Annonce
Indland

Minister får eksterne folk til at se på PTSD blandt betjente

Philip Davali/Ritzau Scanpix
En arbejdsgruppe nedsat af den tidligere regering har ikke leveret tilfredsstillende, mener justitsminister.

Når politifolk og fængselsbetjente går på arbejde, risikerer de at blive udsat for så ubehagelige oplevelser, at de bliver syge af posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

Alligevel har betjentene ikke den samme mulighed for hjælp og støtte, hvis de udsættes for trusler, farlige situationer eller vold i tjenesten, som soldater har.

Og den problemstilling skal der sættes ind overfor, mener justitsminister Nick Hækkerup (S).

- Jeg har derfor besluttet at igangsætte en ekstern kortlægning af problemerne med PTSD blandt vores politi- og fængselsbetjente.

- Derudover vil jeg iværksætte en ekstern evaluering af den eksisterende indsats i politiet og Kriminalforsorgen, lyder det fra ministeren i et folketingssvar.

Målet er, at der på baggrund af undersøgelsen kan tages stilling til, hvilke nye initiativer som kan tages for at styrke indsatsen for de ramte betjente.

Udmeldingen kommer som reaktion på en artikel i Berlingske tidligere på måneden. Her blev der sat fokus på, at soldater og veteraner har langt bedre muligheder for at få hjælp.

For det er ikke kun soldater, som udsættes for meget voldsomme situationer, pointerede Leif Voigt, der er formand for Politiveteranerne.

- Vi betjente oplever død, ødelæggelse, tilskadekomne og trusler, som man gør i krig. Der er ikke spor forskel på det.

- Skal jeg være skarp, så er soldaterne kun i krig i et halvt år. Vi er det hele livet. Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forstå, at der skal være forskel på, om man er blevet syg i udlandet eller i Danmark med fuldstændig den samme diagnose, sagde Leif Voigt i august.

I 2018 nedsatte daværende justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), en arbejdsgruppe, der inden årets udgang skulle komme med initiativer til at forbedre indsatsen over for tidligere betjente med PTSD.

Men gruppen har ikke leveret resultater, lyder det fra ministeren.

- Det er min opfattelse, at det ikke er lykkedes for arbejdsgruppen at sikre en tilfredsstillende indsats på området, skriver Nick Hækkerup.

Justitsministeriet har ikke et præcist tal eller overblik over antallet af politi- og fængselsbetjente, der er diagnosticeret med PTSD som følge af deres arbejde. Det skal den eksterne undersøgelse også give svar på.

Der er ikke en dato for, hvornår resultatet af undersøgelsen skal være klar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce