Annonce
Nyborg

Minister får huskeseddel: Hjælp os af med støjplage

Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (tv) har i et brev mindet transportminister Benny Engelbrecht (S) om, hvad de to talte om under ministerens besøg i Nyborg den 16. december. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Borgmester og udvalgsformand minder transportministeren om mulighederne for at hjælpe nyborgenserne af med trafikstøj.

Nyborg: Sæt farten ned. Og giv Vejdirektoratet besked på at lægge støjsvag asfalt på.

Sådan lyder det i en huskeseddel i form af et brev, Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V) og formanden for teknik- og miljøudvalget, Per Jespersen (S), har sendt til transportministeren.

Transportminister Benny Engelbrecht kunne under et besøg i Nyborg den 16. december selv høre, hvor slemt det står til med trafikstøjen fra den del af Den Fynske Motorvej, der går tværs gennem byen.

Og nu anmoder de to lokale politikere ham altså om sætte handling bag de ord, der blev udvekslet en lille uge før jul.

Annonce

Oplagte løsninger

Ifølge Vejdirektoratets seneste undersøgelser er 1312 boliger i Nyborg plaget af trafikstøj, der ligger over den vejledende grænse.

Og som de lokale politikere, byens støjplagede borgere og ministeren talte om den 16. december, er der to oplagte løsninger på støjproblemerne: En nedsættelse af hastigheden og støjsvag asfalt.

En hastighedsnedsættelse fra 110 km/t til 90 km/t og støjsvag asfalt på motorvejens cirka fem kilometer lange stækning gennem Nyborg vil ifølge Vejdirektoratet medføre en "væsentlig og tydelig" ændring af trafikstøjen til det bedre.

Kenneth Muhs og Per Jespersen opfordrer derfor transportministeren til, at "lade strækningen gennem Nyborg være forsøgsstrækning med nedsat hastighed", ligesom de mener, det vil "være prisværdigt, hvis Vejdirektoratet i år planlagde for ny støjreducerende asfalt i Nyborg".

Under sit besøg i Nyborg den 16. december oplyste transportministeren, at han vil indlede forhandlinger med Folketingets partier om en 10-årig infrastrukturplan, hvor penge til dæmpning af støj fra især motorveje skal indgå.

Ifølge Vejdirektoratets seneste støjrapport er 106.000 boliger i Danmark udsat for trafikstøj, der ud over at ligge over de vejledende grænser også truer de ramtes fysiske og mentale sundhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce