, hvor der er blevet underrettet gentagende gange i årene op til en anbringelse, siger ministeren og peger også på, at børnene alt for tit ikke bliver hørt i den slags sager.

- Det bekræfter mig i, at vi i for mange tilfælde griber for sent ind, når børn mistrives, og det bekræfter mig i, at vi skal hjælpe flere børn tidligere, siger social- og indenrigsminister, Astrid Krag (S).

Annonce

Analysen kort

Cirka 80 procent af de førstegangsanbragte børn og unge (3-17 år) havde modtaget en forebyggende indsats eller foranstaltning på et tidspunkt i perioden 2014 og frem til, de blev anbragt uden for hjemmet i 2018. Blandt de 0-2-årige var det 56 procent.

Hver femte af de 3-17-årige førstegangsanbragte i 2018 havde modtaget en forebyggende indsats eller foranstaltning i både 2014, 2015, 2016 og 2017.

Blandt de 9-11-årige var det hvert fjerde barn, der havde modtaget en forebyggende foranstaltning i både 2014, 2015, 2016 og 2017.

Hele analysen offentliggøres på sim.dk

Anbringelse er forebyggelse

Kunne analysen ikke også vise, at systemet virker? At der bliver handlet på indberetninger, selv om indsatsen ikke virker i alle tilfælde?

- Selvfølgelig skal vi forebygge tidligt og gerne allerede før fødslen i de vordende familier, hvor vi kan se, at der vil være udfordringer. Hvis det bedste for barnet er at komme til nogle voksne, som kan tage ordentlig vare på det, så er det ikke i barnets tarv, at vi først hjælper forældrene med hvad de nu har af problemer med misbrug eller hvad det er. Barnets behov kommer først, siger Astrid Krag.

Hvis kommunerne handler for sent, hvordan forestiller du dig så, det skal være i fremtiden. Skal man fjerne et barn allerede ved første underetning eller hvad?

- Det skal jo være en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Men når der er den opfattelse derude, at opgaven er at gøre hvad man kan for at forebygge anbringelser, så kommer man til at ramme forkert i alt for mange tilfælde. Det her handler også om at få det slået fast, så det ikke kan misforstås, at en anbringelse godt kan være det mest forebyggende, for det, vi forebygger, det er mistrivsel hos barnet.

Forældre skal ikke skånes

Kunne det ikke tænkes, at løsningen ikke er flere tvangsanbringelser, men at de forebyggende foranstaltninger og indsatser skal være bedre?

- Jeg tror, begge ting er vigtige. Derfor har vi også sat 21 millioner kroner af til forskning i effekten af tidlige indsatser. Men vi skal have slået fast, at det ikke handler om at gøre det, der er mindst indgribende for forældrene, men at gøre det rigtige for barnet.

Risikerer I ikke at komme til at fjerne børn fra en familie, som kunne være lykkedes med den rigtige hjælp?

- Selvfølgelig er forældrene de første til at beskytte og varetage et barns interesser, men når forældrene så ikke magter det, så har fællesskabet et ansvar for at tage over. I dag er vi ikke gode nok til at handle i tide og til at få barnets stemme ind i de her sager, siger social- og indenrigsministeren.

Hun ser ikke de gode argumenter for at lade familien og først anbringe et barn, når der ikke er andre muligheder:

- Når børnene først anbringes som 16-årige, så har de fået så mange skader af for mange mår med for hårde oplevelser og voksne, som ikke har taget vare på dem. Vi ved bare, at de første år i et barns liv er fuldstændig afgørende for deres udvikling, siger Astrid Krag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce